2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
Linje 55: | Linje 55: | ||
===Fra terror-rede til sognegård=== | ===Fra terror-rede til sognegård=== | ||
Herefter blev ejendommen genstand for investeringshandler de næste fyrre år, og der kom efterfølgende forskellige håndværk, der lejede sig ind i lokalerne, så som børstenbinder [[Erik Halgreen Rasmussen]], glarmester Carl G. Knage, gørtler Robinson Andersen, nogle snedkerværksteder og Fabrikken | Herefter blev ejendommen genstand for investeringshandler de næste fyrre år, og der kom efterfølgende forskellige håndværk, der lejede sig ind i lokalerne, så som børstenbinder [[Erik Halgreen Rasmussen]], glarmester [[Carl G. Knage]], gørtler [[Robinson Andersen]], nogle snedkerværksteder og Fabrikken ”[[Vulkan]]” ved papirhandler [[Vilhelm Binzer (1885-1965)]]. Sidstnævnte havde en yngre bror Victor Emanuel, der ikke klarede den spanske syge og døde i december 1918. Han var prokurist i faderens papirfirma. | ||
I 1934 kom malerfirmaet Valdemar Hansen hertil. Børstenbinder J. Peter Lund flyttede i 1937 fra naboen i nr. 19 og hertil med sin butik og værksted. Begge disse firmaer havde blandt sine ansatte folk, der under Anden Verdenskrig blev indrulleret i den tyske terrororganisation Schalburgkorpset og sidenhen i Petergruppen. Det drejede sig om Kaj Henning Bothildsen Nielsen ansat i malerfirmaet og Robert Lund søn af børstenbinder Lund. De blev begge i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen dødsdømt og henrettet. | I 1934 kom malerfirmaet [[Valdemar Hansen]] hertil. Børstenbinder [[J. Peter Lund]] flyttede i 1937 fra naboen i nr. 19 og hertil med sin butik og værksted. Begge disse firmaer havde blandt sine ansatte folk, der under Anden Verdenskrig blev indrulleret i den tyske terrororganisation [[Schalburgkorpset]] og sidenhen i [[Petergruppen]]. Det drejede sig om [[Kaj Henning Bothildsen Nielsen]] ansat i malerfirmaet og [[Robert Lund]], søn af børstenbinder Lund. De blev begge i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen dødsdømt og henrettet. | ||
Ejendommen stod i mange år uden at blive vedligeholdt og var genstand for stor diskussion.I 1961 købte Aarhus Kommune ejendommen med henblik på nedrivning, men i 1969 købte Vor Frue Sogns Menighedsråd den. Menighedsrådet lod i 1971-72 foretage en omfattende renovering af arkitekt Aage Kristensen med et velgennemført resultat. I 2021 rev man de sidste rester af jernstøberiet ned for at gøre plads til nybyggede mødelokaler. De føjer sig smukt til de ældre bygninger. | Ejendommen stod i mange år uden at blive vedligeholdt og var genstand for stor diskussion. I 1961 købte [[Aarhus Kommune]] ejendommen med henblik på nedrivning, men i 1969 købte [[Vor Frue Sogns Menighedsråd]] den. Menighedsrådet lod i 1971-72 foretage en omfattende renovering af arkitekt [[Aage Kristensen]] med et velgennemført resultat. I 2021 rev man de sidste rester af jernstøberiet ned for at gøre plads til nybyggede mødelokaler. De føjer sig smukt til de ældre bygninger. | ||
[[Kategori:Adresser]] | [[Kategori:Adresser]] |
redigeringer