Ormslev Stationsby
Omtrent ti kilometer sydvest for domkirken ligger Ormslev. Selvom Ormslev dækker både over en gammel middelalderlandsby og en nyere stationsby, er Ormslev det mindste stemmested i kommunen. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Ormslev-Kolt Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970.
Da jernbanen kom til området med Hammelbanens anlæggelse i 1902, blev der oprettet en ny by på grund af terrænet, hvor Ormslev ligger oppe i bakkerne. Ormslev Stationsby blev anlagt nede i Aarhus Ådal, 1½ km nordvest for Ormslev. Hammelbanen blev nedlagt 1956.
Landsbyen
Ormslev Kirke, der ligger på en lille forhøjning midt i landsbyen, vidner om, at landsbyen Ormslev har eksisteret siden middelalderen. Navnet stammer fra det gamle navn Orm, der med endelsen -lev betyder noget i stil med Orms arvegods. I en kilde fra 1407 blev Ormslev omtalt Ormsløff, og en anden kilde fra 1438 benævner landsbyen som Wormsløff.
Fra protokoller fra 1688 ved vi, at der i Ormslev lå ti gårde. Derudover lå der i sognet fem gårde i landsbyen Aabo, og endeligt fandtes der i sognet også godset Stadsgaard – i dag Constantinsborg. Omkring år 1800 var kommet en gård mere til, så der nu var 11 gårde. Derudover lå der i Ormslev også fire smågårde (”bolsteder”) og mindst dobbelt så mange huse som gårde. Gårdene lå over for hinanden langs nuværende Ormslevvej fra Trindsballevej i vest til Buggesgårdvej i øst.
I løbet af 1800-tallet blev flere af landsbyens gårde flyttet fra det lille landsbysamfund ud på markerne. De forladte grunde inde i landsbyen blev i stedet overtaget af huse til aftægtsfolk, håndværkere og arbejdere.
Efter 2. verdenskrig flyttede der også større erhvervsvirksomheder til Ormslev. Især Campinggården kom til at sætte sit præg på Ormslev. Virksomheden blev stiftet i 1959 af Johannes Svejstrup, der var lidt af en pioner på den danske campingscene. Fra sit hjem i Ormslev solgte Svejstrup de nye sommerhuse på hjul, og hurtigt kunne han udvide forretningen med både flere kvadratmeter og ansatte. I dag findes der i Ormslev 2.500 kvadratmeter butik og værksted og 33.000 kvadratmeter udendørs grund med blandt andet et campinghotel. Virksomheden var i familiens eje indtil 2016, hvor den blev opkøbt af Camping-Specialisten.
Stationsbyen
I 1902 kom Ormslev på jernbanenettet, da Hammelbanen blev indviet. Ormslev lå dog oppe i det bakkede morænelandskab, mens Hammelbanen kom til løbe nede i ådalen. Derfor blev Ormslev Station anlagt 1,2 kilometer nordvest for kirken. På det tidspunkt lå der på stedet kun det endnu eksisterende lille husmandsbrug, der i dag har adresse på Storskovvej 56. Mellem stationen og husmandsbruget opstod hurtigt en lille stationsby. I 1909 var halvdelen af de nuværende bygninger opført, deriblandt, foruden stationsbygningen, købmandshandel med mølle i 1901, mejeri i 1908 og brugsforening i 1906 og snedkerværksted; alle typiske stationsbybygninger. Nogen kro fik byen dog aldrig. Den var for lille og trafikken for lokal.
I løbet af 20'erne gik væksten i stå. 1960 lukkede mejeriet. Efter 2. verdenskrig er også de fleste af de tidligere håndværksvirksomheder i småhusene nedlagt. Byens funktion er således blevet meget anderledes, end da den skabtes i begyndelsen af århundredet.
Langs den lille stationsbys hovedgade finder vi i dag et flot forløb af mindre, villaprægede gadehuse fra 1900-tallets begyndelse. Den tætteste bydannelse er der i området omkring den gamle station og købmanden, hvor bebyggelsen er præget af typiske stationsbyvillaer med frontkviste og karnapper. Især den tidligere station, der i dag er privat bolig, og den gamle brugsforening falder i øjnene med deres arkitektoniske udtryk, der har sit udspring i den danske nationalromantik. Selvom der ikke har været en jernbanestation i Ormslev, siden Hammelbanen lukkede i 1956, står Ormslev Stationsby stadig i dag, som en velbevaret tidstypisk lille stationsby.
Herregården
Nordøst for Ormslev ligger herregården Constantinsborg smukt ned til Årslev Engsø. Sådan var det også, da den blev anlagt tilbage i 1400-tallet. Dengang bar gården navnet Stadsgård, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der var en stadeplads på stedet i forbindelse med søen. Der var dog en lang årrække, hvor søen var borte, og Constantinsborg lå med udsigt til marker og moser. I størstedelen af 1900-tallet var området nemlig drænet og opdæmmet. Først i 2003 blev vandet atter sluppet fri og Årslev Engsø genskabt. I dag er søen blandt andet hjemsted for både sølvhejren og havørnen, som ofte kan ses svæve hen over Ormslev.
Herregården fik sit nuværende navn i 1677 efter Constantin Marselis. Gården havde tilbage i 1583, sammen med Marselisborg og Vilhelmsborg, været en del af kongens afbetaling af en betydelig gæld til den hollandske Gabriel Marselis. Constantin Marselis fik opført et stort, trefløjet bindingsværksanlæg med en terrasseret barokhave. Hovedbygning nedbrændte dog delvist i 1753, og i 1802 blev den nuværende hovedbygning opført med mansardtag og afvalmede frontkviste. I 1867 gennemgik bygningen en større ombygning ved den tyske arkitekt E. Averdieck, som har tegnet hovedbygningens karakteristiske midterparti og det store ladegårdsanlæg.
I 1866 kom godset i Pontoppidan-slægtens eje, og løbet af 1870’erne blev der opført et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Folkeholdet på Constantinsborg var på et tidspunkt så stort, at tjenesteboligerne ind imellem ses omtalt som Constby. Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999, hvor den blev overtaget af familien Holch Povlsen.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Ormslev Stationsby er beliggende i et tydeligt geografisk skel på nordsiden af skråningerne, der afgrænser den store Århus Ådal. Den landskabelige placering præger oplevelsen af byen, og fra den nord-syd-gående hovedgade er der en smuk landskabelig udsigt over ådalen og skråningerne, der afgrænser ådalen mod nord.
Grundlaget for anlæggelsen af Ormslev Stationsby er Hammelbanen, der blev ført gennem ådalen i 1902. Banen blev nedlagt i 1956, men man kan stadig aflæse dele af jernbanens forløb i ådalens flade land-skab.
Langs den lille stationsbys lineære hovedgade ligger et særdeles flot forløb af mindre, villaprægede gadehuse fra dette århundredes begyndelse. Den tætteste bydannelse sker i området omkring den gamle station og købmanden, hvor bebyggelsen er præget af typiske stationsbyvillaer med frontkviste og karnapper.
Den tidligere station og den gamle købmandsbygning er beslægtede i deres arkitektoniske udtryk, der har sit udspring i den danske nationalromantik, og de to bygninger er særdeles karaktergivende for byen.
En lille sluttet hjørnebebyggelse danner en markeret bymæssig afslutning på stationsbyen, hvor den møder det åbne land mod syd.
Den tidstypiske stationsbybebyggelse og stationen er velbevaret med store arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på den nederste svagt skrånende sydlige dalside af Arhus-tunneldalen lige på overgangen til den flade dalbund. Fra byen ser man mod nord over dalen til den modsatte skråning med Årslev og Årslev Skov.
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som ikke særlig fremtrædende.
Bygninger og erhverv:
Bortset fra den fjernestliggende udløber mod vest er byen kompakt og velafgrænset. Dens hele karakter røber oprindelsen som en sen stationsbybebyggelse. Landsbyens komplekser indeholder 14 beboelseshuse med udhuse, 4 komplekser med beboelse og værksted, 1 kompleks med beboelse og fabrik, 1 kombineret forretning og beboelse og 1 kombineret offentlig institution med beboelse.
Byen omfatter en snes ejendomme med i alt godt 30 bygninger. Til 5 af ejendommene er der knyttet fabriks-/værkstedsbygninger, der alle var i funktion i 1974 og satte deres præg på byen. Serviceniveauet ligger på næstlaveste trin blandt de 5 grupper undersøgelsen opererer med. Landbrug spiller som venteligt for en stationsby en ganske underordnet rolle. Byen er en udpræget husby.
Vejnet:
De trafikale forhold er stort set begrænset til Storskovvej, der er ret ringe befærdet og tilsyneladende hovedsageligt af lokal trafik. I landsbyens vestlige udkant løber en noget stærkere befærdet bivej, Holmbækvej. Det interne vejnets form må betegnes som ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der eksisterer grusfortove ud for visse af ejendommene.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 50 |
| Antal bygninger | |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | Ingen |
| Særkende for landsbyen | Ormslev Stationsby er placeret som en klasse-4 by. Det skyldes først og fremmest, at bygningsmassen på grund af sin ringe alder er vurderet lavt. Betragtet som helhed og som et historisk monument fra den vigtige halvhundredårige epoke omkring århundredskiftet, hvor det danske samfund industrialiseredes, og det agrare land opfyldtes med nye servicebebyggelser, har byen mere end almindelig interesse, idet den helt har bevaret sin karakter fra de få årtier, da den voksede op, samtidigt med at bebyggelsen praktisk taget er en ren stationsby uden islæt af landbrug. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Ormslev Stationsby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- https://digdag.dk/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.