Viby
Viby er anlagt før år 800, og menes at betyde 'byen ved vigen, da der i oldtiden har været en vig, der fra fjorden har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da Vi kan henvise til ved, som var det gamle ord for skov. En tredje mulighed er, at det kan henvise til det oldnordiske ord for helligdom.
Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby.
Viby var tidligere en landsby, som blev forstørret i kraft af at jernbanen kom til byen i sidste halvdel af 1800-tallet.
Kongsgården i Viby
I flere ældre kilder beskrives en kongsgård, som har ligget lige syd for Viby Kirke, hvor Viby Skole i dag ligger. Ifølge Saxo skulle Valdemar den Store her have holdt et møde i 1176, og pastor Jens Lauritsen Mariager beretter i 1623 om en kongsgård, som har ligget i Viby. Den findes derfor ikke længere, da han nedskriver denne beretning. Stednavnet Slotsbakken, som også kaldes Kongebakken, som ligger lige vest for Viby Kirke, tyder også på, at der engang har ligget en kongsgård på dette sted. I 1915 fik man fysiske beviser for, at der på dette sted, hvor Viby Skole i dag ligger, havde ligget en middelalderlig bygning, som kunne være den omtalte kongsgård. En ny skolebygning skulle opføres på Slotsbakken, og under udgravningen stødte man på et gammel fundament af kampesten. Indvendigt fandt man resterne af røde munkesten, som kunne tyde på, at bygningen har haft en skalmur. Uden for kampestensfundamentet fandt man en lavning i landskabet, som kunne tyde på, at bygningen har været omgivet af en mindre voldgrav. Man fandt også rester af dyreknogler, og det blev derfor vurderet, at det man havde fundet var kælderen til et udhus, som lå i tilknytning til kongsgården. Kilderne og de arkæologiske fund tyder derfor på, at der i Viby har ligget en kongsgård, hvor Viby Skole i dag ligger.
Foreningsliv
Viby har haft et aktivt foreningsliv med sports og andelsboligforeninger. Viby Idrætsforening blev stiftet i 1918 og holdt fra 1952 til på Viby Stadion. Viby Andelsboligforening blev stiftet i 1942 på grund af et stigende behov for boliger i forbindelse med at der kom flere erhverv til Viby.
Skoler
Viby har en lang række skoler og har gennem tiden er antallet af skoler blevet større. Den ældste skole er Viby Skole som har rødder tilbage til 1676. Rosenvangskolen er fra 1928, Vestergårdskolen fra 1952 og Søndervangskolen fra 1969. Anneksskolen på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen. Herudover har Viby også en ungdomsuddannelse i kraft af Viby Amtsgymnasium og HF blev indviet i 1968, det var det første amtsgymnasium i landet.
Forretninger
Viby har gennem tiden haft mange forskellige butikker som fx Viby Apotek og Kino Viby. Mest kendt i dag er Viby Centeret som er knudepunktet for Vibys handel. Viby Centeret blev indviet i 1970.
Religion
Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. I Viby ligger Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby, som er en helligkilde opkaldt efter Skt. Niels af Århus som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved Åhavevej og Viby Ringvej.
Befolkningsudvikling i Viby Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 411 |
| 1850 | 642 |
| 1901 | 880 |
| 1930 | 6.086 |
| 1955 | 12.738 |
| 1960 | 15.036 |
| 2015 | 8.219* |
- Tallet er alene fra det nuværende Viby Sogn. I 1960 og 1976 blev henholdsvis Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304.
Kilder
- August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
