Vester Allé 12: Forskelle mellem versioner

595 bytes tilføjet ,  4. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
(→‎Institutioner i bygningen: Om flytningen af Erhvervsarkivet.)
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(9 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Vester Alle 12 1902.jpg|300px|thumb|right|[[Hack Kampmann]]s bygning på [[Vester Allé]] 12 fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1902.]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.154737,10.200354~[[Vester Allé 12]]~[[File:Vester Alle 12 1902.jpg|100px]]
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.154737,10.200354
|align=right
}}</div>
[[Fil:Vester Alle 12 1902.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns bygning på [[Vester Allé]] 12 fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1902.]]


Bygningen beliggende på '''[[Vester Alle]] 12''' blev opført fra 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme [[Statsbiblioteket]]. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland.
Bygningen beliggende på '''[[Vester Alle]] 12''' blev opført fra 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme [[Statsbiblioteket]]. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland.


Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]s endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne.  
Bygningen blev fredet i 1988.
 
===Bygningens historie===
 
Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]s endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne.  


Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler der blev styret af snoretræk.  
Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler der blev styret af snoretræk.  
Linje 11: Linje 23:


=== Udsmykning af bygningen===
=== Udsmykning af bygningen===
Bygningens udsmykning både ydre og indre blev tegnet af billedkunstneren [[Karl Hansen-Reistrup]] i samarbejde med Kampmann, hvor en begynder og en anden slutter kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde.  
Bygningens udsmykning både ydre og indre blev tegnet af billedkunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]] i samarbejde med Kampmann, hvor en begynder og en anden slutter kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde.  


Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde som byggede på en række tegninger han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre hans tegninger ud i livet.  
Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde som byggede på en række tegninger han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre hans tegninger ud i livet.  
* Billedhuggerarbejdet blev udført af [[Elias Ølsgaard]]
* Billedhuggerarbejdet blev udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]
* Billedskærerarbejdet af Larsen
* Billedskærerarbejdet af Larsen
* Kobbersmeden [[H. P. Salling]] stod for fremstillingen af lysekronerne  
* Kobbersmeden [[H. P. Salling]] stod for fremstillingen af lysekronerne  
Linje 35: Linje 47:
Fredag d. 18. december 2015 havde læsesalen derfor sidste åbningsdag på Vester Allé 12, hvorved bygningens rolle som en vidensamling siden 1902 er afsluttet.
Fredag d. 18. december 2015 havde læsesalen derfor sidste åbningsdag på Vester Allé 12, hvorved bygningens rolle som en vidensamling siden 1902 er afsluttet.


Bygningen er i dag [[Fredede bygninger i Aarhus|fredet]].
=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].
 
== Vester Allé 12 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vester+All%C3%A9+12 Vester Allé 12]}}


== Henvisninger ==
== Henvisninger ==
* "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002
* "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
10.897

redigeringer