Biblioteket i Mølleparken: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(33 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hovedbibliotekse, Folkebiblioteket set fra Mølleparken (Ukendt) 1936.jpg|400px|thumb|right|Hovedbiblioteket 1936. Set fra Mølleparken.]]
<div class="tright">{{#display_map:
'''Århus Kommunes Hovedbibliotek''' ligger i [[Mølleparken]].
56.15664926481448,10.200264233551517~[[Det tidligere hovedbiblioteks bygning]];
Det nuværende Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger.  
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15664926481448,10.200264233551517
|align=right
}}</div>


Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.  
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken med det tidligere hovedbibliotek i baggrunden. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]
 
[[Fil:Grundplan 1936.jpg|350px|thumb|right|Grundplan over biblioteket anno 1936.]]
'''Aarhus Kommunes Hovedbibliotek''' blev opført i [[Mølleparken]] i 1934.
 
=== Bygningen ===
Det tidligere Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]], og under ham udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958-62 forslag til en udvidelse. Det blev dog først realiseret i 1964-1967, hvor biblioteket var genstand for en omfattende ombygning ved afdelingsarkitekt [[Poul Lund]]. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T-form samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idégrundlag. Også i 1977-1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal, hvormed der skabtes øget plads til alle bibliotekets afdelinger.
 
Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med sine "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tidens mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linjer og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.


===Historie===
===Historie===
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus. [[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]]
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Aarhus.
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.  
 
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Aarhus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens biblioteksstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af aarhusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT-området, der skulle gøre det lettere for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.
 
=== Funktion ===
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter, ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.  


===Funktion===
Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men også påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.  
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.  


Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men tillige påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom det der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Fra 2009 skal Hovedbiblioteket ikke længere varetage denne funktion.  
Biblioteket har på forskellig vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.  


Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.  
Det har været en løbende forandringsproces, der resulterede i et nyt stort [[DOKK1|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring fik optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af DOKK1 havde det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager. Hovedbiblioteket flyttede til åmundingen i det nye store offentlige mediehus i sommeren 2015.


Det har været en løbende forandringsproces, der vil resultere i et nyt stort [[Urban Media Space|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring får optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af dette hus vil det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken have udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager.  
=== Se også ===
* [[Biblioteker i Aarhus]], for mere om de aarhusianske bibliotekers tidlige historie.
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).
== Hovedbiblioteket på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=hovedbiblioteket}}


==Litteratur og kilder==
== Litteratur og kilder ==
*Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]
* Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
* Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]
* [http://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket  Hovedbibliotekets hjemmeside]
* [http://www.urbanmediaspace.dk  Multimediehusets hjemmeside]


[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Nuværende version fra 24. sep. 2024, 09:40

Indlæser kort...
Udsigt over Mølleparken med det tidligere hovedbibliotek i baggrunden. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.
Grundplan over biblioteket anno 1936.

Aarhus Kommunes Hovedbibliotek blev opført i Mølleparken i 1934.

Bygningen

Det tidligere Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne Alfred Mogensen (1900-1986) og Harald Salling-Mortensen. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede Stadsarkitektens kontor i 1958-62 forslag til en udvidelse. Det blev dog først realiseret i 1964-1967, hvor biblioteket var genstand for en omfattende ombygning ved afdelingsarkitekt Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T-form samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idégrundlag. Også i 1977-1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal, hvormed der skabtes øget plads til alle bibliotekets afdelinger.

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med sine "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tidens mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede Århus Rådhus af Arne Jakobsen. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linjer og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.

Historie

Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af Statsbibliotekets placering i Aarhus.

Med biblioteket i Mølleparken skulle Aarhus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens biblioteksstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af aarhusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT-området, der skulle gøre det lettere for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.

Funktion

Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter, ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.

Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men også påtage sig opgaver for andre biblioteker i Århus Amt, ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.

Biblioteket har på forskellig vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.

Det har været en løbende forandringsproces, der resulterede i et nyt stort multimediehus på havnen, hvor kulturen og den livslange læring fik optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af DOKK1 havde det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager. Hovedbiblioteket flyttede til åmundingen i det nye store offentlige mediehus i sommeren 2015.

Se også

Hovedbiblioteket på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=hovedbiblioteket

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Biblioteket_i_Mølleparken&oldid=94746"