Rasmus Nielsen Malling (1767-1826): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Købmand '''Rasmus Nielsen Malling''' (født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 59-årige liv som søn af en skipper, at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ikke mindst ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]].  
<div class="tright">{{#display_map:
56.15234519472119,10.211760085891623~Omtrent placering for det forhenværende [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15234519472119,10.211760085891623
|align=right
}}</div>


Rasmus hørte til blandt de højeste skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder Ree var i 1818 højeste Skatteyder; Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand Harboe Meulengracht hver betalte 80 rigsdaler og Biskop Birch 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.
'''Rasmus Nielsen Malling''' (født den 19. september 1767 i Aarhus, død den 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] i Aarhus.  


Han giftede sig i 1794 med enken [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] efter købmand [[Jens Andersen Schmidt]]. Hun medbragte i ægteskabet med Rasmus [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54. Mallings købmandsgård var den første indenfor Den ydre Mindeport. Den lå omtrent ud for Sønder Allé, hvor Dynkarken skifter navn til Spanien. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 [Dynkarken 39] og et pudset fra midten af 1700-årene.[Det markante empireforhus i den anden gård [Dynkarken 43] var opført i 1816 og kendt som Mallings Enkesæde.
Han var søn af skipper [[Niels Mortensen Malling]] og hustru [[Anne Marie Rasmusdatter Hasle (1736-1818)|Anne Marie Rasmusdatter Hasle]].


Rasmus var dog ikke uden økonomiske midler arvet efter forældrene. Sammen rev de den ældste del af købmandsgården ned og opførte et nyt forhus i nr. 39. I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.
Gift første gang den 14. maj 1794 med [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)|Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Gift anden gang den 17. juli 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)|Cecilia Maria Kaarsberg]].


Efter Margretas død giftede Rasmus sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg]], med hvem han fik 5 børn, hvoraf kun to opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].
===Købmandsgården i Dynkarken===
Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de største skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] var i 1818 største skatteyder. Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] hver betalte 80 rigsdaler og [[Andreas Birch (1758-1829)|Biskop Birch]] 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.


'''Erhvervelse af ejendomme'''
Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]], [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun medbragte i ægteskabet [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43]], matr. nr. 54, som blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for [[Mindeport|Den ydre Mindeport]]. Den lå omtrent ud for [[Sønder Allé]], hvor [[Dynkarken]] skifter navn til [[Spanien]]. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted.


I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus flere ejendomme: huse til udlejning i [[Fiskergade 38-40]], matr. nr. 203, [[Ridderstræde]] 1-5?, matr. nr. 75-77, [[Dynkarken 15-17]], matr. nr. 66-65, [[Dynkarken 37]], matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården [[Dynkarken 39-41]].  
På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som "Mallings Enkesæde".


På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, foretog han yderligere en række ejendomsinvesteringer: Købmandsgården i naboejendommen [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53 blev revet ned og en nyt moderne bolig efter hans død [[Enkesæde]] blev opført helt i mursten.  
I Rasmus Nielsen Mallings tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.


[[Spanien 1]], matr. nr. 52 før [[Tobaksspindefabrikken]] og senere hen [[Cikoriefabrikken]] med byens første exercerhus og ridehus blev erhvervet, en tømmergård opført i [[Spanien 19]], matr. nr. 43, hvor tidligere den spanske hestestald lå. Endelig blev det til fem lejeboder opført på øde grund i [[Spanien 21-29]], matr. nr. 42-38. (Nutidige hus- og matrikelnumre.)
Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], med hvem han fik fem børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre, og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].


'''Dyr og fæ volder problemer'''
===Erhvervelse af ejendomme===


Som mange andre på den tid, havde Malling dyrehold i sin gård. Der kom flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraen i 1853, altså flere år efter Mallings død, blandt andet kom der et forbud mod at holde grise. Men endnu i 1871 var der i byen; 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.  
I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus Nielsen Malling flere ejendomme: huse til udlejning i [[Fiskergade 38-40]], matr. nr. 203, [[Ridderstræde]] 1-5, matr. nr. 75-77, [[Dynkarken 15-17]], matr. nr. 66-65 og [[Dynkarken 37]], matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården Dynkarken 39-41.
At Malling havde dyr, som måske gik ud for at møde de andre dyr, ses af hans efterlysninger i avisen:


”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur” og
Desuden erhvervede han sig [[Spanien 1]], matr. nr. 52, der før havde været tobaksspindefabrik og senere blev cikoriefabrik med byens første exercerhus og ridehus. Han opførte en tømmergård i [[Spanien 19]], matr. nr. 43, hvor den spanske hestestald tidligere lå. Endelig fik han opført fem lejeboder på øde grund i [[Spanien 21-29]], matr. nr. 42-38 (nutidige hus- og matrikelnumre).
”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”


Også visse elementer af byens indbyggere kunne volde Malling problemer:
===Dyr og fæ volder problemer===


”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”
Som mange andre på den tid havde Rasmus Nielsen Malling dyrehold i sin gård. At Rasmus Nielsen Malling havde dyr, ses blandt andet af efterlysninger i avisen, hvor hans dyr er løbet væk:
: ''”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur”''
: ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”


'''Mallings død og begravelse'''
At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.


Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange udindbudne fra byen og landet. Skibene i havnen flagede og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.
Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1807:
: ''”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”''


[[Fil:2013-06-19 2196-2 RN9001 R. Mallings familiegravsted.jpg|100px|thumb|left|Gravstenen i Rådhusparken]] Han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] den nuværende [[Rådhusparken]] i et gravsted over for [[Ridehuset]]. Efterfølgende blev det gravsted for Malling-familien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården ved opførelsen af [[Aarhus Rådhus]] blev gravstenen i 1938 sammen med en række andre gravsten flyttet, hvor den i dag kan ses i den sydlige ende af Rådhusparken.
===Mallings død og begravelse===
[[Fil:2013-06-19 2196-2 RN9001 R. Mallings familiegravsted.jpg|350px|thumb|right|Gravstenen i Rådhusparken]]  


Rasmus Nielsen Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange fremmødte tilskuere fra byen og landet. Skibene i havnen flagede, og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.


Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] i dag er. Hans gravsted lå over for [[Ridehuset]]. Efterfølgende blev det et fællesgravsted for hele Mallingfamilien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården blev gravstenen sammen med en række andre flyttet, og mange af dem kan i dag ses i den sydlige ende af Rådhusparken.


Flere annoncer i avisen hyldede efterfølgende Rasmus Nielsen Malling som person og erhvervsdrivende. En af disse lød:
: ''"Aarhuus tabte i Købmand Rasmus Malling en af sine solideste og meest agtbare Handelsmænd: Ophøiet over Titelprunk, ved Redelighed, Arbeidsomhed, Tienstagtighed og Ordholdenhed, høstede han sin Løn i Guds Velsignelse og sand Agtelse her; i himmelske Glæde og Salighed vil han høste den hisset."''


 
==Kilder og litteratur==
 
* Torben Aastrup om Mallingslægten liv og ejendomme, http://www.aastrup.de
 
* [http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]
 
* Sejrs sedler, 1794-05-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061076
 
* Sejrs sedler, 1841, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061018
 
* Sejrs sedler, 1826-07-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061051
 
 
 
 
==Artikler==
 
* Torben Aastrup om hans liv og ejendomme:
[http://www.aastrup.de 1767-1826 Rasmus Nielsen Malling og 1794-1826 Købmandsgårde og huse knyttet til købmand Rasmus Nielsen Malling]
 
[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]


[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153095 longitude=10.201163>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201163, 56.153095] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
<!-- Koordinatet er på Søndre Kirkegård -->

Nuværende version fra 29. nov. 2024, 12:13

Indlæser kort...

Rasmus Nielsen Malling (født den 19. september 1767 i Aarhus, død den 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i Dynkarken og Spanien i Aarhus.

Han var søn af skipper Niels Mortensen Malling og hustru Anne Marie Rasmusdatter Hasle.

Gift første gang den 14. maj 1794 med Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Gift anden gang den 17. juli 1807 med Cecilia Maria Kaarsberg.

Købmandsgården i Dynkarken

Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de største skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder Hartvig Philip Rée var i 1818 største skatteyder. Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand Harboe Meulengracht hver betalte 80 rigsdaler og Biskop Birch 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.

Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand Jens Andersen Schmidt, Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Hun medbragte i ægteskabet købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43, matr. nr. 54, som blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for Den ydre Mindeport. Den lå omtrent ud for Sønder Allé, hvor Dynkarken skifter navn til Spanien. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted.

På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i Dynkarken 43, matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som "Mallings Enkesæde".

I Rasmus Nielsen Mallings tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.

Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841), med hvem han fik fem børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: Niels Malling, der førte købmandsgården videre, og Andreas Malling, der investerede arven i jord på Frederiksbjerg og en overgang ejede Jægergården.

Erhvervelse af ejendomme

I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus Nielsen Malling flere ejendomme: huse til udlejning i Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Ridderstræde 1-5, matr. nr. 75-77, Dynkarken 15-17, matr. nr. 66-65 og Dynkarken 37, matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården Dynkarken 39-41.

Desuden erhvervede han sig Spanien 1, matr. nr. 52, der før havde været tobaksspindefabrik og senere blev cikoriefabrik med byens første exercerhus og ridehus. Han opførte en tømmergård i Spanien 19, matr. nr. 43, hvor den spanske hestestald tidligere lå. Endelig fik han opført fem lejeboder på øde grund i Spanien 21-29, matr. nr. 42-38 (nutidige hus- og matrikelnumre).

Dyr og fæ volder problemer

Som mange andre på den tid havde Rasmus Nielsen Malling dyrehold i sin gård. At Rasmus Nielsen Malling havde dyr, ses blandt andet af efterlysninger i avisen, hvor hans dyr er løbet væk:

”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur”
”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”

At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.

Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i Aarhus Stiftstidende i 1807:

”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”

Mallings død og begravelse

Gravstenen i Rådhusparken

Rasmus Nielsen Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange fremmødte tilskuere fra byen og landet. Skibene i havnen flagede, og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.

Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken i dag er. Hans gravsted lå over for Ridehuset. Efterfølgende blev det et fællesgravsted for hele Mallingfamilien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården blev gravstenen sammen med en række andre flyttet, og mange af dem kan i dag ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

Flere annoncer i avisen hyldede efterfølgende Rasmus Nielsen Malling som person og erhvervsdrivende. En af disse lød:

"Aarhuus tabte i Købmand Rasmus Malling en af sine solideste og meest agtbare Handelsmænd: Ophøiet over Titelprunk, ved Redelighed, Arbeidsomhed, Tienstagtighed og Ordholdenhed, høstede han sin Løn i Guds Velsignelse og sand Agtelse her; i himmelske Glæde og Salighed vil han høste den hisset."

Kilder og litteratur

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Rasmus_Nielsen_Malling_(1767-1826)&oldid=96395"