Åby Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
Linje 404: Linje 404:
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].


=== Oldtidsminder ===
=== Sognets historie ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.
 
Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.


Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.
==== Sognets historie ca. 1200-1600 ====
 
=== Sognets historie ca. 1200-1600 ===
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".  
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".  


=== Sognets historie fra 1800 ===
==== Sognets historie fra 1800 ====
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.


I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Vi skal dog op efter 1905 før der rigtig blev udstykket og bygget villaer i stor stil på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.  
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.  


=== Skolevæsenet ===
==== Skolevæsenet ====
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.  
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.  


Linje 425: Linje 420:


I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.
=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.
Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.
Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.


=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

Versionen fra 10. nov. 2022, 09:48

Indlæser kort...
Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.

Åby Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, der hører til Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets historie

Sognets historie ca. 1200-1600

Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

Sognets historie fra 1800

I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

Skolevæsenet

Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

Oldtidsminder

Mens der fra Viby og Brabrand sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor Åbyhøj blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Gl. Åby Kirke

Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:

"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"

I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Aarhus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Aarhus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

Læs mere her: Åby Kirke

Befolkningsudvikling i Åby Sogn

År Befolkning
1850 237
1901 481
1945 7907
1955 10.036
1970 11.935
1980 10.262
1990 10.236
2000 10.452
2002 10.610
2007 10.321
2010 10.594
2015 10.932
2020 12.218
2022 12.918

Se også

Åby Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Åby Sogn

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Åby_Sogn&oldid=74657"