11.873
redigeringer
Søndre Kirkegård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Søndre Kirkegård''', '''Assistens Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige udenfor [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]]. | '''Søndre Kirkegård''', '''Assistens Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige udenfor [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]]. | ||
[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg|350px|thumb|right|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].]] | |||
===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård=== | ===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård=== | ||
| Linje 9: | Linje 11: | ||
Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813 ved det tidligere godsbaneterræn, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af Købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område, for at undgå at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816. | Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813 ved det tidligere godsbaneterræn, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af Købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område, for at undgå at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816. | ||
[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|Søndrekirkegårds indgangparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]] | |||
===Kirkegård på Bispetoften=== | ===Kirkegård på Bispetoften=== | ||
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port, ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye Kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter Kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistentens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård. | Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port, ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye Kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter Kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistentens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård. | ||
Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817 og i 1818 modtog murermestrene [[Lisberg]], [[Dahl]] og [[Monrad]] betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]]. | |||
Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817 og i 1818 modtog murermestrene [[Lisberg]], [[Dahl]] og [[Monrad]] betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]]. | |||
===Uvorne børn og blomstertyveri=== | ===Uvorne børn og blomstertyveri=== | ||
| Linje 23: | Linje 28: | ||
===Udvidelser og kapel=== | ===Udvidelser og kapel=== | ||
[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg|350px|thumb|right|Tømrermester [[Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under et bombningen af [[Aarhus Rådhus|rådhuset]].]] | |||
Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet og kirkegården blev hurtigt for træng. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864 da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet. | Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet og kirkegården blev hurtigt for træng. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864 da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet. | ||
| Linje 67: | Linje 74: | ||
* 23. Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] (1815-1870) | * 23. Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] (1815-1870) | ||
* 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] (1771-1845) og hustru [[Marie Benedicte Bosenstand Goiske]] (1775-1820) | * 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] (1771-1845) og hustru [[Marie Benedicte Bosenstand Goiske]] (1775-1820) | ||
[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg|300px|thumb|right|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954.]] | |||
* 25. Overkrigskomm. og redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) | * 25. Overkrigskomm. og redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) | ||
* 26. Købmand [[Lars Ammitsbøll Marcussen]] (????-1878) | * 26. Købmand [[Lars Ammitsbøll Marcussen]] (????-1878) | ||