Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

'''Anton Aksel Scheel Thomsen''' var murermester, fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 5. januar 1894 til 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].

'''Anton Aksel Scheel Thomsen''' (født den 11. marts 1846 i Ebeltoft, død den 31. januar 1937 i [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Amt]]) var murermester, fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].

~~Født 11~~. ~~marts 1846 i Ebeltoft, død 31. januar 1937 i~~ [[~~Brabrand Sogn~~]], [[~~Aarhus Amt~~]].

Han var søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø. Bror til murermester [[Bernt Scheel Thomsen]], hvis søn, [[Marcus Bernt Scheel Thomsen]], også blev murermester i Aarhus.

~~Søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.~~

Gift den 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født den 25. september 1854 i København, død den 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).

Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født 25. september 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).

=== Karriere ===

Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]].

Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror Bernt Scheel Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]].

Også i andre dele af landet udøvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, herunder banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.

Linje 21:

Linje 19:

Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af Aarhus Byråd i 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne.

Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.

Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var således medlem af [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.

Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]
-'''Anton Aksel Scheel Thomsen''' var murermester, fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 5. januar 1894 til 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].
+'''Anton Aksel Scheel Thomsen''' (født den 11. marts 1846 i Ebeltoft, død den 31. januar 1937 i [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Amt]]) var murermester, fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].
-Født 11. marts 1846 i Ebeltoft, død 31. januar 1937 i [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Amt]].
+Han var søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø. Bror til murermester [[Bernt Scheel Thomsen]], hvis søn, [[Marcus Bernt Scheel Thomsen]], også blev murermester i Aarhus.
-Søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.
+Gift den 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født den 25. september 1854 i København, død den 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).
-Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født 25. september 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).
 === Karriere ===
-Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]].
+Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror Bernt Scheel Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]].
 Også i andre dele af landet udøvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, herunder banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.
@@ Linje 21: / Linje 19: @@
 Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af Aarhus Byråd i 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne.
-Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.
+Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var således medlem af [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.
 Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.