Carl Christian Eduard Lange (1828-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Claire W Jensen flyttede siden Carl Christian Eduard Lange til Carl Christian Eduard Lange (1828-1900) uden at efterlade en omdirigering)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Carl Lange.jpg|250px|thumb|right|Carl Lange]]
[[Fil:Carl Lange.jpg|250px|thumb|right|Carl Lange]]
Arkitekt og murermester '''Carl Christan Eduard Lange''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 6. jan. 1873-31. dec. 1878.


'''Carl''' Christan Eduard '''Lange''' f. 05.12.1828 i København - d. 21.05.1900 i Aarhus
Født 5. dec. 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus.
Forældre: Snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp.
Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. feb. 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.


Arkitekt, murermester, byrådsmedlem.  
===Karriere===
Da Carl Lange havde sluttet sin skolegang, kom han i urmagerlære. Arbejdet interesserede ham imidlertid ikke synderligt, og det lykkedes ham at blive optaget på akademiet. Efter at have tilendebragt nogle lærerige år her var han i begyndelsen af 1860'erne at finde som konduktør hos arkitekt [[F. Meldahl]] ved opførelsen af Frijsenborg.  


Carl Lange var søn af snedkermester, instrumentmager og musiker Christian Suhr Lange og Anne Sophie Torp.
Da Lange slog sig ned i Aarhus i 1869, lod han følgende to annoncer indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:


Medlem af byrådet 6. jan. 1873 - 31. dec. 1878, medstifter af [[Frimurerlogen i Aarhus]] i 1871,
Slog sig ned i Aarhus i 1869 i [[Rosensgade]] 30, hvor han følgende to avertissementer blev indrykket i [[Århus Stiftstidende]]:


: ''"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Docorationsarbeide."''
: ''"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Docorationsarbeide."''
Linje 16: Linje 17:
: ''"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"''
: ''"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"''


===Langes bygninger===
Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder som slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.


=== Bygninger i Aarhus ===
=== Bygninger i Aarhus ===
Linje 41: Linje 44:
* Handels og Kontoristforeningens bygning i [[Klostergade]] 36
* Handels og Kontoristforeningens bygning i [[Klostergade]] 36
* [[Aarhus Håndværkerforening]] i [[Paradisgade]] 5
* [[Aarhus Håndværkerforening]] i [[Paradisgade]] 5
===Langes andre poster===
Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. I 1871 var han medstifter af [[Frimurerlogen i Aarhus|frimurerlogen i Aarhus]]. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Brolægningsudvalget 1873-78, Udvalget for den offentlige belysning 1873-78.


== Kilde ==
== Kilde ==

Versionen fra 12. jun. 2018, 09:29

Carl Lange

Arkitekt og murermester Carl Christan Eduard Lange, medlem af byrådet 6. jan. 1873-31. dec. 1878.

Født 5. dec. 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus. Forældre: Snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp. Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. feb. 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.

Karriere

Da Carl Lange havde sluttet sin skolegang, kom han i urmagerlære. Arbejdet interesserede ham imidlertid ikke synderligt, og det lykkedes ham at blive optaget på akademiet. Efter at have tilendebragt nogle lærerige år her var han i begyndelsen af 1860'erne at finde som konduktør hos arkitekt F. Meldahl ved opførelsen af Frijsenborg.

Da Lange slog sig ned i Aarhus i 1869, lod han følgende to annoncer indrykke i Århus Stiftstidende:


"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Docorationsarbeide."


"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"

Langes bygninger

Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder som slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.

Bygninger i Aarhus

Langes andre poster

Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. I 1871 var han medstifter af frimurerlogen i Aarhus. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Brolægningsudvalget 1873-78, Udvalget for den offentlige belysning 1873-78.

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl, Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
  • Århus Stiftstidende 11.01.1869, 16.01.1869
  • Søgning i SejrsSedler.dk på Lange
⧼validator-fatal-error⧽