Georg Nikolaj Knub (1879-1954): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved Centralværkstedet. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved [[Hammelbanen|Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane]] 1929-49 og ved [[Ryombanen|Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane]] 1929-54. | Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved Centralværkstedet. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved [[Hammelbanen|Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane]] 1929-49 og ved [[Ryombanen|Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane]] 1929-54. | ||
Knub blev gift med den aarhusianske Inger i 1912. Parret boede de første par år i hovedstadsområdet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Her fik Inger i 1914 parrets første barn Arne. I 1915 blev Georg som nævnt tilknyttet [[Centralværkstedet]] i Aarhus, og parret flyttede ind i [[Skansepalæet]] på [[Frederiksbjerg]] med adresse på [[Heibergsgade]] 25. | Knub blev gift med den aarhusianske Inger i 1912. Parret boede de første par år i hovedstadsområdet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Her fik Inger i 1914 parrets første barn [[Leif Arne Knub|Arne]]. I 1915 blev Georg som nævnt tilknyttet [[Centralværkstedet]] i Aarhus, og parret flyttede ind i [[Skansepalæet]] på [[Frederiksbjerg]] med adresse på [[Heibergsgade]] 25. | ||
Her kom den anden søn Helge til verden i 1917. I 1923 blev datteren Nanna født, og lejligheden i Skansepalæet var efterhånden for lille. I 1926 kunne familien Knub rykke residensen til en villa på [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 5|5]]. Villaen Cara-Mia lå tæt ved [[Forældreskolen]], hvor de to yngste børn gik, men dens ældste Arne gik på [[Katedralskolen]]. | Her kom den anden søn [[Asger Helge Knub|Helge]] til verden i 1917. I 1923 blev datteren [[Nanna Hjerdis Knub|Nanna]] født, og lejligheden i Skansepalæet var efterhånden for lille. I 1926 kunne familien Knub rykke residensen til en villa på [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 5|5]]. Villaen Cara-Mia lå tæt ved [[Forældreskolen]], hvor de to yngste børn gik, men dens ældste Arne gik på [[Katedralskolen]]. | ||
===Byrådet og tillidsposter=== | ===Byrådet og tillidsposter=== | ||
Versionen fra 29. jul. 2015, 09:50
Maskiningeniør, byrådsmedlem Georg Nikolaj Knub
Født 06. maj 1879 i København - død 09. juli 1954 i Aarhus
Søn af grosserer Christian Andreas Jurgen Knub og hustru Marie Cathrine Erasmine Christiane Smidt. Gift 4. maj 1912 på Frederiksberg med Inger Margrethe Hee Andersen (1886-1957), hvis far Sophus Marius Andersen, ligesom Knub senere blev det, var afdelingsingeniør ved Statsbanerne.
Opvækst og uddannelse
Knub, der var opvokset i Wesselgade i København, blev matematisk student fra Gammelholm Skole 1898, tog filosofikum 1899 og blev cand.polyt. (maskiningeniør) 1904. Samme år blev han aspirant ved DSB's maskinafdeling i København. I 1906 kom Knub første gang til Aarhus. Her boede han på en nu nedrevet bygning på Vester Allé 4.
I 1907 steg Knub til ingeniørassistent i 17. lønkl, 1912 i 18. lønkl. I 1915 kom Knub atter til Aarhus, da han blev maskiningeniør af 2. grad ved Centralværkstedet i Aarhus, 1923 af 1. grad og 1946 afdelingsingeniør; I 1944 kunne Knub fejre sit 40 jubilæum ved DSB. Han tog sin afsked i 1949.
Livet i Aarhus
Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved Centralværkstedet. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane 1929-49 og ved Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane 1929-54.
Knub blev gift med den aarhusianske Inger i 1912. Parret boede de første par år i hovedstadsområdet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Her fik Inger i 1914 parrets første barn Arne. I 1915 blev Georg som nævnt tilknyttet Centralværkstedet i Aarhus, og parret flyttede ind i Skansepalæet på Frederiksbjerg med adresse på Heibergsgade 25.
Her kom den anden søn Helge til verden i 1917. I 1923 blev datteren Nanna født, og lejligheden i Skansepalæet var efterhånden for lille. I 1926 kunne familien Knub rykke residensen til en villa på Gentoftevej 5. Villaen Cara-Mia lå tæt ved Forældreskolen, hvor de to yngste børn gik, men dens ældste Arne gik på Katedralskolen.
Byrådet og tillidsposter
Også en lang række tillidsposter blev betroet Knub; han var således formand for Civiletaternes Forening i Aarhus 1919-31 og medlem af bestyrelsen for Nordiska Järnvägsmannasällskapets arbejdssektion C for maskin- og elektroteknik 1924-49.
3. april 1925 kom Knub i byrådet, som suppleant for den på en borgerlig fællesliste nyvalgte købmand Jens Michael Jensen. Knub sad perioden ud og var ikke genopstillet ved valget i 1929.
Endvidere var Knub medlem af lokalkomiteen for Aarhus og omegn for indsamlingen til 121 Nationalmuseumsfonden 1925, medlem af Universitetssamvirkets finansudvalg i Aarhus 1926-34, medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings afdeling for Aarhus og omegn 1929-33, revisor 1933-54, medlem af udvalget vedr. Statsbanernes velfærdsforanstaltninger af 9. maj 1931, formand for Aarhus Studenter-Sangere 1933-37, æresmedlem 1948, revisor i Aarhus Musikforening 1934-54. Knub var medarbejder ved 2. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon og har skrevet afsnittet om værkstederne i jubilæumsskriftet: De danske Statsbaner 1847-1947 (1947).
Knub var i besiddelse af »stor viden, dygtighed og flid« og hans »store personlige charme og gode humør« gjorde et samarbejde med ham behageligt. - Ridder af Dannebrog 1930; Dannebrogsmand 1938.
Knubs billedsamling
I februar 1907 købte Knub et fotografiapparat af modellen Nova med Mars-anastigmat - objektiv og univers-lukker og blænder. Dette kan man læse i Knubs minutiøse protokoller over hans billedsamling. Protokollerne, som findes på Erhvervsarkivet (digitaliseret af Aarhus Stadsarkiv) inderholder data som vejrforhold, klokkeslet, eksponeringstid.
I årene fik Knub oparbejdet en omfattende fotografisamling med mange billeder fra hans liv i Aarhus og København, jernbanemiljøet og hans rejser rundt i hele Europa.
Medlem af eller byens repræsentant i...
Udvalget for aldersrente 1925-29. Udvalget for understøttelse til børn af enker 1925-29. Udvalget for det offentlige slagtehus 1925-29. Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1925-29. Udvalget for andragender 1925-29. Kirkegårdsbestyrelsen 1925-29.
Kilde
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
- SejrsSedler.dk
