Marselis Boulevard: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Marselis Boulevard''' ligger ved [[Marselisborg]]. Boulevarden går fra [[Strandvejen]] og frem til fortsættelsen i [[Åhavevej]]. | '''Marselis Boulevard''' ligger ved [[Marselisborg]]. Boulevarden går fra [[Strandvejen]] og frem til fortsættelsen i [[Åhavevej]]. | ||
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra lidt øst for [[Dalgas Avenue]] til lidt vest for [[Birketinget]] hed tidl. "Ringgade". Anlagt 1910, 1931 omdøbt til [[Søndre Ringgade]]. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: [[Birketinget 1]]), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole). | Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra lidt øst for [[Dalgas Avenue]] til lidt vest for [[Birketinget]] hed tidl. "Ringgade". Anlagt 1910, 1931 omdøbt til [[Søndre Ringgade]]. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: [[Birketinget 1]]), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole). | ||
Linje 10: | Linje 7: | ||
Den del af Marselis Boulevard, som går fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]], hed tidligere [[Tunnelvej]]. | Den del af Marselis Boulevard, som går fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]], hed tidligere [[Tunnelvej]]. | ||
=== Navngivning === | |||
Boulevarden er navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der efterlod sig flere spor i aarhusområdet og har givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel Marselis, fik [[Constantin Marselis (1647-1699)|Constantin Marselis]] besiddelsen Havreballegaard, der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg. | |||
Den sidste private ejer af Marselisborg var indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]], som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af godsets bygninger blev nedrevet i 1911. | |||
=== Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne === | === Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne === |
Versionen fra 20. feb. 2023, 17:34
Marselis Boulevard ligger ved Marselisborg. Boulevarden går fra Strandvejen og frem til fortsættelsen i Åhavevej.
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra lidt øst for Dalgas Avenue til lidt vest for Birketinget hed tidl. "Ringgade". Anlagt 1910, 1931 omdøbt til Søndre Ringgade. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: Birketinget 1), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole).
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra P.P. Ørums Gade til Joh. Baunes Plads er anlagt i 1924 og er opkaldt efter den hollandske købmand, der ejede Marselisborg Gods, Gabriel Marselis (1609-1673).
Den del af Marselis Boulevard, som går fra Skanderborgvej til Åhavevej, hed tidligere Tunnelvej.
Boulevarden er navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der efterlod sig flere spor i aarhusområdet og har givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel Marselis, fik Constantin Marselis besiddelsen Havreballegaard, der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg.
Den sidste private ejer af Marselisborg var indenrigsminister Hans Peter Ingerslev, som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af godsets bygninger blev nedrevet i 1911.
Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne
Aarhus Kommune forhandlede med statsbanerne i årene før 1914 om anlæggelse af en sydlig havnebane. Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem. Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som Aarhus Byråd i 1919 vedtog om at forlænge Skanderborgvej i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.
Adresser og bygninger
- Marselis Boulevard 1. Amtmandsgården. Tre-fløjet rødstensbebyggelse opført i 1943 efter tegninger af bygmesteren, kgl. bygningsinspektør, Ejnar Packness.
- Marselis Boulevard 9. Direktør Oskar Møllers Villa på Ringgaden. Klassisk Palævilla opført i 1919 efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller.
- Marselis Boulevard 28. Marselisvænge I. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1961 tegnet af Friis og Moltke.
- Marselis Boulevard 34. Marselisvænge III. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966 tegnet af Friis og Moltke.
- Marselis Boulevard 36. Marselisvænge III. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966 tegnet af Friis og Moltke.
Marselis Boulevard på AarhusArkivet
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Frederiksbjerg Vest. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1981.