Aarhus Amtssygehus: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 10: Linje 10:
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]]
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]]


'''Amtsygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.  
'''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.  


Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.  
Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.  
Linje 47: Linje 47:
Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''  
Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''  


Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.
Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.


Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang 4-etagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på 3 sekssengsstuer, 3 2-sengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.  
Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.  


Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud.  
Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud.  
Linje 62: Linje 62:
Den smukt anlagte park var et kapitel for sig  med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus.  
Den smukt anlagte park var et kapitel for sig  med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus.  


''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker, og var i udgangspunktet bygget for stort.
''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker og var i udgangspunktet bygget for stort.


=== Algreen Tage-Hansen flyttede med ===
=== Algreen Tage-Hansen flyttede med ===
Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.  
Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.  


Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.
Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen havde opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.
 
=== Stort blev for småt ===
=== Stort blev for småt ===
Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.  
Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.  


Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til 9 dage.  
Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til ni dage.  


Antallet af medarbejdere er også vokset kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.  
Også antallet af medarbejdere voksede kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.  


I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus.  
I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus.  
4.084

redigeringer