662
redigeringer
Nørreport: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
< | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
56.16020389062165,10.214334126426294:56.16044884825544,10.213400717689112:56.16056833921728,10.213025208427027:56.16064600814314,10.212815996123865:56.16072068965455,10.212617512656763:56.160810307276584,10.21242975802572:56.16091784814702,10.212247367812708:56.1610701971981,10.212027426673487:56.16121657120743,10.211866494132593:56.16188570243284,10.211324687911585~Nørreport~Fra Kystvejen til Nørrebrogade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Nørreport''' ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Kystvejen]] og [[Nørrebrogade]]. | |||
} | |||
</ | |||
Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade. | Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade. | ||
| Linje 33: | Linje 30: | ||
I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Nørreport og [[Studsgade]], [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående. | I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Nørreport og [[Studsgade]], [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående. | ||
[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg| | === Stadsarkitektens planer === | ||
Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle Nørreport til en trafikal forbindelsesvej mellem Ringgaden og havnen udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer. | |||
[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg|270px|thumb|left|Det nedrevne Hotel Jylland - 1960]] | |||
=== Saneringen principvedtages === | === Saneringen principvedtages === | ||
| Linje 68: | Linje 68: | ||
=== Byrådsdiskussioner 1969-1970 === | === Byrådsdiskussioner 1969-1970 === | ||
Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]]indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg. | Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg. | ||
Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu). | Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu). | ||
| Linje 81: | Linje 81: | ||
De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri. | De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri. | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}} | {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}} | ||
| Linje 93: | Linje 92: | ||
*Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48. | *Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48. | ||
*Tilbuds-Avisen 4.4.1979. | *Tilbuds-Avisen 4.4.1979. | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||