97
redigeringer
Sabroe kølemaskiner: Forskelle mellem versioner
m
fjernede gamle og forældede koordinator
Uffe (diskussion | bidrag) m (fjernede gamle og forældede koordinator) |
|||
| (14 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Sabroe var med fra starten, da kølemaskinen vandt indpas i slutningen af 1800-tallet. Firmaet har udført pionerarbejde indenfor køleindustrien, der er internationalt anerkendt. På [[Dynkarken]] i Aarhus midtby lå det iøjnefaldende hovedkvarter i en menneskealder. | Sabroe var med fra starten, da kølemaskinen vandt indpas i slutningen af 1800-tallet. Firmaet har udført pionerarbejde indenfor køleindustrien, der er internationalt anerkendt. På [[Dynkarken]] i Aarhus midtby lå det iøjnefaldende hovedkvarter i en menneskealder. | ||
Sabroe blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942) | Sabroe blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)]]– fætter til den berømte aarhusianske politiker og samfundsagitator, [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Thomas Thomasen Sabroe blev født i Silkeborg i 1863, hvor hans far arbejdede som købmand og handelsagent. I 1880 tog han en præliminæreksamen fra [[Aarhus Katedralskole]], og var derefter et halvt år på handelsakademi i København. De følgende år var han ansat som kontorist og bogholder i forskellige handelsvirksomheder i København, Hamborg, Hobro og Aarhus. I samme periode fangede han interesse for de nye væltepetere og blev derfor agent for en tysk cykelfabrik. | ||
I slutningen af 1880erne handlede han med forbrugsstoffer, reservedele og drivmidler til det hastigt voksende antal mejerier, som skød op landet over. I 1890 overtog han farens engrosforretning i Silkeborg, der solgte mel, korn og jern. Dette fortsatte dog kun et par år, hvorefter han udelukkende fokuserede på salg af mejerimaskiner. Hans opfindsomhed førte til, at han snart efter solgte forskellige egenkonstruktioner såsom flødeelevatorer og pasteuriseringsmaskiner. | I slutningen af 1880erne handlede han med forbrugsstoffer, reservedele og drivmidler til det hastigt voksende antal mejerier, som skød op landet over. I 1890 overtog han farens engrosforretning i Silkeborg, der solgte mel, korn og jern. Dette fortsatte dog kun et par år, hvorefter han udelukkende fokuserede på salg af mejerimaskiner. Hans opfindsomhed førte til, at han snart efter solgte forskellige egenkonstruktioner såsom flødeelevatorer og pasteuriseringsmaskiner. | ||
=== En fremmed kommer til byen === | === En fremmed kommer til byen === | ||
I 1893 etablerede [[Thomas | I 1893 etablerede [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)]] et maskinværksted i [[Kannikegade]] 12. Herfra blev der de næste par år lavet og solgt mejerimaskiner. I dag holder forretningen Museums Kopi Smykker til på adressen. Det Jyske Musikkonservatorium og Studenterforeningen er tidligere lejere. | ||
Efter lokalerne blev for små i [[Kannikegade]] | Efter lokalerne blev for små i [[Kannikegade]] købte han i 1896 det gamle sygehus på [[Dynkarken]] 12-14 – grunden hvor politistationen ligger i dag. Det gamle sygehus var blevet ledigt, da [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] på [[Randersvej]] stod færdigt i 1893. Det gamle sygehus blev erhvervet for 100.000 kr. ved salg af bl.a. diverse patentrettigheder. | ||
Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør [[Carl Gottlieb]], som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for | Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør [[Carl Gottlieb]], som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for Thomas Thomasen Sabroe, at en specialisering af produktionen var nødvendig af økonomiske og tekniske grunde. Således begyndte fabrikken at fremstille kølemaskiner. En sådan produktion var relativt ny i Danmark, og efterspørgslen fra bl.a. levnedsmiddelindustrien var stor, da det muliggjorde opbevaring og transport af letfordærvelige madvarer over længere afstande. Sabroe konkurrerede i Danmark kun med Tuxen & Hammerich i Nakskov samt et tysk firma. I modsætning til disse firmaer, brugte Sabroes kølemaskiner kulsyre som kølemiddel, mens de andre brugte ammoniak og svovlsyre. Dette gjorde at Sabroe blev den foretrukne leverandør af mejerikøleanlæg i Danmark. | ||
Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere [[Otto Langballe]], [[Johannes Baune]] og [[Hans Schourup]] udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion. | Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)| Johannes Baune]] og [[Hans Schourup]] udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion. | ||
Den danske succes gik ikke ubemærket hen. I Jyllandsposten blev det den 17. marts 1902 bemærket at ”En maskine til fremstilling af kunstig is, bygget af Ths. Sabroe & Co., er leveret til Emiren af Bochara. En maskine af samme konstruktion er udstillet for tiden på den internationale fiskeriudstilling i St. Petersborg, hvor den har fået guldmedalje. Udstillingens højeste udmærkelse.” | Den danske succes gik ikke ubemærket hen. I Jyllandsposten blev det den 17. marts 1902 bemærket at ”En maskine til fremstilling af kunstig is, bygget af Ths. Sabroe & Co., er leveret til Emiren af Bochara. En maskine af samme konstruktion er udstillet for tiden på den internationale fiskeriudstilling i St. Petersborg, hvor den har fået guldmedalje. Udstillingens højeste udmærkelse.” | ||
=== Skiftedag === | === Skiftedag === | ||
I 1903 stoppede | I 1903 stoppede Thomas Thomasen Sabroe som direktør. Dette skete efter flere års sygdom, samt et anspændt forhold til bestyrelsesformanden den aarhusianske storgrosserer, [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Johannes Baune]]. Kontroverserne fortsatte dog, da Thomas Thomasen Sabroe stadig havde en del aktier i selskabet. Uenigheden bundede hovedsageligt i selskabets økonomiske forhold og valget af hans afløser, [[Theodor Hald]]. | ||
Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at [[Theodor Hald]], bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte [[Carl Gottlieb]] som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud. | Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at [[Theodor Hald]], bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte [[Carl Gottlieb]] som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
I 1910-11 udviklede firmaet kølekompressoren ”Kolibri”, der var så lille, at den kunne monteres i husholdningskøleskabe. Sortimentet blev også udvidet med elektriske skibskølemaskiner. Deres største bedrift kom i 1912, da de konstruerede det første fiskefrysningsanlæg. Den patenterede teknik indebar at fiskene blev indefrosset i en umættet saltopløsning. Først i 1930erne blev teknikken erstattet med indfrysning i kolde luftstrømme. | I 1910-11 udviklede firmaet kølekompressoren ”Kolibri”, der var så lille, at den kunne monteres i husholdningskøleskabe. Sortimentet blev også udvidet med elektriske skibskølemaskiner. Deres største bedrift kom i 1912, da de konstruerede det første fiskefrysningsanlæg. Den patenterede teknik indebar at fiskene blev indefrosset i en umættet saltopløsning. Først i 1930erne blev teknikken erstattet med indfrysning i kolde luftstrømme. | ||
[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|450px|thumb|right|Statsminister [[H.C. Hansen]] besøger Sabroes fabrikker i 1959. Her ses han i samtale med arbejderne.]] | [[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|450px|thumb|right|Statsminister [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] besøger Sabroes fabrikker i 1959. Her ses han i samtale med arbejderne.]] | ||
=== Mod fremmede himmelstrøg === | === Mod fremmede himmelstrøg === | ||
| Linje 70: | Linje 70: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Erik Korr Johansen, "Sabroe – kølemaskiner fra Dynkarken", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 87-96. [ | *Erik Korr Johansen, "Sabroe – kølemaskiner fra Dynkarken", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 87-96. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07304137 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 193-194. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 193-194. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | ||
*Erik Eriksen (red.), Sabroe – et verdensnavn i køling: Sabroe Refrigeration A/S 1897-1997, Århus 1997. [ | *Erik Eriksen (red.), Sabroe – et verdensnavn i køling: Sabroe Refrigeration A/S 1897-1997, Århus 1997. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21966274 Bestil materiale] | ||
*Ib Asboe Jørgensen, "Sabroe i Japan", i: Jørgen Fink & Chr. R. Jansen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2004, bd. 53, s. 197-266. [ | *Ib Asboe Jørgensen, "Sabroe i Japan", i: Jørgen Fink & Chr. R. Jansen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2004, bd. 53, s. 197-266. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale] | ||
*Jesper Høberg, "Selskabs-fyldninger: Strøm af kapitalforhøjelser", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 29.11.2002. | *Jesper Høberg, "Selskabs-fyldninger: Strøm af kapitalforhøjelser", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 29.11.2002. | ||
*Ann Nissen, "York-direktør fratræder", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 3.12.2002. | *Ann Nissen, "York-direktør fratræder", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 3.12.2002. | ||
| Linje 89: | Linje 89: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||