Aarhus og militæret: Forskelle mellem versioner

===Prins Frederik Ferdinands dragoner===

I 1816 flyttede det 1. Jydske Infanteri Regiment til København efter at have haft Aarhus som base i 30 år. [[Århus Stiftstidende]] kunne i den forbindelse skrive, at ''”Aarhus' Indvaanere skiltes nødigt med dette vakre Regiment”''. Regimentet blev dog hurtigt afløst af et andet, og i 1818 slog Prins Frederik Ferdinands dragoner - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] - sig fast ned i Aarhus.  

===Nyt infanteri til byen===

I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus forøget med 4 batailloner infanteri, og i 1867 rettede byrådet henvendelse til krigministeriet om at få lov til at beholde en større infanteristyrke i garnisonen. Et direkte svar fik byen ikke, men styrkerne blev, og ud over det allerede eksisterende infanteri fik også 2. Generalkommandos og 1. Jydske Brigades stab hovedsæde i Aarhus.  

: ''”Kommunen ønsker meget ret snart at komme ud over denne midlertidige og, som vi vel indse, i Længden uholdbare Tilstand, saa meget mere, da vi ikke have kunnet give de herværende militære Autoriteter Uret i, at Forholdende her maa anses for ufyldestgjørende.”2''

Byrådet fik ikke noget svar sin skrivelse, og nedsatte i stedet et kaserneudvalg som skulle påbegynde forhandlinger med ministeriet. Udvalget kom til at bestå af borgmester Ulrich Christian von Schmidten, samt byrådsmedlemmerne [[August Bartholin Holm]], [[Johan Georg Frederik Colding]], [[Otto Henrik Nors]] og [[Carl Christian Eduard Lange]]. Da der ved anden henvendelse heller ikke indløb noget svar, blev en deputation sendt til København, og endeligt sendte ministeriet en officer til Aarhus for at forhandle. Et garnisonssygehus, en rytteri- og en fodfolkskaserne skulle i første omgang påbegyndes – for byens egen regning vel at mærke. Udvalget blev hurtigt enige om, at det var Lange selv, som skulle være arkitekt på de nye bygninger, hvorefter han trådte ud af udvalget.

* F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942