Mindet

Mindet er en gade mellem Europaplads og Sydhavnsgade ved Mellemarmens begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for mundingen og refererer til Aarhus Ås udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.

Mindehavnen fra vikingetiden til 1845

Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs åens bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet Aros, som på oldnordisk betyder åens munding, imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder mundingen.

I ældre tid lå Mindet uden for byporten Mindeport. Men efter opførelsen af Mindebro imellem Skolegade og Mindegade omkring 1634, blev åhavnens tygdepunkt skubbet ud mod Mindet med en byvækst til følge omkring det, der kaldtes Mindehavnen. Derfor blev porten i 1690 flyttet til Dynkarken. Pladsen til ny bebyggelse i området blev samtidig øget som følge af, at der ved åudløbet blev aflejret smalle sandtanger kaldet Mindehovederne, hvorved kystlinjen blev skubbet ud i havet. Denne landindvinding blev siden øget gennem menneskeligt arbejde.

Aktiviteterne ved Mindet var i 1600-tallet præget af typiske havneerhverv såsom en skibsbyggeplads og et rebslageri. Dertil kom en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket i åen og blev afbleget ved at ligge i sollyset. Syd for Mindet lå derudover byens losseplads. Udover havneerhvervene fandtes der også i 1600-tallet cordegårde, dvs. militæranlæg med mandskabslokaler og stalde, hvilket skyldtes Aarhus' status som garnisonsby. Et mindre skanseanlæg var også opført til at beskytte området, imens selve havneområdet var indhegnet af et gærde af træ fra Riis Skov.

Fra Mindet har man kunnet betragte skibenes ankomster og afsejlinger til og fra åhavnen. Indsejlingsforholdene var dog helt frem til 1800-tallet vanskelige, hvilket bl.a. Christian 6. erfarede under et besøg i 1733. Hans fregat kunne ikke anløbe havneindløbet, der var fyldt med sand, tang og renovation, og han måtte bringes i land i en mindre båd. I 1635 var der dog blevet nedrammet pæle i havet ud for Mindet, og disse blev med tiden til egentlige moler, som frem til 1845 kunne lede skibene ind i åhavnen.

Kapitalens centrum 1845-1920

Da åhavnen i 1845 blev suppleret med den moderne kysthavn, fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en svingbro. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer.

I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som Dokk1 i dag ligger, sin egen børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler Oluf Galthen Bech, der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra Handelsforeningen. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en toldbod i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i Den Gamle By, og senere i 1838 opførtes den første statsligt ejede toldbygning ved åmundingen, hvor det nuværende First Hotel Atlantic ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny toldbod ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende BP-Hus. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.

Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for Hack Kampmanns i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.

Havnekvarter i det. 20. århundrede

Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have Aarhus Politi en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estiske skonnert kaldet Madonia.

I det 20. århundrede forandrede Mindet sig betragteligt. Som nævnt i indledningen fik gaden i 1934 officielt tildelt det navn, som den var blevet kaldt siden vikingetiden. I 1957 blev den gamle børsbygning fra 1866 og den tidligere toldbod fra 1869 nedrevet. Siden ophøret af de oprindelige funktioner havde børsbygningen været anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen havde været anvendt som kontor for havnens administration. Bygningernes nedrivninger gav nu plads til BP-Huset og en søbanegård. Søbanegården (også kaldet Aarhus Havnestation) blev opført i chokbeton efter tegninger af arkitekt Kay Kørbing. Bygningen fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg. Den fungerede frem til 1997, hvor færgelejet blev flyttet.

Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.

Litteratur og kilder

• Johansen, Erik Korr (red.): Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om Mindet se s. 21-26 og Børsen s. 209-225. Find bogen på biblioteket.
• Preben Rasmussens udklipssamling, opstillet på Stadsarkivets læsesal.