Den Permanente Søbadeanstalt: Forskelle mellem versioner

Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente.  

7. januar 1932 var et af indlæggende i [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråds]] forhandlinger ''Anlæg af en Søbadeanstalt udfor ”Salonen” i Riis Skov''. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet. Blot 13 måneder senere, 27. maj 1933 blev Den Permanente officielt indviet i [[Risskov]].  

Da man begyndte opførslen den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. Navnet Den Permanente kom dog højst sandsynligt først efter 1965, hvor en storm raserede badeanstalten. Efter stormen blev badeanstalten genopbygget på støbte moler.

Ud over Den Permanente blev også Badeanstalten Spanien oprettet i 1933. Stadsarkitekt [[Frederik M. Draiby]] stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør [[A.J. Rambøll]] stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.

Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.  

I 1872 blev det [[Kommunale Vandværk i Aarhus]] indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Men selv om der i 1902 blev opført et nyt boringsanlæg i Stautrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge renset vand fra åen, var personlig hygiejne stadigt et problem i Aarhus. Rindende vand var primært til brug i madlavningen, så for mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet ca. en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.

Der har eksisteret badehuse i Aarhus siden middelalderen, men i 1500-tallet blev de fleste af disse lukket; blandt andet på grund af en stor spredning af kønssygdomme. I lyset af oplysningstidens øgede fokus på sundhed og kropsidealer fik badehusene en renæssance.  

I 1827 åbnede klasselotterikollektør [[Laurids Jahnsen]] den første søbadeanstalt i Aarhus i [[Skolegade]]. Søbadeanstalterne bestod typisk af et lille skur, man kunne benytte til omklædning samt en badebro. Havneudvidelser og forurening gjorde at badeanstalterne ofte måtte flyttes. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.

Forholdende på badeanstalterne var af svingende karakter og vejr og vind ødelagde ofte faciliteterne. I 1877 kunne man eksempelvis læse en lang klage i [[Aarhus Stiftstidende]] om forholdende på [[A/S Aarhus Søbadeanstalt|Aarhus Søbadeanstalt]], og året efter lukkede denne anstalt.  

Den første offentlige søbadeanstalt blev indviet i 1867 ved [[Mindeport]]. I forbindelse med åbningen kunne man 12. juli 1867 læse i Aarhus Stiftstidende, at de badende advares ”herved om ikke at benytte Strandkanten under Skandsebakken og nær Landeveien mellem Aarhuus og Marselisborg Skov til Afklædning, og ville Overtrædere af dette Forbud blive dragne til Ansvar og straffede”. Forbuddet gjorde det svært for de fattigste at skaffe sig adgang til et bad, da benyttelse af badeanstalterne kostede penge.  

På grund af havneudvidelser blev den offentlige badeanstalt lukket i 1885 og grunden sat til salg for 14.000 kr. Året efter blev der til gengæld oprettet to nye offentlige badeanstalter; [[Nordre Badeanstalt]] ved stranden ud for Trøjborg og [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]].

Da det var havnens udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt [[Aarhus Havn|havnen]] at finansiere ca. halvdelen af de i alt 230.000 som anlæggelsen af Den Permanente løb op i. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel.  

Badeanstalten Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for [[Vikingeklubben Jomsborg]].

På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.

Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med borgmester [[Jakob Jensen]] i spidsen.

*Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne