Vestergade 4

Vestergade 4

Vestergade 4 set i retning mod Frue Kirkeplads, 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Indlæser kort... {"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"350px","height":"180px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.15772562416223,"lon":10.206530617777416,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EVestergade 4\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Vestergade 4\n","link":"","lat":56.15772562416223,"lon":10.206530617777416,"icon":""}],"imageoverlays":null} Vestergade 4

Detaljeret information

Adresse

Adresse Vestergade 4 (Apotekergården)

Matrikel nr. 596, Aarhus Bygrunde

Bygning

Type Etageejendom

Opført 1750

Arkitekt Kongelig bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther (omfattende ombygning 1867)

Bygherre Apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer (i 1867)

Bevaringsværdi SAVE værdi: 3 (2012) (skala fra 1-9)

Kulturmiljø Vestergadekvarteret

Vestergade 4 er en adresse i Vestergade i Aarhus, der i 255 år rummede Svaneapoteket.

Apoteket blev i 1750 oprettet som det andet i byen, og det lukkede i 2005. I 2015 gennemgik bygningen under navnet "Apotekergården" en omfattende renovering og kom til at danne rammen om en stor modebutik.

Hovedindgang med svaner

Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.

Apoteket blev oprettet i en bygning, der dengang var et 12 fag langt bindingsværkshus i to etager.

Forbygningen mod Vestergade blev i 1816 ændret til en grundmuret facadelænge med en stor stentrappe foran. Den særprægede apoteksbygning har trods adskillige uheldige ændringer bevaret betydelige dele af sin oprindeligt så prægtige facade.

Den er opbygget omkring den fornemme hovedindgang til apoteket, hvorom den elleve vinduesfag lange hovedfacade er udfoldet. To rigt prydede pilastre indrammer indgangen med de to svaner ovenover.

Trods ændringer over tid, er den oprindelige facade og det indre stadig af stor bygningsmæssig interesse med dets dekorationer på lofter og døre, både i selve det tidligere apotek og på første sal.

Købmandsgård i 1700-tallet

I første halvdel af 1700-tallet lå her en mindre købmandsgård, som i 1704 blev købt af borgmester Jens Basballe. Sønnen Christen Jensen Basballe (1672-1747) arvede den, og i første omgang udlejede han ejendommen til sognepræst Henrik Christensen Blichfeldt, men han flyttede selv ind i gården i 1740.

I 1744 brændte dele af hans gård, og formuen begyndte at smuldre. Efter hans død i 1747 overtog datteren jomfru Ingeborg Basballe købmandsgården. Da hun 1750 solgte til apoteker August Ludwig Steuben (1726-1765) var hendes værge sognepræsten Arild Friis til Spentrup, slægtning på mødrenes side, underskriver af skødet.

Dengang bestod ejendommen af et 12 fag langt bindingsværkshus i to etager med kælder under de seks fag. Et 12 fag stort sidehus lå mod øst med en grundmuret gavl ud til gaden. I vestsiden var et 17 fag 2 etager højt bindingsværkshus. Mod nord lå et 13 fag langt og 2 etager højt bindingsværkshus, hvor der var adgang til gårdrummet bagved gennem en portgennemkørsel fra Tangen (nu Klostertorvet 3).

Første apoteker gik fallit

Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.

Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steuben, der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker Schack Mathiesen Selmer (1724-1783), der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken Anne Jensdatter Sanne apotekets drift, bl.a. med Peter Nielsen Lystager (1757-1797) fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand.

I 1812 blev forhuset forlænget med tre fag af apoteker Jacob Køster (1771–1846) og forsynet med en facade i grundmur mod Vestergade, der også omfattede gavlen på sidehuset, der dermed forsvandt.

Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909), der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn.

Gård i pompejansk stil

Det oprindelige gårdanlæg bag apoteket, 1878. Foto: Aarhus Stadsarkiv.

Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på Nordre Kirkegård.

Gennem tiden blev gården dog omdannet til parkeringsplads. Vægmalerier og skulpturer forsvandt – og væggene blev påklistret skure og ventilationsanlæg.

I 1901 blev hovedhuset forlænget et par meter mod vest med Hack Kampmann som arkitekt.

Kimen til Magasin du Nord

Annonce fra Emil Vett & Comp. i åbningsåret 1868. Butikken udviklede sig til Magasin du Nord.

I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand Emil Valentinus Lemming Vett. Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler Christian Christensen i Skolegade, der var gift med Emils faster Achilla Catinka. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen Theodor Vilhelm Wessel, at han i 1868 åbnede forretningen Emil Vett & Comp. og dermed var kimen til det senere Magasin du Nord lagt.

Samtidig med at Wessel og Vett i 1871 åbnede Magasin du Nord i København, flyttede forretningen i Aarhus til Immervad, hvor den fortsat har til huse. Gaden fra Vestergade bag om Magasin, er opkaldt efter Emil Vett og hedder Emil Vetts Passage. Den trafikeres primært af bybusserne.

Brdr. Christensen åbnede i 1935 en konfektureforretning i bygningen. De efterfølgende tre år kom den til at hedde "Rita". Fra 1949 til 1962 solgte forretningen slik under navnet "Tit-bit". I 1985 etablerede Steen Mengel slikbutikken "Candy", hvor han som noget nyt solgte slik til enhedspris (100 gram for 8,98 kr.), som man selv blandede. Svenskerne havde i nogle år solgt "godis" på samme måde. Efter nogle få år her flyttede han konceptet til Søndergade og gjorde det mere kendt under navnet "Sukkerstokken".

Genskabt gårdmiljø

Apotekergården fik i 2015 pustet nyt liv i det gamle - nu overdækkende - gårdrum med opmaling af vægmalerier, etablering af fontæne og plantevægge. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Den sidste ejer af apoteket var cand. pharm. Poul Pedersen (1935-2020). Han solgte i 1986 ejendommen til et investeringsselskab. Selve apoteket blev nedlagt i juli 2005. Siden da har adressen hovedsageligt været anvendt til detailhandel, og i 2023 huser den også en tandlægeklinik på førstesalen.

I 2015 blev gårdmiljøet genskabt som rammen om en modebutik. Apotekergården blev gjort tilgængelig for borgerne og fik pustet nyt liv i de fine historiske levn med opmaling af vægmalerier, etablering af fontæne og plantevægge.

Med en tagkonstruktion i ni meters højde blev gården overdækket over de eksisterende facader. Gennem et vindue kan man blandt andet se tårnet på bagsiden af ejendommen Lille Torv 6, så man fra gårdrummet tydeligt kan fornemme det historiske bymiljø omkring Apotekergården. .

Vestergade 4 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Vestergade 4

Litteratur og kilder

• Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
• Viggo J v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920
• Kommuneatlas Aarhus, 1997-2012
• Renoverprisen 2016