Dansk Supermarked A/S
Dansk Supermarked A/S oprettet i 1960 af Herman Salling under navnet Jysk Supermarked. Først i 1964 kom det til at hedde Dansk Supermarked.
Herman Christian Salling var i løbet af 1950’erne på flere udlandsrejser, hvor han søgte inspiration til familiens butik Salling. Det var her, han fik inspirationen til at åbne føtex i 1960. Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for.
I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med A.P. Møller, hvilket førte til omdannelsen til Dansk Supermarked A/S i 1964, da firmaet ikke længere kun beskæftigede sig med Jylland. De to firmaer, Salling og A.P. Møller – Mærsk, finansierede sammen Dansk Supermarked.
Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række af forretningstyper blandt andet Domo (1969), Bilka (1971) og Netto (1979).
Herman Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.
I 2014 solgte A.P. Møller – Mærsk hovedparten af sine aktier til Salling-selskaberne, Salling Invest og F. Salling Holding, som kom til at eje 81 % af aktierne.
Dansk Supermarked ejer eller har ejet følgende butikker:
- Salling med to stormagasiner i Danmark.
- Bilka har 19 hypermarkeder i Danmark.
- føtex og føtex Food har 108 supermarkeder i Danmark.
- Netto har 441 discountbutikker i Danmark og 1005 i Tyskland og Polen. I 2011 blev 193 engelske butikker frasolgt til Asda Stores Limited, men Dansk Supermarked etablerede igen butikker i England i 2014 i samarbejde med Sainsbury's. I 2020 blev Netto-butikkerne i Sverige solgt fra.
- Tøj og Sko eksisterede fra 1981 til 2012. Den blev i 2010 solgt til Asda Stores Limited.
- A-Z har et lavprisvarehus i Danmark tilbage efter en løbende ombygning af fem varehuse til Bilka.
- Domo Boligvarehus blev etableret i 1969 og solgt til IDEmøbler i 2008.
Henvisninger
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.154451 longitude=10.206845> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206845, 56.154451] }, "properties": { "marker-symbol": "marker", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>