Aarhus Amtssygehus: Forskelle mellem versioner

'''Amtsygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.  

Amtssygehuset oplevede hurtigt pladsproblemer. Trods omfattende udvidelser, den største var den store bygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] i 1907, stod det i 1920erne klart for Amtsrådet, at der på ny måtte investeres massivt i sygehuset for at sikre dets fremtid. Videnskabelige landvindinger inden for lægevidenskaben havde gjort det muligt at helbrede langt flere sygdomme end tidligere. Herudover var befolkningstallet i det område Amtssygehuset dækkede vokset eksplosivt. Derfor havde Cai Tage-Hansen frem til sin død kæmpet hårdt for, at sygehuset fik mere plads. I første omgang forsøgte man sig med nogle midlertidige barakker, men dette var en uholdbar løsning.

I første omgang hyrede [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] den kendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at lave et overslag på, hvor meget en udvidelse ville koste. Høeg-Hansens beregninger viste, at en modernisering af det efterhånden omfattende sygehuskompleks ville koste 2 mill. kr, mens et nybyggeri på anden grund ville beløbe sig til 3 mill. kr.  

Det viste sig, at [[Aarhus Kommune]] var stærkt interesseret i at købe sygehuskomplekset ved Ingerslev Boulevard, som med tiden var kommet til at ligge indenfor den gamle købstadskommunes grænse. Kommunen bød 500.000 kr. for komplekset, der i 1950 blev omdannet til [[Sct. Annagades Skole]]. Oveni ville de stille en enorm grund til rådighed mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]] til et nyt sygehus. Godt nok var grunden stærkt skrånende, men den var gratis. Lignende tilbud om gratis grunde havde Amtsrådet fra beboere i [[Hasle]] og [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]].  

Amtsrådet var ikke sene til at acceptere Aarhus Kommunes gunstige tilbud, som nok til dels skal ses i lyset af de mange arbejdspladser, man bevarede indenfor kommunegrænsen, og til dels skyldes Amtssygehusets væsentlige betydning for det nyoprettede [[Aarhus Universitet|universitet]] lidt længere oppe ad bakken. Amtsrådet med [[stiftsamtmand Hvidt]] underskrev i februar 1930 sammen med [[Borgmester i Aarhus|Aarhusborgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] aftalen der sikrede et nyt Amtssygehus.

Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.

Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang 4-etagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på 3 sekssengsstuer, 3 2-sengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.  

''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker, og var i udgangspunktet bygget for stort.

Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.

Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til 9 dage.  

Antallet af medarbejdere er også vokset kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.