11.878
redigeringer
Havreballe Skov: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Skole- og skøjteskov
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| (6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
=== Friheden === | === Friheden === | ||
[[Fil:Pavillonen Friheden (Ukendt) 1904.jpg|350px|thumb|Restaurent Friheden, 1904. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]] | |||
I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus. | I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus. | ||
I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Rising]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær. | I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær. | ||
Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden|tivoliselskabet ”Friheden”]] etableret. | Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden|tivoliselskabet ”Friheden”]] etableret. | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
=== Fra haveforening til Zoologisk Have === | === Fra haveforening til Zoologisk Have === | ||
[[Fil:D0246.jpg|350px|thumb|right|Dyrepasser og elefant i Aarhus Zoologiske Have i 1950'erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven. | Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven. | ||
Initiativtager til haven var [[Axel Hutzelsider]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum. | Initiativtager til haven var [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum. | ||
I godt et årstid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt. | I godt et årstid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt. | ||
| Linje 37: | Linje 39: | ||
=== Skole- og skøjteskov === | === Skole- og skøjteskov === | ||
[[Fil:000136095 l.jpg|350px|thumb| februar 1940 fandt de fleste af [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] idrætstimer sted på de tilfrosne [[Stadionsøerne|Stadionsøer]]. Her underviser skolen gymnastiklærer Aage Flatau elever i kunsten at stå på skøjter. Flatau havde desuden en danseskole i byen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 16.02.1940, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Efter zoologisk have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i zoologisk have og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov. | Efter zoologisk have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i zoologisk have og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov. | ||
| Linje 46: | Linje 49: | ||
Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år. | Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år. | ||
=== [[Natursti i Aarhus|Skjøt-Petersens naturstier]] === | |||
Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så [[Natursti i Aarhus|populære naturstier]], der blev startet 24. november 1929. | |||
Bag stier stod lektor ved [[Marselisborg Gymnasium]], [[A. E. Skjøt-Pedersen]], og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet. Det blev til op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne primitive ophængning var overraskende modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent. | |||
=== Se også === | |||
* [[Kongelunden]] | |||
* [[Marselisborgkvarteret]] | |||
* [[Marselisborg Gods]] | |||
== Havreballe Skov på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havreballe+Skov}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
