Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937) (vis kildekode)

Versionen fra 15. okt. 2024, 12:02

157 bytes tilføjet , 15. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.101

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]
+[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]
-Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 5. januar 1894 - 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].
+'''Anton Aksel Scheel Thomsen''' (født den 11. marts 1846 i Ebeltoft, død den 31. januar 1937 i [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Amt]]) var murermester, fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].
-Født 11. marts 1846 i Ebeltoft, død 31. januar 1937 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
+Han var søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø. Bror til murermester [[Bernt Scheel Thomsen]], hvis søn, [[Marcus Bernt Scheel Thomsen]], også blev murermester i Aarhus.
-Forældre: Murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.
-Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. september 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
-===Karriere===
+Gift den 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født den 25. september 1854 i København, død den 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).
-Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.
-I 1883 oprettede der en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.
+=== Karriere ===
+Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror Bernt Scheel Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]].
-===Foreningsarbejde og politik===
+Også i andre dele af landet udøvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, herunder banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.
-Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880, af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde.
-Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.
+I 1883 oprettede de en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i [[Brabrand]]. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.
-===Medlem af eller byens repræsentant i...===
+=== Foreningsarbejde og politik ===
-Brolægnings- og vejudvalget 1894-99
+Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening]], som han var med til at stifte 1880. Han var også medlem af grundejerforeningen i 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening]] i 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken "A/S Kongedal" og af Aarhusafdelingen af Dansk Arbejde.
-*Udvalget for skolevæsenet 1894-99
-*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1894-99
-*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-1904
-*Udvalget for bygninger og inventariesager 1900-04
-*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1900-04
-*Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04
-*Repræsentantskabet for Aarhus Teater 1904
-*Århus amts skoleråd 1905-10.
-== Litteratur og Kilder ==
+Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af Aarhus Byråd i 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne.
+Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var således medlem af [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.
+Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.
+=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
+* [[Brolægnings- og vejudvalget]] 1894-99
+* [[Udvalget for skolevæsenet]] 1894-99
+* [[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1894-99
+* [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-1904
+* [[Udvalget for bygninger og inventariesager]] 1900-04
+* Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1900-04
+* Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04
+* Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1904
+* [[Aarhus Amts Skoleråd]] 1905-10
+== Litteratur og kilder ==
 * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
 * Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
 [[Kategori: Politikere]]
+[[Kategori: Politik]]
 [[Kategori: Håndværk & industri]]
 [[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
-{{#coordinates:primary|56.146195|10.203903}}
-<!-- Koordinaterne er på Skt. Pauls Kirke -->