Slusebroen: Forskelle mellem versioner

Linje 22:

=== Den gamle træbro ===

Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro "bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod."

Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro ''"bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod".''

De ældste billeder, der findes af broen, er fra årene omkring 1870. Det er blot få år, før [[Mølledammen]] blev opgivet. På billederne ser man en smal bro med de karakteristiske klapper, der forhindrede vandet i at løbe ubenyttet igennem.

Linje 29:

I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var nødvendigt, blandt andet fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede, og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet, at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var ~~Tømmermester~~ P. Frederiksen (~~Jord~~- og ~~tømmerarbejde~~), ~~Brødrene~~ Thomsen (~~Murarbejde~~) og L. Andersen (~~Jernarbejde~~).

Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var tømrermester P. Frederiksen (jord- og tømrerarbejde), brødrene Thomsen (murarbejde) og L. Andersen (jernarbejde).

Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".

Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin ''"udmærkede Ledelse af arbejdet"''.

Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod, som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.

Linje 38:

[[Aarhus Å]] var tidligere meget forurenet, og der hang en stank over området. Fiskere smed fiskeaffald ud i åen, husmødre spildevand, og aarhusianerne benyttede generelt åen til at dumpe affald og andre efterladenskaber. Dette var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.

Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang, "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig". I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.

Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang,'' "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig"''. I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.

===Fiskeri ved Slusebroen===

Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".

Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede ''"ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks"''.

Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".

Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå ''"frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere"''.

Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.

Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte ''"at gøre Jagt paa den"''. Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.

=== Se også ===

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 === Den gamle træbro ===
-Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro "bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod."
+Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro ''"bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod".''
 De ældste billeder, der findes af broen, er fra årene omkring 1870. Det er blot få år, før [[Mølledammen]] blev opgivet. På billederne ser man en smal bro med de karakteristiske klapper, der forhindrede vandet i at løbe ubenyttet igennem.
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var nødvendigt, blandt andet fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede, og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet, at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.
-Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var Tømmermester P. Frederiksen (Jord- og tømmerarbejde), Brødrene Thomsen (Murarbejde) og L. Andersen (Jernarbejde).
+Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var tømrermester P. Frederiksen (jord- og tømrerarbejde), brødrene Thomsen (murarbejde) og L. Andersen (jernarbejde).
-Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".
+Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin ''"udmærkede Ledelse af arbejdet"''.
 Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod, som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.
@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 [[Aarhus Å]] var tidligere meget forurenet, og der hang en stank over området. Fiskere smed fiskeaffald ud i åen, husmødre spildevand, og aarhusianerne benyttede generelt åen til at dumpe affald og andre efterladenskaber. Dette var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.
-Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang, "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig". I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.
+Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang,'' "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig"''. I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.
 ===Fiskeri ved Slusebroen===
-Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".
+Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede ''"ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks"''.
-Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".
+Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå ''"frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere"''.
-Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.
+Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte ''"at gøre Jagt paa den"''. Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.
 === Se også ===