Viby
Viby er anlagt før år 800, og menes at betyde 'byen ved vigen, da der i oldtiden har været en vig, der fra fjorden har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da Vi kan henvise til ved, som var det gamle ord for skov. En tredje mulighed er, at det kan henvise til det oldnordiske ord for helligdom.
Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby.
Viby var tidligere en landsby, som blev forstørret i kraft af, at jernbanen kom til byen i sidste halvdel af 1800-tallet.
Kongsgården i Viby
I flere ældre kilder beskrives en kongsgård, som har ligget lige syd for Viby Kirke, hvor Viby Skole i dag ligger. Ifølge Saxo skulle Valdemar den Store her have holdt et møde i 1176, og pastor Jens Lauritsen Mariager beretter i 1623 om en kongsgård, som har ligget i Viby. Den findes derfor ikke længere, da han nedskriver denne beretning. Stednavnet Slotsbakken, som også kaldes Kongebakken, som ligger lige vest for Viby Kirke, tyder også på, at der engang har ligget en kongsgård på dette sted. I 1915 fik man fysiske beviser for, at der på dette sted, hvor Viby Skole i dag ligger, havde ligget en middelalderlig bygning, som kunne være den omtalte kongsgård. En ny skolebygning skulle opføres på Slotsbakken, og under udgravningen stødte man på et gammel fundament af kampesten. Indvendigt fandt man resterne af røde munkesten, som kunne tyde på, at bygningen har haft en skalmur. Uden for kampestensfundamentet fandt man en lavning i landskabet, som kunne tyde på, at bygningen har været omgivet af en mindre voldgrav. Man fandt også rester af dyreknogler, og det blev derfor vurderet, at det man havde fundet var kælderen til et udhus, som lå i tilknytning til kongsgården.
Foreningsliv
Viby har haft et aktivt foreningsliv med sports og andelsboligforeninger. Viby Idrætsforening blev stiftet i 1918 og holdt fra 1952 til på Viby Stadion. Viby Andelsboligforening blev stiftet i 1942 på grund af et stigende behov for boliger i forbindelse med, at der kom flere erhverv til Viby.
Skoler
Viby har en lang række skoler og har gennem tiden er antallet af skoler blevet større. Den ældste skole er Viby Skole som har rødder tilbage til 1676. Rosenvangskolen er fra 1928, Vestergårdskolen fra 1952 og Søndervangskolen fra 1969. Anneksskolen på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen. Herudover har Viby også en ungdomsuddannelse i kraft af Viby Amtsgymnasium og HF blev indviet i 1968, det var det første amtsgymnasium i landet.
Forretninger
Viby har gennem tiden haft mange forskellige butikker som fx Viby Apotek og Kino Viby. Mest kendt i dag er Viby Centeret som er knudepunktet for Vibys handel. Viby Centeret blev indviet i 1970.
Religion
Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. I Viby ligger Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby, som er en helligkilde opkaldt efter Skt. Niels af Århus som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved Åhavevej og Viby Ringvej.
Befolkningsudvikling i Viby Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 411 |
| 1850 | 642 |
| 1901 | 880 |
| 1930 | 6.086 |
| 1955 | 12.738 |
| 1960 | 15.036 |
| 2015 | 8.219* |
- Tallet er alene fra det nuværende Viby Sogn. I 1960 og 1976 blev henholdsvis Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304.
Viby i årstal
Ca. 12.14000 f.Kr. Fødsel. Isen trækker sig tilbage. Ca. 2500 f.Kr. Fødsel. F. Rugholm-Boplads. Ca. år 6-800. Viby grundlægges. Ca. 10-1100 Viby Terp grundlægges. Ca. 1100. Viby Kongsgaard bygges. 1176 Kongemøde i Viby. 1180 Hellig Nils dør. 1200 Viby Kirke bygges. 1536 Aarhusgaards len oprettes. 1565 Inden dette år vlev Viby Birk lagt til Aarhusgaard. 1660 Aarhusgaards Len bliver til Havreballegaard Amt. 1661 5. April. Kongen afstår 24 gårde i Viby til Gabriel marselis. 1680Constantin Marselis opretter baroniet Marselisborg, hvortil gårdene i Viby kom til at høre. 1693 11. April. Træffes den første kaldede Degn i Viby, Jens Rasmussen Hammer. 1719 22. August. Stor ildebrand i Viby. 1769 Første Folketælling. 351 indbyggere i Viby Sogn. 1772 I tidsrummet 1772-1800 blev viby Bøgeskov omhugget. 1775 Viby får en skolebygning. 1781 Rudolf Georg Schiøtz bliver degn i Viby. 1794 Vibys jord bliver udskiftet. 1805 Marselisborg Baroni nedlægges, og i årene herefter bliver gårdene i Viby frikøbt. 1842 Viby Kommune oprettes og fungerer sammen med Tiset, som man i kirkelig henseende har været sammen med i flere hundrede år. 1845 Der bor 617 menneskeri Viby inklusive på Marselisborgs jorder. 1855 Lærer Lars Bjørnbak kommer til Viby. 1856 Vibys gamle Grandelav genoprettes. 1857 Viby Højere Landboskole ved Lars Bjørnbak starter sin virksomhed. 1860 Der bor 855 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder. 1862 Jernbanen nordpå indvies og berører Viby (Det senere indlemmede i Aarhus). 1865 Viby-Tiset sognekald skal deles og der skal opsamles til præstegård i Tiset. 1867 Viby Sogns Spare- og Laanekasse oprettes. 1868 Viby Kommune bliver adskilt fra Tiset. 1868 Jernbanen sydpå indvies og løber midt gennem Viby. 1870 Der bor 1362 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder. 1872 Viby sogns Sygekasse oprettes. 1873 Viby og Tiset får hver sin præst.
Kilder
- August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
