Jørgen Nielsen (1789-1853): Forskelle mellem versioner

Jørgen Nielsen blev gift med sin anden hustru, Nicoline Kirstine Øllgaard, den 7. april 1836 i Vor Frue Kirke. Sammen fik de tre børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.

Selvom Jørgen Nielsen var ud af en bondefamilie, og han derfor ikke modtog meget undervisning i sin barndom, havde han, hvad der senere er blevet beskrevet om "gode Anlæg og en tidlig vakt Tænksomhed", der bragte ham ind på en mere akademisk karrierebane.

Ved en en såkaldt "visitats" - en officielt inspektionsbesøg af en provst eller bisp - blev bispen opmærksom på hans evner. Der var dog ikke råd til at sende Jørgen Nielsen på dyre uddannelser, så i 1804, hvor han var blevet 14 år gammel og konfirmeret, sørgede bispen for at få ham anbragt på kancelliråd og byskriver Eiler Abells kontor i Kolding. Her blev han til 1811, og havde de sidste halvandet år stilling som fuldmægtig.  

Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen, hvor han fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns amt, hvilket i 1815 førte til en ansættelse som prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]].

I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. I den forbindelse flyttede Jørgen Nielsen til Aarhus, hvor han fik kontor. Her havde han blandt andet det senere medlem af Borgerrepræsentationen, [[Christian Peter Hertz (1796-1875)|Christian Peter Hertz]], ansat hos sig. Embedet som herredsfoged overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd Güldencrone, hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden han havde bestridt embedet med.

I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og kom til at stå for den daglige ledelse af politiet. Hans stilling betød også, at han blev chef for brandkorpset. I 1830'erne foretog han en del forbedringer af brandvæsen efter at have udarbejdet en gennemgribende plan til forøgelse af korpset i 1833. Det siges, at han skulle have fået brandkorpset op på cirka 400 mand, efter de havde været nede på kun 340. Desuden gennemgik han korpsets afdelinger, sugeværket, sprøjterne, vandtilførslen etc.. Også i sit arbejde med brandkorpset udmærkede Jørgen Nielsen sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen.

Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad.

Frem til 1848 hørte Aarhus' rets- og politivæsnet sammen under byfogeden, der også var byens borgmester. Byfogeden havde dog ofte så travlt med sine pligter som borgmester, at han lod sin politiassistent klare arbejdsopgaverne, der påhvilede ham som politimester. Dette forhold gjorde sig også gældende for Jørgen Nielsen, da han var politiassistent under Aarhus' borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]. De arbejdede meget tæt sammen, da Jørgen Nielsen stod som Fleischers betroede medarbejder for den daglige ledelse af politiet.

I 1847 døde borgmester, Fleischer, og det kom på tale, om embederne som borgmester og politimester burde adskilles i to separate stillinger i stedet for et høre under én byfoged. Der var dog ikke enighed om, hvorvidt man skulle lave embedsopdelingen. Kommunalbestyrelsen ønskede at bevare den gamle ordning, mest af alt for at gøre besparelser, men også fordi de mente, at den nye ordning var overflødig, eftersom det gik godt med at lade politiassistenten klare politimesterembedet for byfogeden. Alligevel blev delingen trumfet igennem af kancelliet. Dette var særligt for Aarhus, da man i de fleste byer beholdt den gamle konstellation.

Det betød, at borgmesteren mistede en stor del af sine beføjelser. Til gengæld lagde den nye ordning både skiftevæsnet og auktionsvæsnet under borgmesteren, mens byfoged- og politimesterembederne blev lagt sammen og fik tillagt en position blev rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet.

I 1867 påegyndtes en modernisering af politiet, som Jørgen Nielsen dog aldrig nåede at opleve.

Desuden lavede han et stort arbejde under den fjendtlige besættelse af Aarhus i 1849 og koleraepidemien i 1853. Det skulle have slidt hårdt på hans helbred og var muligvis medårsag til hans tidlige død, som vistnok blev forårsaget af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien.