4.084
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]] | [[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]] | ||
''' | '''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882. | ||
Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel. | Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel. | ||
Linje 47: | Linje 47: | ||
Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”'' | Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”'' | ||
Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark. | Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark. | ||
Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet | Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge. | ||
Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud. | Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud. | ||
Linje 62: | Linje 62: | ||
Den smukt anlagte park var et kapitel for sig med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus. | Den smukt anlagte park var et kapitel for sig med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus. | ||
''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker | ''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker og var i udgangspunktet bygget for stort. | ||
=== Algreen Tage-Hansen flyttede med === | === Algreen Tage-Hansen flyttede med === | ||
Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge. | Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge. | ||
Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling. | Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen havde opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling. | ||
=== Stort blev for småt === | === Stort blev for småt === | ||
Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982. | Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982. | ||
Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til | Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til ni dage. | ||
Også antallet af medarbejdere voksede kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte. | |||
I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus. | I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus. |