Søndre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Søndre Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige udenfor [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818 da jomfru [[Ane Schmidt]] blev begravet, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 1926. I 1930'erne blev kirkegården sløjfet for at give plads til byens nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] og [[Rådhusparken]].
'''Søndre Kirkegård''', '''Assistens Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige udenfor [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].


[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg|300px|thumb|right|Søndre Kirkegård fotograferet kort før nedlæggelsen. Til venstre i billedet ses [[Aarhus Brandvæsen]]s [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]], der tidligere fungerede som [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]].]]
===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen.”''


===Kirkegården anlægges===
Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt]] og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.
Søndre Kirkegård blev anlagt på et ni tønder land stort område og indgangen til kirkegården lå ved hjørnet af [[Sønder Allé]] og Frederiks Allé. Kirkegården blev også kaldt '''Almindelige Kirkegård''' eller '''Gamle Kirkegård'''.


I 1818 modtog murermestrene [[Lisberg]], [[Dahl]] og [[Monrad]] betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].
I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Sct. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge udenfor bymuren, da den næste kirkegård skulle anlægges.  


I Danmarks Kirker fra 1976 kan man læse at: ''Regnskabets oplysninger tyder på, at hegningen i første omgang kun gennemførtes langs Skanderborgvej, over for [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den mosaiske kirkegård]]. Mod nord opsattes 1819 et træstakit, der overførtes fra Frue kirkegård ... og bestod af 38 fag, som maledes olivengrønne med hvide »hoveder«. En trediedel af hegnet bestod af et jorddige, indtil [[fru Malling]] 1826 skænkede 400 rdl. til opførelse af det resterende stykke.''
Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813 ved det tidligere godsbaneterræn, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af Købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område, for at undgå at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.


På kirkegården blev opførte tømrermester [[Steinbrenner]] et kapel, der blev nedrevet igen i forbindelse med kirkegårdens nedlæggelse i 1926.
===Kirkegård på Bispetoften===
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port, ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye Kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter Kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistentens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.


Den første til at blive begravet på Søndre Kirkegård var pigen [[Ane Schmidt]] 2. november 1818. Ane var datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt]], hvis gravsted stadigt er bevaret i Rådhusparken.
Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817 og i 1818 modtog murermestrene [[Lisberg]], [[Dahl]] og [[Monrad]] betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].  


===Kirkegården sløjfes===
===Uvorne børn og blomstertyveri===
Sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 1926. Kirkegården blev nedlagt i forbindelse med opførelsen [[Aarhus Rådhus]] og [[Rådhusparken]], der blev indviet i 1941.  
Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.  


===Gravsten fra Søndre Kirkegård===
Klagerne førte til at hunde blev forment adgang på kirkegården og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra Frederiks Allé hen til nedgangen mod [[Park Allé]]. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.
 
Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet og et indlæg fra 1877 vurderer ''”…at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''
 
===Udvidelser og kapel===
Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet og kirkegården blev hurtigt for træng. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864 da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.
 
Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under bombeattentatet på rådhuset i starten af 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 Rdlr., hvor af 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].
 
===Kommunens ejendom===
1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården forsat skulle være i brug de næste 42 år. Altså til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.
 
En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for udvidelsen af [[Sønder Allé]] og anlæggelsen af Park Allé. Formindskningen af kirkegården gjorde at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.  
 
Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.
 
Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947 før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem.
 
I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadigt finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten stadigt er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogen af dem blevet taget ned igen.


====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
Linje 32: Linje 50:
* 6. Købmand [[Johan Frederik Kuur]] (1797-13.10.1857)
* 6. Købmand [[Johan Frederik Kuur]] (1797-13.10.1857)
* 7. Oliemøller og justitsråd [[Christian Bang]] (1794-1870)
* 7. Oliemøller og justitsråd [[Christian Bang]] (1794-1870)
* 8. Maler [[Christian David Gebauer]] (14.10.1777-15.09.1831)
* 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] (14.10.1777-15.09.1831)
* 9. Birkedommer og hospitalsforstander [[Christian Rasmussen]] (????-1862)
* 9. Birkedommer og hospitalsforstander [[Christian Rasmussen]] (????-1862)
* 10. Proprietær [[Otto August la Cour]] (????-1860)
* 10. Proprietær [[Otto August la Cour]] (????-1860)
Linje 42: Linje 60:
* 16. Kancelliråd og prokurator [[Hans Gundorph Jensen]] (????-1871)
* 16. Kancelliråd og prokurator [[Hans Gundorph Jensen]] (????-1871)
* 17. Familiegravsted for købmand [[Peder Larsen Schmidt]] (????-1823)
* 17. Familiegravsted for købmand [[Peder Larsen Schmidt]] (????-1823)
[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg|300px|thumb|right|I 1800-tallet var det primært børn og blomstertyve der plagede Søndre Kirkegård. I 1900-tallet led kirkegården en endnu værre skæbne, da den helt blev sløjfet. Efterfølgende har de bevarede gravsted flere gange været udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor en politibetjent inspicerer de vandaliserede gravsten.]]
* 18. Kvindesagsforkæmper [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872)
* 18. Kvindesagsforkæmper [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872)
* 19. Generalløjtnant og kammerherre [[Johan Johnsen Honnes]] (????-1876)
* 19. Generalløjtnant og kammerherre [[Johan Johnsen Honnes]] (????-1876)
Linje 59: Linje 75:
* 31. Købmand og eligeret borger [[Peder Funder]] (ca. 1772-02.02.1829)
* 31. Købmand og eligeret borger [[Peder Funder]] (ca. 1772-02.02.1829)
* 32. Skibskaptajn [[John Gaarn]] (22.07.1786-30.11.1856)
* 32. Skibskaptajn [[John Gaarn]] (22.07.1786-30.11.1856)
* 33. Familiegravsted for [[Høegh-Guldberg-slægten]]  
* 33. Familiegravsted for familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].
* 34. Bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]] (????-1888)
* 34. Bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]] (????-1888)


Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.  
Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.  


Sten nr. 17, 31 over henholdsvis købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.
Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.


Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].
Af ''ikke'' bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop [[Gerhard Peter Brammer]]s familiegravsted.




====Mindessten for faldne soldater====
====Mindessten for faldne soldater====
[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg|350px|thumb|right|Kapellet på Søndre Kirkegård blev beskadiget under bombardementet af [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] starten af 1945. Umiddelbart efter blev kapellet revet ned.]]


Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.
Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.
Linje 101: Linje 115:
* Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1964
* Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1964
* Tre unavngivne preusiske soldater
* Tre unavngivne preusiske soldater
[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Indgangsporten til Søndre Kirkegård ved hjørnet af [[Sønder Allé]] og [[Frederiks Allé]] nedbrydes i 1938.]]




Linje 124: Linje 135:


====Gravsten i Den Gamle By====
====Gravsten i Den Gamle By====
Flere af de ovennævnte sten opbevares nu i Den Gamle By: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder.
Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.  


I følge Nationlmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.
I følge Nationlmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.
Linje 148: Linje 159:
* Byskriver og Kancelliråd [[Niels Nellemann]] (????-1867)
* Byskriver og Kancelliråd [[Niels Nellemann]] (????-1867)
   
   
Af ''ikke'' bevarede gravsteder var blandt andet biskop [[Gerhard Peter Brammer]]s familiegravsted.


===Flytning af gravsteder===
===Flytning af gravsteder===
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]].
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til [[Nordre Kirkegård]], [[Vestre Kirkegård]] og [[Dahls familiegravsted]] ved [[Moesgaard Gods]].


====Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård====
====Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård====
Linje 179: Linje 188:
* [[Marie Davida Kjærtinge]] (1861-1863)
* [[Marie Davida Kjærtinge]] (1861-1863)
* Pakhusformand [[Søren Rasmussen Mørk]] (????-1872)
* Pakhusformand [[Søren Rasmussen Mørk]] (????-1872)
====Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård Gods====
* Landinspektør [[Johannes Dahl]] (07.08.1775-29.08.18.1815)
* Købmand [[Therchild Fogh]] (01.11.1748-19.04.1816)
* [[Johanne Kierstine Elisabeth Dahl]] (datter af Johannes Dahl) (10.03.1813-02.07.1822)
* Mølleejer [[Frederik Christian Dahl]] (13.07.1741-17.07.1822)
* [[Christian Thansen Guldager]] (30.06.1789-16.05.1834)
* [[Caroline Margrethe Wagtmann]] (04.07.1810-28.09.1839)
* Oberstløjtnant [[Frederik Sigismund v. Suckow]] (11.06.1766-28.12.1843)
* [[Ane Kirstine Suckow]] – født Fogh (enke efter oberst Suckow) (11.05.1776-19.03.1851)
* [[Engelke Thomassine Wagtmann]] – født Jürgensen (enke efter major wagtmann), [[Frederiksgade]] (16.04.1784-13.09.1852)
* Enkefru [[Kierstine Guldager]] - født Fogh (21.04.1780-04.07.1855)
* [[Julius Joachim Dahl]] (17.07.1814-21.05.1837)
* Frøken [[Dorthea Caroline v. Suckow]] (datter af oberst Suckow) (03.12.1809-07.12.1858) – død i Horsens af lungesot
* [[Gjertrud Marie Hertz]] (????-1865)
* [[Justitsråd C.P. Hertz]] (????-1875)


==Kilder==
==Kilder==
Linje 184: Linje 209:
* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-soendre-kirkegaard/ Om Søndre Kirkegård i Danmarks Kirker]
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-soendre-kirkegaard/ Om Søndre Kirkegård i Danmarks Kirker]
* Århus Stiftstidende 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911,  23.01.1927, 13.09,1931


[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]

Versionen fra 7. feb. 2014, 12:22

Søndre Kirkegård, Assistens Kirkegård eller Den Gamle Kirkegård blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag Frederiks Allé - lige udenfor Brobjerg Port. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til Park Allé, byens nye rådhus og Rådhusparken.

Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård

3. november 1818 kunne man læse følgende i Århus Stiftstidende: ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen.”

Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter Ane Schmidt og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring Domkirken, Vor Frue Kirke og Sct. Olufs Kirke ved at være fyldt op og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge udenfor bymuren, da den næste kirkegård skulle anlægges.

Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813 ved det tidligere godsbaneterræn, hvor rutebilstationen i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af Købmand Jens Nors, men det viste sig hurtigt at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område, for at undgå at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.

Kirkegård på Bispetoften

Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet faldt valget på den højtbeliggende Bispetoften lige udenfor Brobjerg Port, ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye Kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter Kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde og fra 1828 til 1876, hvor en ny kirkegård i nordbyen blev indviet, var Assistentens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817 og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester Johan Mejer fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af Aarhus Brandvæsen og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i Den Gamle By.

Uvorne børn og blomstertyveri

Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.

Klagerne førte til at hunde blev forment adgang på kirkegården og i 1867 kunne man i avisen læse at: ”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”

Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet og et indlæg fra 1877 vurderer ”…at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.” Igen i 1894 kunne man læse: ”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.

Udvidelser og kapel

Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet og kirkegården blev hurtigt for træng. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864 da købmand Hans Jørgen Kaas’ datter Karen Petra Kaas blev begravet.

Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester Steinbrenner opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede stiftsprovst Boesen kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under bombeattentatet på rådhuset i starten af 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 Rdlr., hvor af 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af Spare- og Laanekassen på Store Torv.

Kommunens ejendom

1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården forsat skulle være i brug de næste 42 år. Altså til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.

En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for udvidelsen af Sønder Allé og anlæggelsen af Park Allé. Formindskningen af kirkegården gjorde at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.

Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.

Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947 før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem.

I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadigt finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten stadigt er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogen af dem blevet taget ned igen.

Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken

Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005

Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds gravsten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del.

Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.

Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.

Af ikke bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop Gerhard Peter Brammers familiegravsted.


Mindessten for faldne soldater

Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

Stenen blev opsat 18. juli 1909 af Våbenbrødreforeningen.

Faldet i 1864
  • Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1964
  • Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1964
  • Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1964
  • Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1964
  • Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1964
  • Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1964
  • Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1964
  • Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1964
  • Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1964
  • Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1964
  • Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1964
  • Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1964
  • Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1964
  • Preusisk grenader Müth 16.07.1964
  • Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1964
  • Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1964
  • Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1964
  • Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
  • Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1964
  • Preusisk soldat August Kirch 18.11.1964
  • Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1964
  • Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1964
  • Tre unavngivne preusiske soldater


Faldet i 1849
  • Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
  • Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
  • Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
  • Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
  • Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
  • Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
  • Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
  • Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
  • Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
  • Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
  • Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850

Gravsten i Den Gamle By

Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.

I følge Nationlmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.


Flytning af gravsteder

I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til Nordre Kirkegård, Vestre Kirkegård og Dahls familiegravsted ved Moesgaard Gods.

Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård

Købmanden Hans Broge var en af 12 personer, der blev genbegravet på Nordre Kirkegård, da Søndre Kirkegård blev sløjfet.

Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård

Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård Gods

Kilder

  • Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
  • Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
  • Om Søndre Kirkegård i Danmarks Kirker
  • Århus Stiftstidende 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911, 23.01.1927, 13.09,1931
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Søndre_Kirkegård&oldid=14259"