AarhusWiki

Åby Sogn: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Åby Sogn (vis kildekode)

Versionen fra 8. nov. 2022, 16:28

1.131 bytes tilføjet ,  8. november 2022
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
Linje 393: Linje 393:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|thumbnail|Tegning af Aaby kirke som man mener den så ud før 1872]]
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]]
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.


'''Åby sogn''' er ét selvstændigt sogn i [[Aarhus Kommune]], der omfatter bydelene [[Åby]]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj|Åbyhøj Kirke]]. Åby Sogn ligger under [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune.  
Sogneområdet omfatter blandt andet:
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj|Åbyhøj Kirke]].
* [[Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]] og [[Haveforeningen Bakkevang]].
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]].
* [[Åby Renseanlæg]].
* [[Åby Skole]] og [[Gammelgaardsskolen]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].


===Oldtidsminder===
=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.  
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.  


Linje 404: Linje 411:
Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.  
Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.  


===Åby Kirke===
=== Sognets historie ca. 1200-1600 ===
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".
 
=== Sognets historie fra 1800 ===
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.
 
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Vi skal dog op efter 1905 før der rigtig blev udstykket og bygget villaer i stor stil på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.
 
=== Skolevæsenet ===
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.
 
Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.
 
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.
 
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
 
==== Åby Kirke ====  
Åby kirke er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende [[Gl. Åby Kirke|kirke]] blev bygget i 1872-1873.
Åby kirke er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende [[Gl. Åby Kirke|kirke]] blev bygget i 1872-1873.


Linje 413: Linje 437:
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.


===Sognets historie ca. 1200-1600===
Læs mere her: ''[[Åby Kirke]]''
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".
 
===Sognets historie fra 1800===
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.
 
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Vi skal dog op efter 1905 før der rigtig blev udstykket og bygget villaer i stor stil på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.


=== Skolevæsenet===
=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn ===
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.


Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.  
{| class="wikitable"
 
|-
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.  
! År !! Befolkning
|-
| 1850 || 237
|-
| 1901 || 481
|-
| 1945 || 7907
|-
| 1955 || 10.036
|-
| 1970 || 11.935
|-
| 1980 || 10.262
|-
| 1990 || 10.236
|-
| 2000 || 10.452
|-
| 2002 || 10.610
|-
| 2007 || 10.321
|-
| 2010 || 10.594
|-
| 2015 || 10.932
|-
| 2020 || 12.218
|-
| 2022 || 12.918
|}


== Se også ==
== Se også ==
Linje 434: Linje 480:
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}


== Kilder og Litteratur==
== Litteratur og kilder ==
*August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
 
* August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/74578"