Skejby: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000487844 l.jpg|350px|thumb|right|Nedergårdsvej i landsbyen Skejby set fra vest. Til venstre ses [[Nedergårdsvej]] 36, det omkring 1930 nedlagte forsamlingshus. I midten af billedet ses [[Skejby Kirke]]. Fotograf Kurt Jensen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000487844 l.jpg|350px|thumb|right|Nedergårdsvej i landsbyen Skejby set fra vest. Til venstre ses [[Nedergårdsvej]] 36, det omkring 1930 nedlagte forsamlingshus. I midten af billedet ses [[Skejby Kirke]]. Fotograf Kurt Jensen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Skejby''' er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i [[Skejby Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. | '''Skejby''' er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i [[Skejby Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. | ||
| Linje 23: | Linje 21: | ||
=== Sammenklemte gårde === | === Sammenklemte gårde === | ||
[[Fil:SkejbyrhusJorder0 lille.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Skejby. Opmålt 1779 af landmåler Rasmus Lemming. Kilde: Historiskekort.dk.]] | |||
Kirken lå ca. midt i middelalderlandsbyen Skejby med gårde placeret på hver side af kirken. Bygaden svarede stort set til den nuværende [[Nedergårdsvej]], og det var langs denne, at landsbyens gårde lå. I 1680’erne lå her 13 gårde, men ingen huse. Ca. 200 år senere var gårdstallet vokset med blot to, og de nu 15 gårde lå alle langs bygadens nordside. Derudover havde Skejby nu også en halv snes huse – herunder landsbyens skole og smedje. Alle husene (undtagen netop skolen og smedjen) havde et lille jordlod i bymarken. | Kirken lå ca. midt i middelalderlandsbyen Skejby med gårde placeret på hver side af kirken. Bygaden svarede stort set til den nuværende [[Nedergårdsvej]], og det var langs denne, at landsbyens gårde lå. I 1680’erne lå her 13 gårde, men ingen huse. Ca. 200 år senere var gårdstallet vokset med blot to, og de nu 15 gårde lå alle langs bygadens nordside. Derudover havde Skejby nu også en halv snes huse – herunder landsbyens skole og smedje. Alle husene (undtagen netop skolen og smedjen) havde et lille jordlod i bymarken. | ||
| Linje 35: | Linje 34: | ||
En 20-årig røgter, der tjente på den gård, hvor ildebranden startede, blev efterfølgende anholdt for at have påsat branden. Den 20-årige havde kort før branden brandforsikret sit tøj for 600 kr. – knap 50.000 kr. i dag – på trods af, at tøjet efter sigende blot var en fjerdedel af det beløb værd. | En 20-årig røgter, der tjente på den gård, hvor ildebranden startede, blev efterfølgende anholdt for at have påsat branden. Den 20-årige havde kort før branden brandforsikret sit tøj for 600 kr. – knap 50.000 kr. i dag – på trods af, at tøjet efter sigende blot var en fjerdedel af det beløb værd. | ||
[[Fil:8340--Skejby.jpg|350px|thumb|right|Skejby kirke, opført i 1100-tallet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
=== Lille landsby og travl forstad === | === Lille landsby og travl forstad === | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
=== Skejby erhvervs- og industriområde === | === Skejby erhvervs- og industriområde === | ||
[[Fil:000392706 f.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto over [[Skejby Sygehus]] i 1992. Øverst til venstre i billedet anes [[Skejby Kirke]]. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
På erhverv- og industriområdet er Skejbys udvikling nærmest eksploderet. | På erhverv- og industriområdet er Skejbys udvikling nærmest eksploderet. | ||
Versionen fra 5. nov. 2025, 08:29
Skejby er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i Skejby Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune og 1962-1970 til Aarhus Købstadskommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
En jernalderlandsby
Skejby var den landsby, som aarhusianerne først kom til, når de tog turen ad den gamle landevej mod Randers. Der har dog levet mennesker her i årtusinder, før der var noget, der hed Randersvej, Skejby eller Aarhus. Ligesom i resten af Aarhus Kommune, har der levet mennesker i og omkring Skejby siden oldtiden, og de tidligere skejbygensere har efterladt sig mange arkæologiske spor.
Anlæggelsen af universitetshospitalet, samt de mange virksomhedsdomiciler syd for Skejby har givet arkæologerne rig mulighed for at grave fortidens hemmeligheder op af jorden de sidste par årtier. Her er fundet en flintøkse fra tragtbærekulturen og kogestensgruber fra bronzealderen.
Især jernalderen er rigeligt repræsenteret med fund af stolpehuller, jordfæstegrave og affaldsgruber, der alle sammen viser, at der ved Skejby lå en større landsby i jernalderen.
Skejbys ældst eksisterende bygning er landsbyens kirke, Skejby Kirke. Den blev opført i 1100- eller 1200-tallet og i første omgang var byggematerialerne granit samt rå og kløvet kampesten. I løbet af 1100-tallet kom teglbrændingsteknikken til Danmark, og kirkens efterfølgende om- og tilbygninger blev derfor udført med tegl. Teglen gav nogle helt andre muligheder end de store og grove kampesten, hvilket blandt andet kom til udtryk i et tårn opført i senmiddelalderen med hvælv i tårnrummet. Tårnet blev dog i 1800-tallet udskiftet med et andet, som blev ombygget til det nuværende tårn i starten af 1900-tallet.
Sammenklemte gårde
Kirken lå ca. midt i middelalderlandsbyen Skejby med gårde placeret på hver side af kirken. Bygaden svarede stort set til den nuværende Nedergårdsvej, og det var langs denne, at landsbyens gårde lå. I 1680’erne lå her 13 gårde, men ingen huse. Ca. 200 år senere var gårdstallet vokset med blot to, og de nu 15 gårde lå alle langs bygadens nordside. Derudover havde Skejby nu også en halv snes huse – herunder landsbyens skole og smedje. Alle husene (undtagen netop skolen og smedjen) havde et lille jordlod i bymarken.
At samtlige gårde lå på bygadens nordside var ret usædvanligt – især når man tager Skejbys forholdsvis store størrelse i betragtning – og placeringen gjorde, at gårdene lå tæt. Af samme grund begyndte udflytningen tidligt i Skejby og blev for gårdenes vedkommende mere omfattende end andre steder. Konsekvensen blev, at der omkring år 1900 kun var fem af de gamle gårde tilbage i landsbyen Skejby.
Storbrand i 1906
På en enkelt dag i 1906 blev de fem gårde reduceret til blot en enkelt gård. Årsagen var en brand, der påskelørdag brød ud i gårdmand Jens Nielsens ejendom, mens gårdmanden selv var i marken.
På trods af at brandvæsnet fra Aarhus var forholdsvis hurtigt på pletten, nedbrændte fire gårde, samt landsbyens skole og smedje. Der var nemlig ikke vand i brandvæsenets sprøjte, hvorfor brandfolkene måtte tage turen tilbage til Aarhus. De fleste af Skejbys folk var enten til marked i Aarhus eller i marken, hvorfor det ikke kun var selve ejendommene, der gik til i branden, men også størstedelen af folks indbo, da der ikke var folk nok til at hjælpe med at bjærge det.
Som om branden i sig selv ikke var dramatisk nok, opstod der midt i kaosset med storbrand og løse, panikslagende dyr et større slagsmål mellem en flok karle. Efterfølgende blev to 16-årige tjenestekarle fra Lisbjerg anholdt for at have overfaldet brandfogeden med tung stok og en jernbeslået træsko.
En 20-årig røgter, der tjente på den gård, hvor ildebranden startede, blev efterfølgende anholdt for at have påsat branden. Den 20-årige havde kort før branden brandforsikret sit tøj for 600 kr. – knap 50.000 kr. i dag – på trods af, at tøjet efter sigende blot var en fjerdedel af det beløb værd.
Lille landsby og travl forstad
Storbranden tvang Skejby ind i en ny udvikling, der begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den gamle, der gik tabt ved branden. Den nye skole blev opført lige øst for landsbyen ud mod Randersvej på nuværende Nedergårds Allé 7. Skolen blev starten på en ny byvækst langs Randersvej, som tog fart i løbet af 1920'erne og 1930'erne.
I 1926 fandtes i landsbyen; kirken, skolen, et forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler, og med opførelse af flere ejendomme voksede den nye bebyggelse langs Randersvej sammen med kirkebyen. Gennem årene er der opført små parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme, men derudover er der ikke fundet store udstykninger sted ved selve landsbyen.
I 1981 blev en omfartsvej (tidligere Herredsvej, i dag Skejbybakkevej, etableret syd for landsbyen, hvilket medførte en fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade og ikke blot en gennemfartsvej.
I 2010’erne forsvandt landsbyens sidste gård, Skejby Nedergård på Nedergårdsvej 50, der blev nedrevet for at gøre plads til en række rækkehuse.
Den minimale og stille udvikling i selve landsbyen, står i skarp kontrast til udviklingen af de tidligere landbrugsarealer øst for Randersvej, sydøst for landsbyen. I 1980 begyndte området at blive udstykket, og over de næste årtier voksede rækkehuse, etageejendomme og parcelhuse frem langs nyanlagte veje som Skejbytoften, Skejbyparken og Skejby Vænge.
Skejby erhvervs- og industriområde
På erhverv- og industriområdet er Skejbys udvikling nærmest eksploderet.
Det hele startede i 1960’erne, hvor landbrugsjorden nordøst for Skejby blev udstykket til industri. Her slog store virksomheder som blandt andre Mejeriet Enigheden, Silvan og IKEA sig ned.
I 1980’erne var turen kommet til området syd og vest for Skejby. I første omgang kunne Skejby Sygehus indvies i 1987 syd for landsbyen. Samme år kunne også Det Faglige Landscenter slå dørene op for deres nye kursuscenter, som med tiden udviklede sig til Agro Food Park, stik vest for landsbyen.
Sygehuset, der sidenhen er vokset gevaldigt i størrelse og nu fungerer under navnet Aarhus Universitetshospital, har i dag fået selskab af erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, NRGi, Vestas Wind Systems, VIA University College, BioNordika, Rambøll og SOSU Østjylland.
I 2013 blev Business Park Skejby stiftet med formålet at:
"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."
Aarhus Universitetshospitals station er en station på Aarhus Letbanes strækning mellem Aarhus Hovedbanegård og Lisbjerg. Etapen mellem hospitalet og Aarhus H åbnede i december 2017 og etapen til Lisbjerg i august 2018.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på én gang på Egå-dalen brede sydskråning og på østskråningen af den sidedal, hvori Koldkær Bæk løber til Egåen. Terrænet hælder derfor både mod nord og mod vest, og navnlig nordpå falder det stærkt i og nær landsbyen. De markante niveauforskelle giver bybilledet liv, og det samme gælder gadenettets af relieffet påvirkede slyngede forløb. Specielt partiet omkring kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken og "lukkes" østover af kirken, der omgivet af høje træer hæver sig stejlt over gaden.
Bygning og erhverv:
3 af ejendommene var i 1974 landbrug, 10 - inklusive kirken - tjente industri og service, resten - d.v.s. 4/5 af ejendommene - var beboelse. Industri er, målt efter antal arbejdspladser, vigtigste lokale erhverv, men det er automobilservice, der falder i øjnene, især omkring Randersvej. Service i øvrigt mangler praktisk taget totalt.
Vejnet:
De trafikale forhold er præget af den gennemgående hovedvej, der dog hovedsagelig præger den østlige del af landsbyen. Skejbyvej er en ret stærkt trafikeret gennemgående bivej, medens det resterende vejnet har et mere lokalt trafikalt præg. Det interne vejnets form er til dels ugrenet og slynget, dog med en udfletning i vejnettet i landsbyens vestlige del. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og fortove er delvis almindelige.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 230 |
| Antal bygninger | 90 bygninger fordelt på 70 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 1 |
| Særkende for landsbyen | Skejby blev i 1974 klassificeret som en landsby med lav værdi for det fysiske miljø. Hovedårsagen hertil var trafikforholdene, dels i tilknytning til Randersvej og dels og navnlig i forbindelse med Nedergårdsvej. Det er også begrundet i mangel på bevaringsværdige bygninger og en del uorden tilknyttet de forskellige værksteder. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Skejby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- Aarhus Kommune, Lokalplan 0346 Skejby Landsby, maj 2013.
- Trap Danmark, fjerde udgave, 1926.
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Skejby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/skejby-kirke/
- Århus Stiftstidende, 15.04.1906, ”Stor Brand i Skejby”
- Århus Stiftstidende, 17.04.1906, ”Ildebranden i Skejby – en Anholdelse”
- https://digdag.dk/
