Harald Otto Jensen (1851-1925): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(30 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Harald_Otto_Jensen.jpg|200px|thumb|right|Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen]]
[[Fil:Harald_Otto_Jensen.jpg|200px|thumb|right|Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen]]


Landstingsmand og redaktør '''Harald''' Otto '''Jensen''', født 13.10.1851 København - 18.10 1925 Aarhus.  
'''Harald Otto Jensen''' (født den 13. oktober 1851 i København, død den 18. oktober 1925 i Aarhus) var landstingsmand, redaktør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til maj 1916 for [[Socialdemokratiet]].


Harald Jensen blev i 1875 ansat som typograf ved [[Aarhus Amtstidende]]. Her mødte han [[Emil Marott]] og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]].
Forældre: høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen.
Gift den 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født den 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død den 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.


I 1883 begynde Jensen og Marott at udegive [[Socialdemokratisk Ugeblad]], der året efter blev til avisen [[Demokraten]]. Harald Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.  
===Karriere===
Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]]s trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.


Harald Jensen blev det første Social Demokratiske [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]], hvor han sad i perioden 1894-1917, ligesom han var i folketinget i perioden 1890-92 og 1895-1906. Hans landpolitiske karriere gjorde at han ofte var fraværende ved byrådsmøderne hjemme i Aarhus. I 1906 var Harald Jensen også medlem af landstinget. Både i landstinget og folketinget sad Harald Jensen i finansudvalget - folketingets finansudvalg 1900-1906 og Landstingets finansudvalg fra 1906.
===Fagforeninger===
Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter - på Jensens initiativ - blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.


Harald Jensen var en dygtig agitator der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifæller som Emil Marott og [[Peter Sabroe]].
===Politik===
Efter sin ansættelse som typograf ved Aarhus Amtstidende i 1875 mødte han [[Conrad Emil Marott]], og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om, at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og den 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]]. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening, og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.


[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.  
===Demokraten===
I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev [[Demokraten]]. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.


== Litteratur og kilder ==
===Byrådet===
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af [[Marselisborg Slot]], og til minde herom fik en [[Harald Jensens Plads|plads]] i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i [[Amaliegade]] tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik [[Statsbiblioteket]], [[Statsbiblioteket|Statens Avissamling]] og [[Fødselsanstalten i Jylland|Fødselsstiftelsen]]. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.
* Parti og by - Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, red. Ib Gejl og Finn H. Lauridsen, Socialdemokratiet i Århus, 1983
 
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.  
Harald Jensen var en dygtig agitator, der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifællerne Emil Marott og Peter Sabroe.
 
[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.
 
===Medlem af eller repræsentant i===
*Udvalget for [[Fattige_i_Aarhus|Fattigvæsenet]] 1894-1913
*[[Forskønnelsesudvalget]] 1900-13
*Bestyrelsen for [[Sporvogne i Aarhus|Sporvejene]] 1912-13 og 1915-21
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1913-17
*Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1913-17
*Repræsentantskabet for [[Århus-Randers elektriske bane]] 1913-19 og 1921-22
*Udvalget for understøttelse til børn af enker 1915-17.
 
== Harald Otto Jensen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111208 Se arkivalier omhandlende Harald Otto Jensen i AarhusArkivet]}}
 
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Historiske personer]]

Nuværende version fra 14. okt. 2024, 11:22

Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen

Harald Otto Jensen (født den 13. oktober 1851 i København, død den 18. oktober 1925 i Aarhus) var landstingsmand, redaktør og medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1894 til maj 1916 for Socialdemokratiet.

Forældre: høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen. Gift den 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født den 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død den 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.

Karriere

Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og Lars Bjørnbaks trykkeri som typograf ved Amtstidende. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.

Fagforeninger

Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter - på Jensens initiativ - blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.

Politik

Efter sin ansættelse som typograf ved Aarhus Amtstidende i 1875 mødte han Conrad Emil Marott, og sammen dannede de to i 1882 Demokratisk Samfund, der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om, at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og den 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig Socialdemokratiet. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening, og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.

Demokraten

I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive Socialdemokratisk Ugeblad. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere Peter Sabroe gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev Demokraten. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.

Byrådet

i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af Marselisborg Slot, og til minde herom fik en plads i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik Statsbiblioteket, Statens Avissamling og Fødselsstiftelsen. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.

Harald Jensen var en dygtig agitator, der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifællerne Emil Marott og Peter Sabroe.

Harald Jensens Plads er opkaldt efter Harald Jensen.

Medlem af eller repræsentant i

Harald Otto Jensen på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Harald Otto Jensen i AarhusArkivet

Litteratur og Kilder