Herredsvang

Herredsvang er et boligområde i Aarhus V i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by. Området er gennemskåret af Herredsvej. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.

Historie

I 1962 blev den nordlige del af Hasle Sogn, sammen med sognene Skejby og Lisbjerg, indlemmet i Aarhus Kommune. Området havde indtil da hørt under Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune, der samtidig blev nedlagt, mens den resterende del af Hasle fortsatte som selvstændig kommune indtil den store kommunesammenlægning i 1970. Det afgivne område af Hasle fik nu et helt nyt liv og blev en del af Aarhus V.

Årsagen til jordovertagelsen var, at Aarhus Købstadskommune på dette tidspunkt led af pladsmangel, og mange børnefamilier var begyndt at flytte fra midtbyen til de nye parcelhuskvarterer, som skød op rundt omkring i forstadskommunerne. Det var derfor kærkomne kvadratmeter, som Aarhus Kommune nu pludselig havde råderet over.

En del af området var dog allerede optaget af haveforeningerne Haslegården, Haslevænget og Trillegården. Haslevænget og Haslegården lå vest for Herredsvej i det vi i dag kalder Kalenderkvarteret og var blevet anlagt på jord fra Haslegården, der lå lige nord for Hasle Kirke, mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården Trillegårds jord.

Dispositionsplan og byggemodning

Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så Stadsarkitektens Kontors store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.

For at iværksætte de store planer skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af Hasle Ringvej. Ved anlæggelsen af Ringvejen blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så Kalendervej blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.

Bebyggelsesplan og opførelse

Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem.

Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring Kornmodsbakken anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.

Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs Fjældevænget og Rydevænget blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved Kappelvænget, skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke (Helligåndskirken indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor Marienlystparken senere blev anlagt.

Øst for Herredsvej var store dele af jorden ejet af det private Trillegårdskonsortium, og her blev Trillegårdskollegiet påbegyndt opført 1. maj 1969. Den resterende del af Trillegårdskonsortiets jord blev planlagt til villaer (der dog heller ikke blev realiseret) samt rækkehuse og lignende. Her blev det i alt til 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og Wilhelm Kiers Kollegiet, der er en fusion mellem Trillegårdskollegiet og Wilhelm Kiers Kollegiet.

Nord for konsortiets jord blev der på et stykke kommunalt ejet jord planlagt opførelsen af et alderdomshjem.

Det nye kvarter, der senere blev kaldt Herredsvang, blev således planlagt som en selvstændig bydel med alle de funktioner og faciliteter, som de nye beboere kunne ønske sig.

Store udfordringer

Selvom planerne for det nye kvarter var store og flotte, løb kvarteret hurtigt ind i udfordringer.

Et stort antal af de mange nye lejligheder blev beboet af ressourcesvage borgere, og i starten af 1990’erne var kvarteret en svingdør, hvor nogle afdelinger oplevede en årlig fraflytning på omkring 25 %. Samtidig udviklede Herredsvang sig til et multietnisk kvarter med omkring 69 forskellige nationaliteter, og omkring halvdelen af de i dag ca. 5.000 indbyggere har en anden etnisk baggrund end dansk.

Den store fraflytning, kombineret med kulturelle og sproglige barrierer, gjorde det svært at skabe sammenhold i området, og kvarteret fik udfordringer med hærværk, kriminalitet og misbrug. I årevis var området plaget af den såkaldte Trillegårdsbande, som var med til at give Herredsvang et meget blakket ry.

I 2000’erne gik det blandt andet udover biblioteket, hvor to bibliotekarer og en rådhusbetjent måtte sygemeldes efter flere konfrontationer med kvarterets unge. Episoderne førte til, at bibliotekets ansatte blev udstyret med overfaldsalarmer, ligesom en vagt blev ansat. Også områdets lokale Fakta var ad flere gange lukningstruet efter uroligheder og gentagende tyverier.

Gennem årene er der sat flere initiativer i gang for at komme udfordringerne til livs. Der har eksempelvis været indført visitationszoner ved Herredsvang, ligesom der i 2023 blev opsat overvågningskameraer i området. Endelig er der gennem årene blevet igangsat et væld af sociale initiativer som en pædagogisk ledet legeplads, som skulle aktivere de unge efter skoletid, nedsætning af husleje for at komme svingdørsbeboerne til livs samt gennemgribende renovering af boliger.

Derudover har der været flere større sociale indsætninger: I 1997 fik Aarhus Kommune 471.000 kr. af Socialministeriet til projektet ”Liv i gaden”, der skulle arbejde med truede børn og unge i Herredsvang, og senest – i perioden 2023-26 – er der blevet gjort en større boligsocial partnerskabsindsats.

Herredsvang på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang

Litteratur og kilder

• Jyllands-Posten, 02.04.2026, ”Hvordan stopper man en bande? I Herredsvang kom svaret uventet”
• Århus Stiftstidende, 19.01.1968, ”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”
• Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”
• Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ”Ny bydel til 6500 i Århus”
• Århus Stiftstidende, 01.06.1965, ”Boligareal til 3000 gøres klar i Århus”
• Århus Stiftstidende, 12.02.1967, ”Kollegier til 50 millioner”
• Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ”Ny bydel til 6500 i Århus”
• Århus Stiftstidende, 12.01.1991, ”Århus Vest savner tilbud til de større børn”
• Århus Stiftstidende, 16.03.1992, ”Herredsvang vil ud af Skævheden”
• Århus Stiftstidende, 29.08.1997, ”Beboere flygter fra Århus Vest”
• Århus Stiftstidende, 22.11.1997, ”Århus får otte millioner til socialt arbejde”
• Århus Stiftstidende, 12.01.2014, ”Fremgang i Herredsvang”
• Århus Stiftstidende, 01.06.2023, ”Østjyllands Politi overvåger nu befolkningen fra i alt 45 kameraer”