Fattige i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]], på [[Vester Allé]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]] | |||
Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
===Fattiggården=== | ===Fattiggården=== | ||
I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
==== Forladt på grund af vold ==== | ==== Forladt på grund af vold ==== | ||
[[Fil:000510741 l.jpg|350px|thumb|right|[[Bro Caféen|Bro Café]] på [[Frederiks Allé]], som Carl Lang i 1920’erne mente var et upassende arbejdssted for hans separerede hustru – medmindre hun var villig til at flytte hjem til ham igen. Fotograf Leif Thomsen, 1990, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I november 1928 blev arbejdsmanden Carl Lang forladt af sin hustru på grund af vold i ægteskabet. Sammen med parrets fælles barn flyttede hustruen ind hos sine forældre og fik arbejde på [[Bro Caféen]] på [[Frederiks Allé]]. Hustruens navn fremgår ikke af Carls journal fra Fattigvæsenet. | I november 1928 blev arbejdsmanden Carl Lang forladt af sin hustru på grund af vold i ægteskabet. Sammen med parrets fælles barn flyttede hustruen ind hos sine forældre og fik arbejde på [[Bro Caféen]] på [[Frederiks Allé]]. Hustruens navn fremgår ikke af Carls journal fra Fattigvæsenet. | ||
| Linje 57: | Linje 58: | ||
==== Forladt for ugidelighed ==== | ==== Forladt for ugidelighed ==== | ||
[[Fil:000253138 l.jpg|250px|thumb|right|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde. | I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde. | ||
| Linje 75: | Linje 77: | ||
Det sidste Reinhardts journal fortæller er, at han og Dagmar fortsat var fra hinanden, og at Dagmar kæmpede for at forsørge sig selv og børnene. | Det sidste Reinhardts journal fortæller er, at han og Dagmar fortsat var fra hinanden, og at Dagmar kæmpede for at forsørge sig selv og børnene. | ||
Dagmar og Carls unavngivne hustrus skæbner, som vi kan læse om i Fattigvæsenets arkiv ved Aarhus Stadsarkiv, er ikke bare historien om to kvinder i 1920’ernes Aarhus, men er med til at personificere tusindvis af kvinders liv og historie på samfundets bund for hundrede år siden. | Dagmar og Carls unavngivne hustrus skæbner, som vi kan læse om i Fattigvæsenets arkiv ved Aarhus Stadsarkiv, er ikke bare historien om to kvinder i 1920’ernes Aarhus, men er med til at personificere tusindvis af kvinders liv og historie på samfundets bund for hundrede år siden. | ||
=== Fordomme om fattige kvinder forringede deres behandling === | === Fordomme om fattige kvinder forringede deres behandling === | ||
| Linje 82: | Linje 84: | ||
==== Mistillid forringede muligheden for behandling ==== | ==== Mistillid forringede muligheden for behandling ==== | ||
[[Fil:000492128 l.jpg|350px|thumb|right|[[Marselisborg Hospital]] ved [[Skanderborgvej]] var stedet, hvor patienter med kønssygdomme blev behandlet i Aarhus. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1937, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
En kvinde, der på egen krop mærkede konsekvenserne af fordommene, var kvinden Valborg Amanda Petersen. I 1920 blev hun smittet med syfilis, mens hun arbejdede som tjenestepige hos en fabrikant i København. Efter adskillige behandlinger blev hun endelig testet negativ for syfilis, og rejste til Aarhus. | En kvinde, der på egen krop mærkede konsekvenserne af fordommene, var kvinden Valborg Amanda Petersen. I 1920 blev hun smittet med syfilis, mens hun arbejdede som tjenestepige hos en fabrikant i København. Efter adskillige behandlinger blev hun endelig testet negativ for syfilis, og rejste til Aarhus. | ||
| Linje 97: | Linje 100: | ||
==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ==== | ==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ==== | ||
[[Fil:Jacob henrik bang.jpg|250px|thumb|right|Overlæge [[Jacob Henrik Bang]] fra [[Marselisborg Hospital]], der i 1920’erne havde haft den unge Martha Lund i behandling for syfilis. Fotograf Michele Alession Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen. | Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen. | ||
| Linje 105: | Linje 109: | ||
Det var hendes læge på Marselisborg Hospital, [[Jacob Henrik Bang]], dog ikke enig i, og i et brev til Fattigvæsenet skrev han: ''”Paa Grund af den usædvanligt grundige og nøje kontrollerede Behandling maa jeg anse det for i højeste Grad usandsynligt, at den veneriske Sygdom, for hvilken hun i November i Aar er indlagt Kjbvn.’s Kommunehospital, staar i nogen som helst Forbindelse med hendes tidligere Syfilis.”'' | Det var hendes læge på Marselisborg Hospital, [[Jacob Henrik Bang]], dog ikke enig i, og i et brev til Fattigvæsenet skrev han: ''”Paa Grund af den usædvanligt grundige og nøje kontrollerede Behandling maa jeg anse det for i højeste Grad usandsynligt, at den veneriske Sygdom, for hvilken hun i November i Aar er indlagt Kjbvn.’s Kommunehospital, staar i nogen som helst Forbindelse med hendes tidligere Syfilis.”'' | ||
Behandlingen, som Martha havde fået, var dog ikke ingen garanti for, at hun var blevet helbredt, hvilket var almen kendt i samtiden, og noget Bang også vidste. De københavnske læger kunne konstatere, at Martha led af syfilis i et senere stadie, og at det derfor måtte være den tidligere sygdom, der var brudt ud igen, og Aarhus Kommune endte med at betale for behandlingen. | Behandlingen, som Martha havde fået, var dog ikke ingen garanti for, at hun var blevet helbredt, hvilket var almen kendt i samtiden, og noget Bang også vidste. De københavnske læger kunne konstatere, at Martha led af syfilis i et senere stadie, og at det derfor måtte være den tidligere sygdom, der var brudt ud igen, og Aarhus Kommune endte med at betale for behandlingen. | ||
==== Med mistanke om prostitution ==== | ==== Med mistanke om prostitution ==== | ||