Åboulevarden: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Åboulevarden''' blev navngivet i 1934. Den havde oprindeligt navnet '''Aagade''' og dele af den kom til at hedde '''Louisegade'''.
<div class="tright">{{#display_map:lines=
  56.1555524037426,10.199530088238703:56.15556568919209,10.200555825870758:56.15558827444806,10.20079914042715356:15615290148694,10.203473214714373:56.15647174603353,10.205140634831073:56.15667766506381,10.206066184203625:56.156823800478946,10.206944024820093:56.15680652995897,10.207323309243888:56.156653751943246,10.207671582983203:56.15614094476685,10.208632913884687:56.15538956691177,10.209862822438087:56.15479304295053,10.210972050400422:56.15475433579417,10.21105195487845:56.154628121168905,10.211342978138745:56.15450854903456,10.21167216837471:56.153589428945466,10.212532323233887~Åboulevarden~Fra Vester Allé til Europaplads~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>


[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]


===Aarhus Å===
'''Åboulevarden''' er den lange boulevard, der strækker sig fra [[Vester Allé]] til [[Europlads]] på begge sider af Aarhus Å. Den blev navngivet i 1934 og opstod i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å, hvor den ikke kun blev anlagt henover Aarhus Å, men også ovenpå de ældre gader, [[Aagade]] og [[Louisegade]].
[[Aarhus Å]] har været en livsnerve for byen og den fortæller byens historie: Byen er opvokset omkring åudløbet ([[Mindet]]) og har fået sit navn efter åmundingen (på olddansk  árós. Byens første havn opstod på åens nordlige bred og åen har fra 1289 til 1926 leveret vand til mølledrift. Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft og, sammen med husholdningsspildevand, blev spildevandet herfra ledt ud i åen, så den har også fungeret som kloak. I 1930’erne blev lugtgenerne og den stigende bil- og lastbiltrafik løst ved at overdække åen indtil det rekreative bymiljø fik højere prioritet, og åen var afdækket igen i 2015.


Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag på at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af [[Bryggeriet Ceres]], og frem til 1902 fik de fleste århusianere derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.  
=== Aarhus Å ===
[[Aarhus Å]] har været Aarhus livsnerve i århundreder, og den fortæller byens historie: Byen er vokset op omkring åudløbet ([[Mindet]]) og har fået sit navn derefter. "Aarhus" kommer nemlig af "Aros", der betyder åmunding og var navnet på den første bydannelse i området. Byens første havn opstod på åens nordlige bred og åen har fra ca. 1289 til 1873 leveret vand til [[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] drift.  


Allerede i 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til havnen. Aarhus Byråd var i første omgang afvisende.
Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft, og spildevandet herfra samt fra husholdninger blev ledt ud i åen, så den også fungerede som kloak. Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag på at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af [[Bryggeriet Ceres]], og frem til 1902 fik de fleste århusianere derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.  


====Overdækning af åen====
I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til [[Aarhus Havn]]. [[Aarhus Byråd]] var i første omgang afvisende.


Men ikke desto mindre begyndte byrådet i starten af 1900-tallet at foretage forskellige ting med henblik på en senere overdækning. Omtrent samtidigt var Bispetoften i 1890’erne blevet inddraget til bebyggelse og der blev anlagt gader langs åen; den sydlige del af nuværende Åboulevarden fra [[Vester Allé]] til [[Christiansgade]], blev døbt [[Louisegade]], opkaldt efter Dronning Louise. Den nordlige del af Åboulevarden fra [[Immervad]] til [[Skolegade]], havde siden 1400-tallet heddet ''Aagade''. Åen kom nu til at lægge som en slags midterrabat i Louisegade.
=== Overdækning af åen ===
[[Fil:000337345.jpg|350px|thumb|right|Krydset ved [[Skolegade]] og Åboulevarden. Udsigt fra [[Europahuset]], tidligere BP-Huset, hen ad Åboulevarden med "Pressejernet" på hjørnet af Skolegade. Fotograf: Pia Rosendal, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]
I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet rigsdagens lov om tilskud til ekstraordinære vejarbejde som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]], og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var [[Thorvaldsensgade]] blevet udbygget fra [[Vesterbrogade]] til Vester Allé, og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] til havnen.  


I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet rigsdagens lov om tilskud til ekstraordinære vejarbejde som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]] og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var [[Thorvaldsensgade]] blevet udbygget fra [[Vesterbrogade]] til Vester Allé og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] til havnen.  
Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet [[Godsbanegården]] i [[Skovgårdsgade]] samt den generelle øgede motortrafik var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med [[Ringgaden|Ringgade-projektet]], som også var et beskæftigelsesprojekt.


Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet godsbanegården i [[Skovgårdsgade]], og den generelle øgede motortrafik, var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med Ringgade-projektet, som også var et beskæftigelsesprojekt.
=== Åboulevarden bliver til ===
Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]] og [[Christians Bro]] fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Holger Eriksen, foreslog derpå, at hele gadestrækningen fra [[Vester Allé]] til [[Europaplads]] fik det nye navn, da gadestrækningen hen til Vester Allé ved [[Thorvaldsensgade]] var den, der havde mest karakter af boulevard, og  ”…Aarhus var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.” Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget. Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som kom til at gå fra [[Vester Allé]] til [[Aarhus Havn]].


===Louisegade og Aagade får nyt gadenavn===
Med overdækningen af åen og anlæggelsen af Åboulevarden skete en trafikal omvæltning på åstrækningen. Åboulevarden blev en vigtig hovedfærdselsåre til og fra Aarhus Havn, og en undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede Skt. Clemensbro hvert døgn. Af disse var de 707 lastbiler, hvilket svarede til 6% af den samlede trafik. Ved Europaplads var der store problemer med trafikken, og krydset ved pladsen var et af de mest uheldsprægede kryds i Aarhus.


Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]] og Christians Bro fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem Holger Eriksen foreslog, at hele gadestrækningen fik det nye navn, for gaden hen til slusebroen (på Vester Allé ved Thorvaldsensgade) var den der havde mest karakter af boulevard, og  ”…Aarhus var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.” Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som dermed kom til at gå fra Vestergade til havnen. Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget.
=== Åen frilægges og Åboulevarden deles i to ===
[[Fil:Aarhus Aa Aaboulevarden fritlaegning ASK 1995.jpg|350px|thumb|right|Arbejdet med frilægningen af Aarhus Å mellem Immervad og Skt. Clemens Bro. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
I slutningen af 1960’erne begyndte man at se anderledes på byplanlægningen, end man hidtil havde gjort. Før havde den hovedsageligt haft funktionalistisk, praktisk karakter. Overdækningen af åen, der skabte en bedre infrastruktur til og fra havnen var i høj grad i stil med denne tænkning. Nu begyndte man at se byrummet som et rekreativt miljø, der skulle være have kvalitet og gavn både for byens borgere og for byens markedsføring udadtil.


I 1970’erne begyndte man så at debattere en fritlægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Fritlægningen blev påbegyndt i 1995 og afsluttet ti år senere.
I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.


===Ejendomme ===
I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemensbro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På stadsarkitektens kontor var man begejstret hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ”vand og grønt, småbutikker og caféer”.
* '''Åboulevarden 7.''' En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
* '''Åboulevarden 47'''. Her lå [[Th. Thrues bogtrykkeri]].


Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev startet i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemensbro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.


{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85boulevarden}}
Genåbningen af åen var dog ikke færdig og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.
 
=== Adresser og bygninger ===
* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
* [[Åboulevarden 47]]: Her lå [[Th. Thrues bogtrykkeri]].
 
== Åboulevarden på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85boulevarden Åboulevarden]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Linje 34: Linje 51:
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader'', bd. I. 1960
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader'', bd. I. 1960
* Mogens Weinreich: ''Kend din by''. 2005
* Mogens Weinreich: ''Kend din by''. 2005
* Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010


[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]

Versionen fra 1. jun. 2021, 14:22

Indlæser kort...
Den Spanske Trappe ved Immervad med Aarhus Å i venstre side og Magasin i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv

Åboulevarden er den lange boulevard, der strækker sig fra Vester Allé til Europlads på begge sider af Aarhus Å. Den blev navngivet i 1934 og opstod i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å, hvor den ikke kun blev anlagt henover Aarhus Å, men også ovenpå de ældre gader, Aagade og Louisegade.

Aarhus Å

Aarhus Å har været Aarhus livsnerve i århundreder, og den fortæller byens historie: Byen er vokset op omkring åudløbet (Mindet) og har fået sit navn derefter. "Aarhus" kommer nemlig af "Aros", der betyder åmunding og var navnet på den første bydannelse i området. Byens første havn opstod på åens nordlige bred og åen har fra ca. 1289 til 1873 leveret vand til Aarhus Mølles drift.

Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft, og spildevandet herfra samt fra husholdninger blev ledt ud i åen, så den også fungerede som kloak. Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag på at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af Bryggeriet Ceres, og frem til 1902 fik de fleste århusianere derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.

I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til Aarhus Havn. Aarhus Byråd var i første omgang afvisende.

Overdækning af åen

Krydset ved Skolegade og Åboulevarden. Udsigt fra Europahuset, tidligere BP-Huset, hen ad Åboulevarden med "Pressejernet" på hjørnet af Skolegade. Fotograf: Pia Rosendal, 1993, Aarhus Stadsarkiv.

I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet rigsdagens lov om tilskud til ekstraordinære vejarbejde som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved Christians Bro, og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var Thorvaldsensgade blevet udbygget fra Vesterbrogade til Vester Allé, og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra Viborgvej og Silkeborgvej til havnen.

Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet Godsbanegården i Skovgårdsgade samt den generelle øgede motortrafik var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med Ringgade-projektet, som også var et beskæftigelsesprojekt.

Åboulevarden bliver til

Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem Frederiks Bro og Christians Bro fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Holger Eriksen, foreslog derpå, at hele gadestrækningen fra Vester Allé til Europaplads fik det nye navn, da gadestrækningen hen til Vester Allé ved Thorvaldsensgade var den, der havde mest karakter af boulevard, og ”…Aarhus var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.” Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget. Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som kom til at gå fra Vester Allé til Aarhus Havn.

Med overdækningen af åen og anlæggelsen af Åboulevarden skete en trafikal omvæltning på åstrækningen. Åboulevarden blev en vigtig hovedfærdselsåre til og fra Aarhus Havn, og en undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede Skt. Clemensbro hvert døgn. Af disse var de 707 lastbiler, hvilket svarede til 6% af den samlede trafik. Ved Europaplads var der store problemer med trafikken, og krydset ved pladsen var et af de mest uheldsprægede kryds i Aarhus.

Åen frilægges og Åboulevarden deles i to

Arbejdet med frilægningen af Aarhus Å mellem Immervad og Skt. Clemens Bro. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.

I slutningen af 1960’erne begyndte man at se anderledes på byplanlægningen, end man hidtil havde gjort. Før havde den hovedsageligt haft funktionalistisk, praktisk karakter. Overdækningen af åen, der skabte en bedre infrastruktur til og fra havnen var i høj grad i stil med denne tænkning. Nu begyndte man at se byrummet som et rekreativt miljø, der skulle være have kvalitet og gavn både for byens borgere og for byens markedsføring udadtil.

I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.

I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemensbro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På stadsarkitektens kontor var man begejstret hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ”vand og grønt, småbutikker og caféer”.

Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev startet i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemensbro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.

Genåbningen af åen var dog ikke færdig og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.

Adresser og bygninger

  • Åboulevarden 7: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
  • Åboulevarden 47: Her lå Th. Thrues bogtrykkeri.

Åboulevarden på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Åboulevarden

Litteratur og kilder

  • Johs. Kasted: Gadefortegnelse for Aarhus. 1943
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bd. I. 1960
  • Mogens Weinreich: Kend din by. 2005
  • Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Åboulevarden&oldid=58605"