Klintegaarden: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]] | [[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]] | ||
'''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens | '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens 'landskab'. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. | ||
Bygningen blev fredet i 2012. | Bygningen blev fredet i 2012. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggeriet, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition. | Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggeriet, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition. | ||
[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]] | [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1936]] | ||
En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og [[Aarhus Bugt|Aarhusbugten]] fra fælles tagterrasser. | En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og [[Aarhus Bugt|Aarhusbugten]] fra fælles tagterrasser. | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
===Minisamfund med deleøkonomi=== | ===Minisamfund med deleøkonomi=== | ||
Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem | Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus' øvrige byggerier. | ||
Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”'' | Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”'' | ||
[[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]] | [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. <br>Foto: Poul Pedersen, 1986]] | ||
===Popularitet og nytænkning=== | ===Popularitet og nytænkning=== | ||