Frederiksgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med 'Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet Immervad fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Bebyggelse langs v...')
 
No edit summary
 
(31 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet [[Immervad]] fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af [[karmelitterklosteret]] nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier. Omdøbt til nuværende navn i 1824 efter den danske kong [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6. Frederik VI] (1768-1839) der under et besøg i Århus var inddraget i fornyelsen af [[Byporte|Brobjerg port]]. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport og Brobjerg blev til Frederiksgade.  
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.156588474000074,10.206834368003463:56.15646224876288,10.206780724299774:56.15589833739438,10.206336147577726:56.15520495914468,10.205044044281191:56.15483709858322,10.20461153805174:56.15459098464011,10.204311801221708:56.15329572819205,10.202481284270828
~Frederiksgade~Fra Immervad til Rådhuspladsen~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>


[[Fil:Frederiksgade (Hans Andersen Ebbesen) 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiksgade, set mod Frederiks Bro, Immervad og Lille Torv, 1907.]]


''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999''
'''Frederiksgade''' er en gade, der ligger i den indre by. Den går fra [[Immervad]] til [[Rådhuspladsen]], hvor gaden bliver til [[Frederiks Allé]].
 
Efter at man i middelalderen havde lavet en [[Frederiksbroen (ved Immervad)|bro]] over [[Aarhus Å|åen]] ved vadestedet Immervad fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet [[Brobjerg]]. Navnet ‘brobærgh’ optræder i købstadsprivilegierne givet af Christoffer af Bayern i 1441.
 
Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af [[Karmeliterklostret]] nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier.
 
I 1824 blev gaden op ad Brobjerg opkaldt efter den danske kong [[Frederik VI]] (1768-1839), der under et besøg i Aarhus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg Port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet [[Frederiksport]] og gaden blev til Frederiksgade. I 1973 vedtog byrådet at indrette gaden til gågade.
 
I 1830 købte købmand [[Christian Bang (1794-1870)]] oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til [[Mejlgade]] 50.
 
I juni 1974 blev gaden omdannet til gågade.
 
====Ejendomme====
*'''[[Frederiksgade 1]]'''
*'''[[Frederiksgade 3]]'''
*'''[[Frederiksgade 5]]'''
*'''[[Frederiksgade 15A]]'''
*'''[[Frederiksgade 16]]'''
*'''[[Frederiksgade 18B]]'''
*'''[[Frederiksgade 20]]'''
*'''[[Frederiksgade 36]]'''
*'''[[Frederiksgade 38]]'''
*'''[[Frederiksgade 40]]''': Opført i 1853.
*'''[[Frederiksgade 42]]'''
*'''[[Frederiksgade 45-47]]'''
*'''[[Frederiksgade 68]]'''
*'''[[Frederiksgade 69]]'''
*'''[[Frederiksgade 70]]'''
*'''[[Frederiksgade 71]]''': Tidligere domicil for [[P. Thorsens Møbeletablissement]].
*'''[[Frederiksgade 72]]''': Oprindeligt stedet for [[Jyllands-Posten|Jyllands-Postens]] trykpresse. Herefter diskoteket Box 72.
*'''[[Frederiksgade 73]]'''
*'''[[Frederiksgade 74]]'''
*'''[[Frederiksgade 75-77]]'''
*'''[[Frederiksgade 76]]'''
*'''[[Frederiksgade 78]]'''
*'''[[Frederiksgade 79]]''': Købmandsgård fra starten af 1700-tallet.
*'''[[Frederiksgade 80]]'''
*'''[[Frederiksgade 86]]'''
 
====Se også====
*[[Ny Hovedgade]] og [[Frederiksgade-Kommissionen]]
 
== Frederiksgade og Brobjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=
* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=653 Frederiksgade]<br>
* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108664 Brobjerg]<br>
}}
 
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
 
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Nuværende version fra 5. sep. 2023, 12:37

Indlæser kort...
Frederiksgade, set mod Frederiks Bro, Immervad og Lille Torv, 1907.

Frederiksgade er en gade, der ligger i den indre by. Den går fra Immervad til Rådhuspladsen, hvor gaden bliver til Frederiks Allé.

Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet Immervad fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Navnet ‘brobærgh’ optræder i købstadsprivilegierne givet af Christoffer af Bayern i 1441.

Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af Karmeliterklostret nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier.

I 1824 blev gaden op ad Brobjerg opkaldt efter den danske kong Frederik VI (1768-1839), der under et besøg i Aarhus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg Port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport og gaden blev til Frederiksgade. I 1973 vedtog byrådet at indrette gaden til gågade.

I 1830 købte købmand Christian Bang (1794-1870) oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50.

I juni 1974 blev gaden omdannet til gågade.

Ejendomme

Se også

Frederiksgade og Brobjerg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018