Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Artillerikasernen (vis kildekode)

Versionen fra 20. aug. 2025, 10:25

2.739 bytes tilføjet , 20 august

→‎Litteratur og kilder

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.871

redigeringer

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet- og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus|byens badeanstalter]], således de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.
-I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.
+I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdt fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.
 === Soldaterne på kasernen ===
@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 === Sidste kaserne ===
-I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.
+I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernerne på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.
 På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.
-Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.
+Sjællandsgadekvarterets Beboerforening stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.
 Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne Forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] syntes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.
@@ Linje 75: / Linje 75: @@
 * Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P.E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]
 * De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]
-* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,
+* Århus Stiftstidende, 25.03.1889, ''”Licitation"''
+* Århus Stiftstidende, 09.01.1961, ''”10 maaneder i trøjen i Langelandsgade"''
+* Århus Stiftstidende, 01.01.1969, ''”Det første regiment - og det sidste"''
+* Århus Stiftstidende, 10.08.1971, ''”Kaserne med uhumske forhold"''
+* Århus Stiftstidende, 27.07.1973, ''”Besparelser giver ekstra udgifter"''
+* Århus Stiftstidende, 22.07.1978, ''”For første gang siden 1559 er Århus uden menige soldater"''
+* Århus Stiftstidende, 03.01.1987, ''”Nu gælder det Langelandsgade"''
+* Århus Stiftstidende, 02.02.1987, ''”Melding fra kommandanten"''
+* Århus Stiftstidende, 30.03.1987, ''”Der er plads til 100 ungdomsboliger"''
+* Århus Stiftstidende, 15.09.1987, ''”Kasernesnak"''
+* Århus Stiftstidende, 14.10.1988, ''”Fredning af kaserne udskudt"''
+* Århus Stiftstidende, 14.10.1988, ''”Flertal for fredning af gammel ridehus"''
+* Århus Stiftstidende, 10.11.1988, ''”De Aarhuus Krigskarle"''
+* Århus Stiftstidende, 01.12.1988, ''”Riv skrumlet ned"''
+* Århus Stiftstidende, 29.03.1989, ''”Kampen om kasernen"''
+* Århus Stiftstidende, 21.10.1989, ''”Skæbnetimen er inde for Langelandsgades Kaserne"''
+* Århus Stiftstidende, 24.10.1989, ''”Kasernen åbner inden den lukker"''
+* Århus Stiftstidende, 25.10.1989, ''”Lad os ombygge kasernen"''
+* Århus Stiftstidende, 28.10.1989, ''”Verden af i går"''
+* Århus Stiftstidende, 29.10.1989, ''”Farvel til den gamle kaserne"''
+* Århus Stiftstidende, 20.05.1990, ''”Han siger farvel til Århus"''
+* Århus Stiftstidende, 03.12.1990, ''”Kasernen bevares - og ridehuset med"''
+* Århus Stiftstidende, 31.12.1990, ''”Bro mellem byen og bjerget"''
+* Århus Stiftstidende, 24.10.1992, ''”Nyt ridehus til civilt brug åbnes snart midt i byen"''
+* Århus Stiftstidende, 19.11.1992, ''”Hvad en kaserne kan bruges til"''
+* Århus Stiftstidende, 20.12.1992, ''”Århus vil bevare hele kasernen"''
+* Århus Stiftstidende, 14.01.1993, ''”Enigt byråd bevarer kaserne"''
+* Århus Stiftstidende, 23.03.1993, ''”Hvad skal Langelandsgades Kaserne bruges til?"''
+* Århus Stiftstidende, 26.04.1993, ''”Kaserne kan hjælpe på bolignød - eller blive et nyt museum"''
+* Århus Stiftstidende, 09.05.1993, ''”Ikke flygtningecenter på Langelandsgade"''
+* Århus Stiftstidende, 18.05.1993, ''”48 bud på kasernes fremtid"''
+* Århus Stiftstidende, 11.07.1993, ''”Sidste parade for en epoke"''
+* Århus Stiftstidende, 29.07.1993, ''”Hæren siger farvel til Århus i morgen"''
+* Århus Amtstidende, 02.11.1961, ''”Trods vanskeligheder blandt landets bedste"''
+* Århus Nu, 12.1988, ''”Kampen om kasernen"''
+* Jyllands-Posten, 12.12.1978, ''”To kaserne midt i Århus skal rømmes"''
+* Jyllands-Posten, 28.10.1989, ''”Århus' sidste dag som garnisonsby"''
+* Lokalavisen City, 19.10.1988, ''”En fredning er ønsket"''
+* Politiken, 02.05.1993, ''”Kaserneliv til studenter"''
 [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]