10.894
redigeringer
Biblioteket i Mølleparken: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Alfred Mogensen" to "Alfred Mogensen (1900-1986)"
No edit summary |
m (Text replacement - "Alfred Mogensen" to "Alfred Mogensen (1900-1986)") |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Bygningen === | === Bygningen === | ||
Det tidligere Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]], og under ham udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958-62 forslag til en udvidelse. Det blev dog først blev realiseret i 1964-1967, hvor biblioteket var genstand for en omfattende ombygning ved afdelingsarkitekt [[Poul Lund]]. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977-1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal, hvormed der skabtes øget plads til alle bibliotekets afdelinger. | Det tidligere Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]], og under ham udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958-62 forslag til en udvidelse. Det blev dog først blev realiseret i 1964-1967, hvor biblioteket var genstand for en omfattende ombygning ved afdelingsarkitekt [[Poul Lund]]. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977-1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal, hvormed der skabtes øget plads til alle bibliotekets afdelinger. | ||
Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion. | Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion. | ||