Frederiksgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
Linje 12: Linje 12:
'''Frederiksgade''' er en gade, der ligger i den indre by. Den går fra [[Immervad]] til [[Rådhuspladsen]], hvor gaden bliver til [[Frederiks Allé]].
'''Frederiksgade''' er en gade, der ligger i den indre by. Den går fra [[Immervad]] til [[Rådhuspladsen]], hvor gaden bliver til [[Frederiks Allé]].


Efter at man i middelalderen havde lavet en [[Frederiksbroen (ved Immervad)|bro]] over [[Aarhus Å|åen]] ved vadestedet Immervad fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet [[Brobjerg]]. Navnet ‘brobærgh’ optræder i købstadsprivilegierne givet af Christoffer af Bayern i 1441.
Efter at man i middelalderen havde lavet en [[Frederiksbroen (ved Immervad)|bro]] over [[Aarhus Å|åen]] ved vadestedet Immervad, fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet [[Brobjerg]]. Navnet ‘brobærgh’ optræder i købstadsprivilegierne givet af Christoffer af Bayern i 1441.


Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl. a. med opførelse i 1482 af [[Karmeliterklostret]] nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier.  
Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl.a. med opførelse i 1482 af [[Karmeliterklostret]] nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier.  


I 1824 blev gaden op ad Brobjerg opkaldt efter den danske kong [[Frederik VI]] (1768-1839), der under et besøg i Aarhus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg Port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet [[Frederiksport]] og gaden blev til Frederiksgade. I 1973 vedtog byrådet at indrette gaden til gågade.
I 1824 blev gaden op ad Brobjerg opkaldt efter den danske kong [[Frederik VI]], der under et besøg i Aarhus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg Port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet [[Frederiksport]], og gaden blev til Frederiksgade. I 1973 vedtog byrådet at indrette gaden til gågade, og fra juni 1974 var gågaden en realitet.


I 1830 købte købmand [[Christian Bang (1794-1870)]] oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til [[Mejlgade]] 50.
I 1830 købte købmand [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]] oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til [[Mejlgade]] 50.  
 
I juni 1974 blev gaden omdannet til gågade.


====Ejendomme====
====Ejendomme====

Nuværende version fra 28. okt. 2025, 10:50

Indlæser kort...
Frederiksgade, set mod Frederiks Bro, Immervad og Lille Torv, 1907.

Frederiksgade er en gade, der ligger i den indre by. Den går fra Immervad til Rådhuspladsen, hvor gaden bliver til Frederiks Allé.

Efter at man i middelalderen havde lavet en bro over åen ved vadestedet Immervad, fik vejen mod sydvest, der gik op over en stejl bakke, navnet Brobjerg. Navnet ‘brobærgh’ optræder i købstadsprivilegierne givet af Christoffer af Bayern i 1441.

Bebyggelse langs vejen Brobjerg opstår i løbet af 1400-tallet bl.a. med opførelse i 1482 af Karmeliterklostret nær toppen af bakken. Der har gennem tiderne ligget flere store gårde langs vejen beboet af kendte købmandsfamilier.

I 1824 blev gaden op ad Brobjerg opkaldt efter den danske kong Frederik VI, der under et besøg i Aarhus var inddraget i fornyelsen af Brobjerg Port. Til ære for kongens besøg fik den nyopførte byport navnet Frederiksport, og gaden blev til Frederiksgade. I 1973 vedtog byrådet at indrette gaden til gågade, og fra juni 1974 var gågaden en realitet.

I 1830 købte købmand Christian Bang oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50.

Ejendomme

Se også

Frederiksgade og Brobjerg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018