Kollegier i Aarhus
Som følge af sin status som universitetsby har Aarhus i dag (2016) tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier.
Oversigt over kollegier i Aarhus
Skemaet er ikke færdigt. Hjælp gerne med at udbygge det.
| Adresse | Antal værelser | Husleje pr. måned | Opførelsesår | Arkitekt | Bemærkning | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Marselisborg Studentergård | Marselis Tværvej | 27 | 1928 (indviet) | Thorkel Møller | Indrettet i en villa, der var opført i 1914-15. Eksisterede som kollegium 1928-46. 1928-41 udelukkende for mandlige studerende. 1941-46 udelukkende for kvindelige studerende. | |
| Parkkollegierne | Universitetsparken | 460 | 110 kr. (1969) | 1935-62 | C. F. Møller | |
| 4. Maj Kollegiet | Fuglesangs Allé 24, Aarhus V | 54 | 150 kr. (1969) | 1949-50 | C. F. Møller | |
| Teknisk Kollegium | Dalgas Avenue | 114 | 1950-51 og 1960 | Ejner Jørgensen | ||
| Journalistkollegiet | Universitetsparken | 1957 | C. F. Møller | Eksisterede 1957-71 som kollegium for studerende ved Journalisthøjskolen. | ||
| Otto Mønsteds Kollegium | Dalgas Avenue | 104 | 160 kr. (1969) | 1961 | Henning Perti | Optog oprindeligt ikke universitetsstuderende. |
| Tandlægekollegiet | Fuglesangs Allé 28, Aarhus V | 104 | 165/190 kr. (1969) | 1962 | C. F. Møller | Optog kun tandlægestuderende. |
| Børglum Kollegiet og Lille Børglum | Børglumvej 2 og 21-23, Risskov | 489 | 279 kr. (1969) | 1963-67 og 1991-94 | Harald Salling-Mortensens Tegnestue | Oprindeligt opført med 392 værelser. I 1992 opførtes kollegiet Lille Børglum ved siden af. Børglum Kollegiet og Lille Børglum fusionerede i 2010, hvorved det samlede antal værelser blev 489. |
| Egmont Studentergård | Tranekærvej 58, Risskov | 104 | 230 kr. (1969) | 1964 | C. F. Møller | |
| Vilhelm Kiers Kollegium og Trillegårdskollegiet | Snogebæksvej, Aarhus V | 630 | 1968/1970 | Oprindeligt opført som to selvstændige nabokollegier, men fusionerede siden og blev til ét kollegium. | ||
| Hejredalskollegiet | Gellerupparken | 264 | 264 kr. (1969) | 1968 | Hed oprindeligt Gellerupkollegiet. | |
| Rundhøjkollegiet | Rundhøj Allé, Holme | 102 | 175 kr. (1969) | 1968 | ||
| Ravnsbjergkollegiet | Risdalsvej 34-48, Viby | 384 | 270 kr. (1969) | 1968-69 | Herbert Jensen og Knud Blach Petersen | I 1972 udvidet med 54 lejligheder for par. |
| Grundtvigshus Kollegiet | Gøteborg Allé, Aarhus N | 104 | 250 kr. (1969) | 1969 | Aksel Skov og Aage Kristensen | Udvidet i 2014. |
| Esbjergkollegiet | 20 | 150/195 kr. (1969) | Kun for studerende fra Esbjerg. Eksisterer ikke mere? | |||
| Skjoldhøjkollegiet | Spobjergvej 6, Brabrand | 900 | 1970-73 | Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. | Udover værelser har kollegiet 50 lejligheder. |
Historisk rids
Allerede i 1928, samme år som indvielsen af Aarhus Universitet, blev byens (formentlig) første kollegium inviet på Marselisborg Tværvej. Kollegiet, der hed Marselisborg Studentergård, eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i Universitetsparken blev der også plads til Parkkollegierne (1935-62) efter tegninger af C. F. Møller. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. Journalistkollegiet (1957) i Universitetsparken og 4. Maj Kollegiet (1950) på Fuglesangs Allé. Samtidig stod andre arkitekter bag Teknisk Kollegium (1950-51) og Otto Mønsteds Kollegium (1961) på Dalgas Avenue. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973.
1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var Børglum Kollegiet (1963-67), Vilhelm Kiers Kollegium (1968), Hejredalskollegiet (1968), Rundhøjkollegiet (1968), Ravnsbjergkollegiet (1968-69) og Grundtvigshus Kollegiet (1969), imens byens største kollegium, Skjoldhøjkollegiet, stod færdigt i 1973.
Kollegiekulturen
De første kollegier fra 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne var præget af et vist opsyn med beboerne. På både Parkkollegierne og 4. Maj Kollegiet var der ansatte eforer, dvs. en slags forstandere, der holdt øje med, at regler blev overholdt. På Parkkollegierne var eforembederne besat af nogle af universitetets professorer, der havde tjenesteboliger på kollegierne. Piger og drenge måtte ikke bo på de samme gange, og der var et strengt regelsæt, der påbød ro kl. 23 og forbød besøg efter midnat. Sådan fungerede de nye kollegier ikke! Med de nye kollegier i 1960’erne fremkom en ny måde at bo på som studerende. Der var ingen efor, og kollegiegangene var ikke kønsopdelte. Kollegierne blev selvstyrende med regelmæssige køkkenmøder og folkevalgte beboerråd.
Litteratur og Kilder
- Andersen, Charles: Huslejeaktionerne på Skjoldhøj, 1981. Find på biblioteket.
- Marselisborg Studentergård, historie.
- Parkkollegiernes historie.
- Poulsen, Mogens Brandt: Århus arkitekturguide, Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Find på biblioteket.
- Stud hvad? Århus-Studenternes Håndbog 1969, Aarhus Universitet og Studenterrådet, 1969.