Aarhus Rutebilstation

Blev indrettet i henholdsvis Rosensgade 28 og Graven 19 i 1923.

Er idag placeret på Fredensgade 43 også kendt under navnet Amtsmandstoften.

Rutebilernes forløber

Baggrunden for driften af rutebiler i Aarhus og omegn kan, fremgår det af en af Demokraten skrevet artikel, at være de såkaldte Dagvogne og deligencer. Disse transporterede nemlig folk rundt i byens områder, hvilket i 1903 blev systematiseret. Det skete ved at et Selskab i Åbyhøj blev etableret. Selskabet ønskede nemlig at: "lave en fast Ruteforbindelse med Aarhus med en Dagvogn, som kunde have 8-10 passagerer, og som kørte 8 ture daglig" (Demokraten, Torsdag, 29.5. 1930).

Flytningen af Rutebilstationen og sammenknytningen af trafik og økonomi

En række avisartikler- og udklip fra 1929-30 dækker flytningen af Rutebilstationen fra Fredensgade til Amtmandstoften i Fredensgade. Af disse fremgår det, at diskussionen mellem bl.a. kommunalpolitikere, bestyrelsen for Rutebilstationen og grundejere handlede om trafik til og fra byen og økonomi, hvilke blev knyttet sammen.

Imod flytningen af Rutebilstationen fra Rosensgade var følgende: Bestyrelsen for Rutebilstationen, bestående af Direktør A. Flensted og formanden for Aktieselskabet af 10. oktober, Tømremester Chr. Withen, ejeren af grunden, der husede Rutebilstationen i Rosengade.

Parterne for flytningen var derimod Bestyrelsen for Frederiksbjerg Handels- og Haandværkerforening, Frederiksbjerg Grundejerforening og Bestyrelsen i Turistforeningen.

Af væsentlige argumenter for og imod at flytte Rutebilstationen er to af væsentlig betydning: et økonomisk og et trafikalt. Økonomisk var der hensynet til de erhvervsdrivende og handlende i indre by umiddelbart tæt på Rosensgade. Trafikalt handlede det om på den ene side at sikre gaderne i indre by og på den anden side et ønske om at bringe Rutebilen tættere på de øvrige transportmuligheder, togforbindelserne på Banegården og færgerne til Kalundborg og København.

Et forbud mod Rutebiler i den indre bys gader

Aarhus Byråd vedtog i oktober 1929 et forbud mod Rutebiler, der skulle træde i kraft d. 1. april, der skulle omfatte gaderne Gammel Vestergade, Vesterport, Gamle Grønnegade, Gl. Munkegade, Tangen 9, Klostergade, Graven, Studsgade, Gammel Guldsmedgade, Badstuegade, Volden, Rosensgade, Bispegade, Sct. Olufsgyde og Skolegade.

Forbuddet blev modtaget med protester, dels et møde, arrangeret af Haandværkerforeningen, som Byrådsmedlem Jens Perregaard kritiserede og dels en klage fra en bager i Studsgade. Hvor Perregaard kritiserede Haandværkerforeningens protestmøde, virkede han lydhør overfor bageren, hvis klage bestod i: "at han, hvis Rutebilerne forsvandt fra Hotel "Jylland", solgte mindre brød om Lørdagen. Det var til at forstå".

"Bitte, meine Herren" - Flensburg Byråd besøger Aarhus

Ovenstående citat er sagt af Arkitekt Klemann i forbindelsen med modtagelsen af Byrådet fra Flensburg i Aarhus Rutebilstations nye lokaler på Amtmandstoften d. 4. juni 1930.

Anledningen til den tyske gruppes Aarhusbesøg var en studietur med henlik på at besøge den nyligt anlagte Rutebilstation, foranlediget af Neergaard Møllers positive udsagn om sin fødeby: "Hvorfor i Alverden tager I ikke op til min Fødeby, Aarhus? Jeg kommer lige derfra og har med egne Øjne set Nordeuropas største Rutebilstation. Der er noget at lære deroppe". Dermed lå det i kortene at Neergaard Møller skulle fungere som mellemled mellem Aarhus og Flensburg, mellem Dansk og Tysk kultur.

Så kl. 6:30 begav en tysk delegation fra Flensburg Byråd sig på en godt fire timers lang rejse til Aarhus, hvor de ankom 10:45. Gruppen bestod blandt andet af en hvis Grosserer J.C. Møller, overborgmester Hansemann og den i Aarhus fødte Generalkonsul, Neergaard Møller, som blev modtaget af Borgmester Jakob Jensen, bygmesteren Arkitekt Kleemann, den tyske konsul Elmgren, formanden for Grænseforeningen, forretningsfører Th. Larsen med flere.

Foruden at besøge Rutebilstationen blev gruppen kørt med automobil rundt på sightseeing til en række kommunale institutioner, var på havnerundfart og afsluttede ekskursionen med middag på Hotel Royal.

Mødet i Aarhus kan således ses som en vigtig begivenhed og mulighed for at danskere og tyskere kunne mødes i fred og fordragelighed for at bidrage positivt til hinandens kulturer i kølvandet på 1. verdenskrig og Danmarks Genforeningen med Sønderjylland.

Kilder

• Avisudklip fra perioden 1929-31 fra Erhvervsarkivet i Aarhus om Aarhus Rutebilstation

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽