AarhusWiki

Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Vilhelmsborg (vis kildekode)

Versionen fra 24. okt. 2025, 10:20

20 bytes fjernet ,  24 oktober
→‎Ejere af Vilhelmsborg
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>
[[Fil:000207151 l.jpg|350px|thumb|right|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000207151 l.jpg|350px|thumb|right|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet Sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.  
Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.  


Bygningen blev fredet i 1945.
Bygningen blev fredet i 1945.
Linje 23: Linje 23:


=== Marselisslægten overtager ===
=== Marselisslægten overtager ===
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.
I første halvdel af 1600-tallet var både Skumstrup og det tætvedliggende [[Moesgård]] ejet af Friis-slægten, der i 1661/1662 solgte herregårdene til den hollandske [[Marselis slægten|Gabriel Marselis]]. Marselis havde under svenskekrigene udøvet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene [[Havreballegård]] (Marselisborg) og [[Stadsgård]] (Constantinborg), som afbetaling af gælden.
 
Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård herregård |Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]].


I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.
I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.
Linje 38: Linje 36:
=== En klassicistisk hovedbygning ===
=== En klassicistisk hovedbygning ===
[[Fil:000207154 l.jpg|350px|thumb|right|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000207154 l.jpg|350px|thumb|right|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000207160 l.jpg|350px|thumb|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.
Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.


Linje 44: Linje 43:
Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.  
Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.  


Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte Polakhuse (opført 1892 som arbejderboliger) langs Vilhelmsborgvej.
Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte [[Polakhusene|Polakhuse]] (opført 1892 som arbejderboliger) langs [[Vilhelmsborgvej]].


=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===
=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===
Linje 56: Linje 55:


=== I dag ===
=== I dag ===
[[Fil:000207160 l.jpg|350px|thumb|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000201712 l.jpg|350px|thumb|right|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. Fotograf Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000201712 l.jpg|350px|thumb|right|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. Fotograf Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.
Linje 65: Linje 63:


Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.
Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]]:
Vilhelmsborg er anlagt i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal. Omkring anlægget er store smukke alleer, der fortsætter langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.
Vilhelmsborg kendes tilbage til 1486, hvor gården benævnes Skumstrup. Den ældste bygning på stedet blev opført omkring 1600. Fundamentet fra den ligger sydøst for den nuværende hovedbygning og blev afdækket 1978. Den nuværende hovedbygning blev opført 1842-44 af lensbaron O.C.L.E. Gyldenkrone efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann. Avlsgården har tidligere ligget sammen med hovedbygningen, men blev efter en brand i 1853 flyttet til sin nuværende plads sydvest for hovedbygningen.
Århus Kommune overtog ejendommen i 1973, og der er i dag indrettet ridecenter i og omkring anlægget.
Den fritliggende hovedbygning er et enkelt, stramt klassicistisk hus opført i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen har midterrisalit, markeret med lisener og med en gennemgående frontispice. Hoveddøren er indrammet af en enkel sandstensportal. Bygningen har desuden enkle, gennemgående gesimser. Facaderne står pudsede og sandfarvede med hvidkalkede lisener.
Den klare og stramme hovedbygning er forlænget mod øst med en lille pavillontilbygning med mansardtag.
Sydvest for hovedbygningen ligger det store ladegårdsanlæg. Det karakteriseres af fire prægtige og storladne kampestensbygninger med murede, kamtakkede blændingsgavle, der ligger omkring en brolagt gårdsplads. Den østre af disse udgør ladegårdsanlæggets hovedbygning.
Hovedbygning, fundamentet fra det tidligere anlæg, den gamle have og avlsgården danner tilsammen en værdifuld og varieret helhed. De forskelligartede bygninger og bebyggelsesstrukturer bindes sammen til en helhed af de markante alletræer, der står langs de gennemgående veje.


===Ejere af Vilhelmsborg===
===Ejere af Vilhelmsborg===
Linje 101: Linje 81:
* 1753 [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]]
* 1753 [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]]
* 1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1824 Ove Christian Ludvig Güldencrone
* 1824 [[Ove Christian Ludvig Güldencrone (1795-1863)|Ove Christian Ludvig Güldencrone]]
* 1883 Carl Vilhelm Ludvig Güldencrone
* 1883 Carl Vilhelm Ludvig Güldencrone
* 1895 Ove Theodor Güldencrone
* 1895 Ove Theodor Güldencrone
Linje 108: Linje 88:
* 1954 [[Knud Gustav Hviid]]
* 1954 [[Knud Gustav Hviid]]
* 1973 [[Aarhus Kommune]]
* 1973 [[Aarhus Kommune]]
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]]:
Vilhelmsborg er anlagt i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal. Omkring anlægget er store smukke alleer, der fortsætter langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.
Vilhelmsborg kendes tilbage til 1486, hvor gården benævnes Skumstrup. Den ældste bygning på stedet blev opført omkring 1600. Fundamentet fra den ligger sydøst for den nuværende hovedbygning og blev afdækket 1978. Den nuværende hovedbygning blev opført 1842-44 af lensbaron O.C.L.E. Gyldenkrone efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann. Avlsgården har tidligere ligget sammen med hovedbygningen, men blev efter en brand i 1853 flyttet til sin nuværende plads sydvest for hovedbygningen.
Århus Kommune overtog ejendommen i 1973, og der er i dag indrettet ridecenter i og omkring anlægget.
Den fritliggende hovedbygning er et enkelt, stramt klassicistisk hus opført i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen har midterrisalit, markeret med lisener og med en gennemgående frontispice. Hoveddøren er indrammet af en enkel sandstensportal. Bygningen har desuden enkle, gennemgående gesimser. Facaderne står pudsede og sandfarvede med hvidkalkede lisener.
Den klare og stramme hovedbygning er forlænget mod øst med en lille pavillontilbygning med mansardtag.
Sydvest for hovedbygningen ligger det store ladegårdsanlæg. Det karakteriseres af fire prægtige og storladne kampestensbygninger med murede, kamtakkede blændingsgavle, der ligger omkring en brolagt gårdsplads. Den østre af disse udgør ladegårdsanlæggets hovedbygning.
Hovedbygning, fundamentet fra det tidligere anlæg, den gamle have og avlsgården danner tilsammen en værdifuld og varieret helhed. De forskelligartede bygninger og bebyggelsesstrukturer bindes sammen til en helhed af de markante alletræer, der står langs de gennemgående veje.


===Se også===
===Se også===
Linje 115: Linje 113:


== Vilhelmsborg på AarhusArkivet ==
== Vilhelmsborg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vilhelmsborg&start=20}}
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107847}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
Linje 135: Linje 133:
== Henvisninger ==
== Henvisninger ==
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [http://vbf.dk/ Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil]
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097044 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]


[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/99541...99773"