Vilhelmsborg
Herregården Vilhelmsborg ligger ca. ti km syd for Aarhus ved Beder i Mårslet Sogn. Gården er i dag ejet af Aarhus Kommune og har et jordtilliggende på 288 hektar.
Bygningen blev fredet i 1945.
Skumstrupgård
På stedet lå tidligere den lille landsby Skumstrup samt gården Skumstrupgård. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-tallet slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her.
I dag er kun fundamentet af den oprindelige herregård tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne véd man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.
I 1990’erne blev resterne af et fundament til den gamle hovedbygning udgravet, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.
Marselisslægten overtager
I første halvdel af 1600-tallet var både Skumstrup og det tætvedliggende Moesgård ejet af Friis-slægten, der i 1661/1662 solgte herregårdene til den hollandske Gabriel Marselis. Marselis havde under svenskekrigene udøvet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene Havreballegård (Marselisborg) og Stadsgård (Constantinborg), som afbetaling af gælden.
I 1673 overtog Vilhelm Marselis Güldencrone, Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.
Güldenkronernes Vilhelmsborg
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev Christian Frederik Güldencrone i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.
Hans søn Frederik Julius Christian Güldencrone blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden hans og hustruens deltagelse i byens selskabsliv tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederik Julius Christian Güldencrones død i 1824 overtog nevøen Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus, nemlig Ove Høegh-Guldberg.
Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning.
En klassicistisk hovedbygning
Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.
I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger, inklusive fire heste og 60 svin samt en netop bjerget høst, gik tabt.
Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.
Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte Polakhuse (opført 1892 som arbejderboliger) langs Vilhelmsborgvej.
Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds
Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder, som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket. Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil den 9. maj 1856. Christen Rasmussen, ansat af baron Ove Christian Ludvig Güldencrone, var den sidste birkedommer ved baroniet, og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.
Prominente besøg
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H. C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et ”romantisk” hus og en dramatisk køretur hjem fra Moesgård, hvor baronessen endte næsegrus kastet ud af hestevognen. Som ved flere andre af de danske godser siges det, at nogle af de eventyr, han skrev, skulle være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg.
En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.
I dag
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til Lars Niels Christian Hviid. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen Knud Gustav Hviid, som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.
Der var dog forskellige planer for det gamle gods. Stadsarkitekt Svend Pedersen stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg. Inden da havde Vilhelmsborg gennemgået en total istandsættelse, samt opførelse af nye faciliteter som ridehaller. Den officielle indvielse fandt først sted 1. juni 1991, hvor Det Nationale Hestesportcenter blev indviet med et stort gallashow.
Det er dog ikke kun heste, som gæster har været underholdt af ved Vilhelmsborg. Fra 1991 frem til 2019 var Vilhelmsborg vært for friluftspillet Vilhelmsborg Festspil. Første år var det med operetten Landsmandsliv på scenen, og over de næste år blev klassikere som Sound of Music, My Fair Lady, Skatteøen og Grease opført på de skrå brædder ved Vilhelmsborg.
Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.
Ejere af Vilhelmsborg
- 1486 Væbneren Orm
- 1529 Anders Ebbesen Galt
- 1543 Peder Ebbesen Galt
- 1543 Jost Andersen Ulfeld
- 1563 Anne Kaasdatter
- 1579 Anne Ulfeld
- 1625 Niels Friis
- 1651 Mogens Frijs
- 1662 Gabriel Marselis
- 1673 Vilhelm Gyldenkrone
- 1683 Regitze Sophie Vind
- 1692 Christian Güldencrone
- 1746 Vilhelm Güldencrone
- 1747 Mathias Güldencrone
- 1753 Christian Frederik Güldencrone
- 1788 Frederik Julius Christian Güldencrone
- 1824 Ove Christian Ludvig Güldencrone
- 1883 Carl Vilhelm Ludvig Güldencrone
- 1895 Ove Theodor Güldencrone
- 1920 Holger Emerentz Güldencrone
- 1923 Lars Niels Christian Hviid
- 1954 Knud Gustav Hviid
- 1973 Aarhus Kommune
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas:
Vilhelmsborg er anlagt i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal. Omkring anlægget er store smukke alleer, der fortsætter langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.
Vilhelmsborg kendes tilbage til 1486, hvor gården benævnes Skumstrup. Den ældste bygning på stedet blev opført omkring 1600. Fundamentet fra den ligger sydøst for den nuværende hovedbygning og blev afdækket 1978. Den nuværende hovedbygning blev opført 1842-44 af lensbaron O.C.L.E. Gyldenkrone efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann. Avlsgården har tidligere ligget sammen med hovedbygningen, men blev efter en brand i 1853 flyttet til sin nuværende plads sydvest for hovedbygningen.
Århus Kommune overtog ejendommen i 1973, og der er i dag indrettet ridecenter i og omkring anlægget.
Den fritliggende hovedbygning er et enkelt, stramt klassicistisk hus opført i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen har midterrisalit, markeret med lisener og med en gennemgående frontispice. Hoveddøren er indrammet af en enkel sandstensportal. Bygningen har desuden enkle, gennemgående gesimser. Facaderne står pudsede og sandfarvede med hvidkalkede lisener.
Den klare og stramme hovedbygning er forlænget mod øst med en lille pavillontilbygning med mansardtag.
Sydvest for hovedbygningen ligger det store ladegårdsanlæg. Det karakteriseres af fire prægtige og storladne kampestensbygninger med murede, kamtakkede blændingsgavle, der ligger omkring en brolagt gårdsplads. Den østre af disse udgør ladegårdsanlæggets hovedbygning.
Hovedbygning, fundamentet fra det tidligere anlæg, den gamle have og avlsgården danner tilsammen en værdifuld og varieret helhed. De forskelligartede bygninger og bebyggelsesstrukturer bindes sammen til en helhed af de markante alletræer, der står langs de gennemgående veje.
Se også
Vilhelmsborg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 Bestil materiale
- Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.
- Odder Avis, 29.05.1991, "Kongeligt besøg til indvielse af ridecenter i Beder"
- Århus Stiftstidende, 06.06.1976, "Hvad skal man med en herregård"
- Århus Stiftstidende, 10.09.1976, "Goldbane, ridebane friarealer eller..."
- Århus Stiftstidende, 19.11.1978, "Nyt ridecenter ved Vilhelmsborg"
- Århus Stiftstidende, 09.12.1978, "Kommunalt gods ubrugt i frem år"
- Århus Stiftstidende, 26.01.1979, "Polak-husene rives alligevel ikke ned"
- Århus Stiftstidende, 24.04.1990, "Vilhelmsborg bliver ét igen"
- Århus Stiftstidende, 05.05.1991, "Drøm blev til virkelighed"
- Århus Stiftstidende, 24.05.1991, "Kongelig åbning"
- Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
- Århus Årbog 1978, "Det ældste Vilhelmsborg"