Anonym

Havnegade 28: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
775 bytes tilføjet ,  3. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 10: Linje 10:
[[Fil:Havnegade 28.jpg|350px|thumb|right|Havnegade med nr. 28 i det hvide hus midt i billedet.<br>Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]
[[Fil:Havnegade 28.jpg|350px|thumb|right|Havnegade med nr. 28 i det hvide hus midt i billedet.<br>Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]]


'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Warberg]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Havnegade 28''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]
 
'''Havnegade 28''' er en beboelsesejendom i fire etager, der blev opført i 1877. Byggeriet blev formodentlig startet for den velansete amtsbarber, [[Magnus Christian Warberg (1799-1883)]], der på dette tidspunkt ejede matriklen. Warberg solgte matriklen fem måneder efter, at byggeriet stadig blev betegnet som byggeplads, og det er derfor muligt, at Havnegade 28 blev færdiggjort under en senere ejer. En arkitekt eller bygmester findes der ikke oplysninger om.


{{WaVE|text=Havnegade 28 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
{{WaVE|text=Havnegade 28 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 85: Linje 87:
|1926-1930||Edv. Petersen (Konserves en gros)||1. sal. 1928: 2. sal.
|1926-1930||Edv. Petersen (Konserves en gros)||1. sal. 1928: 2. sal.
|-
|-
|1927-1928||Restauratør O Wachsmuth||Stuen og 1. sal
|1927-1928||Restauratør O Wachsmuth||Stuen og 1. sal. I 1920'erne var bevillingshaver P. Chr. Bisgaard.
|-
|-
|1929-1935||”Skipperhuset”, Restauration v. Fru K. Wissing (hustru til ejendommens ejer).||Stuen, en fortsættelse af O Wachsmuths restaurant, der også kaldtes ”Skipperhuset”. Blev overdraget til H. C. Bathum i 1936.
|1929-1935||”Skipperhuset”, Restauration v. Fru K. Wissing (hustru til ejendommens ejer).||Stuen, en fortsættelse af O Wachsmuths restaurant, der også kaldtes ”Skipperhuset”. Blev overdraget til H. C. Bathum i 1936.
|-
|-
|1936-1937||”Skipperhuset” v. Restauratør H C Bathum||Stuen
|1936-1937||”Skipperhuset” v. Restauratør H C Bathum||Stuen. I perioden 1937-1939 var fru Gerda Marie Ditlev indehaver. Hun flyttede efterfølgende til Café Union i [[Havnegade 18]].
|-
|-
|1938-2003||”Skipperhuset” (Restauration)||Stuen.
|1938-2003||”Skipperhuset” (Restauration)||Stuen. I 1939 blev Niels Pedersen indehaver. Han døde året efter, og driften blev overtaget først af hustruen, Marie Pedersen, og efterfølgende af datteren, Anny Pedersen.
|-
|-
|1938-1939||Slager N J Ditlev||Stuen. 1939: 1. sal.
|1938-1939||Slager N J Ditlev||Stuen. 1939: 1. sal.
Linje 113: Linje 115:
Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.
Med sit klassicistiske udtryk minder byggestilen om bygninger fra første halvdel af 1800-tallet, hvor klassicisme og empirestilen vandt frem. Den afviger dermed fra den middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra midten af 1800-tallet – og altså ved bygningen opførelse i 1877 – blev mere og mere anvendt inden for arkitekturen. Dette gjaldt dog især større bygningsværker, og mindre huse fik ofte en facade som den på Havnegade 28.


===Miljøbeskrivelse===
=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  


Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.


Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  


Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.


Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  


''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===


* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].
* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].
Linje 174: Linje 176:
* Demokraten, 18.01.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae7eab36f-545d-4b7f-b15b-862a0aa088cd/query/Skipperhuset  
* Demokraten, 18.01.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae7eab36f-545d-4b7f-b15b-862a0aa088cd/query/Skipperhuset  
* Demokraten, 11.06.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A98a7d396-47d1-49ff-a26c-5b7ec86d0a54/query/Wachsmuth  
* Demokraten, 11.06.1926, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A98a7d396-47d1-49ff-a26c-5b7ec86d0a54/query/Wachsmuth  
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 151


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
10.897

redigeringer