Ny Kongsvang: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

'''Ny Kongsvang''' ligger i [[Viby]] og sammen med [[Gammel Kongsvang]] udgør det kvarteret [[Kongsvang]]. Ny Kongsvang er afgrænset af [[Skanderborgvej]], [[Marselis Boulevard]], [[Jyllands Allé]] og [[Magnoliavej]] (nordre side).

Området, hvorpå Ny Kongsvang er anlagt hørte tidligere under gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron Frederik Julius Christian Güldencrone. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.

Området, hvorpå Ny Kongsvang er anlagt, hørte tidligere under gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.

Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ~~cirka~~ 75 ~~procent~~ af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.

Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på -vej, men på -gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ca. 75 % af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.

Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså Rohde selv.

Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså af Rohde selv.

En mindre del af Kongsvang er udstykket fra [[Vibygård]]s jorde af folketingsmand og gårdejer [[Christian Leth Espensen (1855-1933)|Chr. Leth Espensen]]. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne [[Rosenvænget]] og [[Rosenvang]].

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Ny Kongsvang''' ligger i [[Viby]] og sammen med [[Gammel Kongsvang]] udgør det kvarteret [[Kongsvang]]. Ny Kongsvang er afgrænset af [[Skanderborgvej]], [[Marselis Boulevard]], [[Jyllands Allé]] og [[Magnoliavej]] (nordre side).
-Området, hvorpå Ny Kongsvang er anlagt hørte tidligere under gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron Frederik Julius Christian Güldencrone. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.
+Området, hvorpå Ny Kongsvang er anlagt, hørte tidligere under gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.
-Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.
+Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på -vej, men på -gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ca. 75 % af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.
-Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså Rohde selv.
+Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså af Rohde selv.
 En mindre del af Kongsvang er udstykket fra [[Vibygård]]s jorde af folketingsmand og gårdejer [[Christian Leth Espensen (1855-1933)|Chr. Leth Espensen]]. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne [[Rosenvænget]] og [[Rosenvang]].