Aarhus Skøjtehal
Aarhus Skøjtehal er en skøjtehal beliggende i den nordlige bydel Christiansbjerg mellem Gøteborg Allé og Hasle Ringvej. Skøjtehallen blev opført i 1972-73 af Aarhus Kommune efter tegninger af Jørgen Absalonsens tegnestue. Allerede fra 1966 havde der dog været arbejdet på at få igangsat opførelsen af et isstadion ved den daværende adresse Hasle Ringvej 125. Prisen for skøjtehallen lå i omegnen af 10 mio. kr. Aarhus Skjøtehal blev officielt indviet 8. december 1973.
Aarhus Skøjtehal bruges til ishockey, kunstskøjteløb, curling og offentligt skøjteløb. Der er offentligt åbent fra oktober til april og klubsæsonen er fra midt august til midt april.
I forlængelse af skøjtehallen ligger Christianbjerghallen.
Historie
Aarhus Skøjtehal blev indviet i 1973, men den aarhusianske skøjtehistorie går endnu længere tilbage. At køre på skøjte ved vi fra arkæologiske fund, at mennesker har gjort i tusindvis af år. Tidligere må man dog formode, at skøjterne primært har været en transportform og ikke til at lave piruetter eller ishockey med. I dønningen på oplysningstiden blev Danmark i 1800-tallet ramt af en sundhedsbølge med øget fokus på sundhed og kropsidealer. I Aarhus blev der oprettet badeanstalter langs kysten, cyklen vandt senere frem, og forskellige idrætsforeninger blev stiftet. Selvom skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var også skøjtesporten blevet umådelig populær i sidste halvdel af 1800-tallet.
Smukke isfester og hul i hovedet
I 1876 kunne læsere af Århus Stiftstidende lade sig imponere af skøjtebegivenheder; som her fra Wien: ”Skøitebanen hører nu til Ungdommens kjæreste Forsamlingssted i Vintersaisonen, og af og til gives der om aftenen smukke Fester paa den glatte Isflade.” Sporten nåede også til Danmark, og året efter kunne lokalpressen i Aarhus berette, at den svenske kong Oscar under et besøg i København var faldet på skøjter og havde slået hul i hovedet.
Aarhus var ikke sen til følge den nye skøjtedille, og i februar 1881 blev følgende annonce indrykket i Århus Stiftstidende: ”Paa Havet udfor Olufsgaden have fire Arbeidsmænd anlagt en 600 Alen lang Skøitebane, der fra idag mod en billig Godtgjørelse staaer til Publikums Afbenyttelse.” Denne annonce blev kun den første blandt mange, som averterede for at lokke folk ud på isen. En af skøjtekongerne i Aarhus var P. Larsen, der i mange år drev byens største skøjtebane på Mølleengen, omtrent hvor Godsbanen senere blev anlagt.
Kamp om kunderne
Efterhånden som antallet af skøjtebaner steg, steg også konkurrencen for at trække kunder til. I 1895 var der anlagt mindst tre skøjtebaner i Aarhus. Der var Larsens skøjtebane på Mølleengen, og derudover lå der to ganske tæt på hinanden i havnen. På den ene havnebane kunne man til tider nyde korsang fra Arbejdernes Sangkor, mens man skøjtede, mens den anden bød på både ballonopstigning, koncert, vaffelbageri og kraftprøve, ligesom der blev afholdt kapløb med præmier på banen.
Omkring århundredeskiftet blev foreningen Aarhus Skøjtebane etableret, hvor medlemmer betalte til oprettelse og vedligeholdelse af en kunstskøjtebane ved Sandgraven. Prisen for et medlemskab i foreningen lød i 1902 på seks kroner (svarende til godt 470 kroner i dag) for voksne og fire kroner for børn. Derudover skulle hvert medlem lægge et indskud på fire kroner. Der var dog stadig mange andre skøjtebaner rundt om i byen, og især den på Mølleengen var velbesøgt. I 1903 flyttede sidstnævnte bane om på den anden side af den nyanlagte Hammelbane, og kampen for at trække gæster til fortsatte; nu blandt andet med norske kaner, illuminationer og koncerter hver søndag fra regimentsmusikken.
Fra mose til skøjtesø
Skøjtebanerne fortsatte med et være et fast og festligt indslag i aarhusianernes vintermåneder. Skøjteentusiaster udtrykte dog ofte deres utilfredshed med banernes beskaffenhed. Isen var for tynd, der var fyldt med rør og siv, eller belysningen var for dårlig. Det var blot nogle af de ting, som aarhusianerne klagede over. Derfor var der også mange der glædede sig, da byrådet i slutningen af maj 1918 vedtog at bruge 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved Friheden. Skovområdet ved Friheden var fyldt med moser, der nu blev udgravet til nogle mindre søer forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø. Samlet set kom søerne til at hedde Stadionsøerne opkaldt efter Aarhus Stadion, der blev indviet i 1920.
Skøjtebanen på stadionsøen kom dog ikke til at afløse de andre private pop-up baner, som fortsatte med at blive etableret rundt omkring i byen, lige som den heller ikke var nok til at tilfredsstille skøjteentusiasterne. I 1940 blev en ny skøjteløberforening dannet. Deres mål var klart. De ønskede at anlægge en skøjtebane ved at overrisle inderkredsen på cykelbanen. Her var allerede tilskuerpladser, højtaleranlæg, omklædningsrum, dommertårn og læ – altså alt hvad man kunne ønske sig. Her skulle både udføres kunstskøjteløb og dannes et ishockeyhold. Foreningen var konkrete i deres planer, men stadsingeniør Rambøll var lige så hurtig til at skyde idéen ned af hensyn til cykelsporten.
Glamour og glitter på isen
Selvom ønsker om en sådan så småt var begyndt at dukke op, havde byen endnu ikke nogen indendørs skøjtebane. I 1950’erne blev det for første gang muligt at stå på skøjter indendørs i Aarhus. Aarhusianerne fik dog ikke selv lov til at prøve de kunstige isbaner. Det gjorde derimod skøjteartisterne fra den store amerikanske is-revy, Holiday on Ice. Fra 1954 til 1961 gæstede de hvert år Aarhus og optrådte med glitter og glamour i Aarhus-Hallen klemt inde bag Skt. Knuds Torv. Banerne havde det amerikanske foretagende selv med. Gulvet i Aarhus-Hallen skulle først dækkes af et lag tjærepap, hvorpå der blev hældt savsmuld. 6,76 kilometer stålrør blev udlagt, og disse blev dækket af et tyndt lag sand. Rørene blev fyldt med kølevæske og hele molevitten blev herefter overhældt med vand, hvorved der blev kreeret et ca. fire centimeter tykt islag.
Holiday on Ice blev umådeligt populært. ”Det er saa flot, saa stort, saa prangende og udfordrende, at det næsten tager vejret fra publikum”, skrev Demokratens udsendte reporter om Holiday on Ice’s aarhusianske debut i 1954. Aarhus-Hallen var dog mindre, end de haller Holiday on Ice normalt optrådte i, og efter 1961 måtte Aarhus se sig forladt til fordel for Herning. I Herning havde de opført de større Herning-hallerne – en bet, der for mange blev drivkraft til, at Aarhus skulle have bedre hal- og skøjtefaciliteter.
Klubber
Følgende klubber holder til i Aarhus Skøjtehal:
Se også
Aarhus Skøjtehal på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes ejendomsarkiv.
- Århus Stiftstidende - datoer med små notitser o.l.: 20.01.1876, 14.02.1877, 17.02.1881, 15.01.1894. 09.02.1895, 15.02.1895, 23.02.1895, 25.11.1901, 27.11.1901, 27.09.1902, 13.11.1902. 05.12.1902, 01.12.1903, 31.05.1918.
- Århus Stiftstidende artikler:
- ”Der laves Is-Stadion paa Aarhus Cyklebane”, Århus Stiftstidende 28.12.1940
- ”Skøjteløbere i Aarhus danner Forening”, Århus Stiftstidende 31.12.1940
- “Folkepark med kæmpehal, svømmestadion og en skøjtehal”, Århus Stiftstidende 04.11.1962
- ”Forslag: Skøjtehal for alle i midtbyen, Århus Stiftstidende 07.03.1965
- ”Kunstig skøjtebane til 1,5 mill. Kr.”, Århus Stiftstidende 10.11.1965
- ”Skovbakken ishockey-klub når skøjte-stadion åbner”, Århus Stiftstidende 08.10.1966
- ”Skøjtestadion indvies lørdag”, Århus Stiftstidende 24.10.1967
- ”Skøjtestadion åbnet i dag”, Århus Stiftstidende 30.10.1967
- ”Både de ældres og unges ønsker til byråds-debat”, Århus Stiftstidende 20.06.1969
- ”Fire forslag til skøjtehal”, Århus Stiftstidende 29.01.1972
- ”Projekt ændres”, Århus Stiftstidende 24.06.1972
- ”OFFENTLIG LICITATION”, Århus Stiftstidende 24.09.1972
- ”Skøjtehal i Århus”, Århus Stiftstidende 02.12.1972
- ”Stor nok”, Århus Stiftstidende 21.02.1973
- ”Jeg er en af idioterne”, Århus Stiftstidende 04.03.1973
- ”Færdig i oktober”, Århus Stiftstidende 07.06.1973
- ”Skøjtehallen får daglig leder”, Århus Stiftstidende 16.06.1973
- ”Får landstræner”, Århus Stiftstidende 11.09.1973
- ”Canadisk træner, Århus Stiftstidende 30.10.1973
- ”Skøjtefolk på is”, Århus Stiftstidende 09.11.1973
- ”To tilskuere vist ud af hallen”, Århus Stiftstidende 19.11.1973
- "Megen ros til Århus", Århus Stiftstidende, 09.12.1973
- ”CB med ny målmand”, Århus Stiftstidende, 05.01.1974
- ”Ny skøjteklub på vej i Århus”, Århus Stiftstidende, 18.03.1974
- ”Syv spillere flytter fra CB”, Århus Stiftstidende, 06.09.1974
- ”Skøjtegæst nr. 50.000”, Århus Stiftstidende 15.03.1975
- Aarhus Kommune. Aarhus Skøjtehal. https://vigirbyenpuls.dk/skoejtehal-og-skoejtebane/aarhus-skoejtehal/
