Salling: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger. | Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger. | ||
I november 1932 blev Salling udvidet til dobbelt størrelse, hvorefter butiks- og lagerlokalerne samlet spændte over 700 kvm. Butikslokalet var 40 meter dybt, og der var i den nye afdeling kommet ovenlys, som sikrede dagslys i flere timer end hidtil. Også området på 1. salen gennemgik en omfattende renovering. Det var arkitekerne O. Bornø og Th. Rasmussen der stod bag tegningerne til ombygningen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Ferdinand Sallings Forretningsudvidelser. 01-11-1932.</ref> | |||
I oktober 1934 havde Salling tilendebragt en betydelig udvidelse af butikslokalerne der bl.a. inkluderede ny facade mod Østergade med store udstillingsvinduer. Butikken i stuetagen blev udvidet fra 380 kvm til 580 kvm, og på 1. sal, hvor der var indrettet nye prøverum, var lokalerne udvidet fra 270 kvm til 360 kvm. Det var Sallings hidtil største ombygning, og inkluderede også plads til en moderne systue, et større lager og så var de nye prøverum særligt belyste. Forretningens personale talte på dette tidspunkt 40 medarbejdere.<ref>Aarhus Stiftstidende. Femte Udvidelse paa seks Aar. 07-10-1934.</ref><ref>Aarhus Amtstidende. Sallings store udvidelse. 07-10-1934.</ref> | |||
=== Salling under besættelsen === | === Salling under besættelsen === | ||
Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om. | Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om. | ||
Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]]. | Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]]. | ||
=== Herman Salling træder ind i virksomheden === | === Herman Salling træder ind i virksomheden === | ||
I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads. | I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. | ||
Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads. | |||
Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. | Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. | ||
Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. | Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. | ||
=== Sallings 50 års jubilæum === | === Sallings 50 års jubilæum === | ||