Skt. Lukas Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Skt lukas kirke boerge venge 1951.jpg|350px|thumb|right|Sankt Lukas Kirke ca. 1951. Foto: Børge Venge]]
[[Fil:Skt lukas kirke boerge venge 1951.jpg|350px|thumb|right|Sankt Lukas Kirke ca. 1951. Foto: Børge Venge]]


'''Skt. Lukas Kirke''' på [[Skt. Lucas Kirkeplads]] centralt ved [[Ingerslevs Boulevard]] er opført 1921-1926; krypten blev taget i brug i 1923 mens kirken blev indviet i 1926. Den er tegnet af arkitekt [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]] i nyklassicistisk stil.
'''Skt. Lukas Kirke''' på [[Skt. Lucas Kirkeplads]] centralt ved [[Ingerslevs Boulevard]] er opført 1921-1926; krypten blev taget i brug i 1923 mens kirken blev indviet i 1926. Den er tegnet af arkitekt [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]] i nyklassicistisk stil.


===Jyllands største sogn===
=== Forhistorie ===
En stærk udbygning af [[Frederiksbjerg]] i starten af det 20. århundrede havde udviklet [[Skt. Pauls Sogn]] til Jyllands største, en opdeling af sognet og en ny kirke var naturlig.
Omkring forrige århundredeskifte var Aarhus bogstavelig talt ved at vokse ud over sine grænser. Det nye kvarter [[Frederiksbjerg]] blev navngivet i 1870, og dengang lå kvarteret slet ikke i Aarhus, men i [[Viby Kommune]]. Stort set alle Frederiksbjergborgerne arbejdede i Aarhus, og [[Aarhus Købstadskommune]] var ikke helt tilfredse med, at de lagde deres skattekroner i [[Viby]]. Omvendt havde man i Viby ikke megen lyst til at løfte opgaven med at sørge for anlæggelse af veje, sanitet, institutioner osv. – især ikke når det nye kvarter lå så langt væk fra det egentlige Viby. De to kommuner blev derfor i 1874 enige om at lade Frederiksbjerg indlemme i Aarhus Købstadskommune pr. 1. januar 1876. Den nye kommunegrænse kom til at ligge omkring nuværende [[Odensegade]].
 
Frederiksbjerg fortsatte sin hastige vækst, og det nyindlemmede område var snart fuldt udbygget, hvorfor Viby og Aarhus blev enige om endnu engang at flytte kommunegrænsen pr. 1. januar 1899. Med til historien hører, at Aarhus i 1896 havde købt [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]] med al dens tilhørende jord og skovområde – områder, der også lå i Viby. Denne gang holdt den nye kommunegrænse stort set helt indtil [[Kommunalreformen i 1970|den store kommunalreform]] i 1970.
 
Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. I 1887 blev [[Sct. Pauls Kirke]] indviet, og flere forskellige uddannelsesinstitutioner fulgte hurtigt efter. Med den kraftige vækst blev [[Skt. Pauls Sogn]] hurtigt det sogn i landet (uden for København) med flest indbyggere, og det stod klart, at Frederiksbjerg måtte have endnu en kirke.
 
=== Første forslag blev skrottet ===
Til den kommende kirke stillede Aarhus Kommune en grund til rådighed langs den nyanlagte [[Ingerslevs Boulevard]], en komité blev nedsat, og i 1913 blev en arkitektkonkurrence udskrevet. Vinderen blev arkitekt Holger Rasmussen fra København, der havde tegnet en kirke med røde mursten med gotisk inspirerede buede vinduer, der i sin arkitektur mindede om [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Inspirationen var ikke tilfældig, da arkitekten ønskede, at den nye kirke skulle afspejle moderkirken. Håbet var, at kirken kunne stå færdig allerede i 1916.
 
Sagen trak i langdrag – blandt andet på grund af 1. verdenskrigs udbrud og utilfredshed med vinderforslaget. I 1917 blev Rasmussens tegninger helt skrottet, og Rigsdagen bevilgede 6.000 kr. til en ny arkitektkonkurrence. I 1918 opfordrede ministeriet til, at komitéen blev nedlagt og sagen i stedet overtaget af menighedsrådet i Sct. Pauls Sogn, der også fik overdraget de ca. 19.000 kr. som komitéen havde indsamlet til kirkesagen. Et nyt udvalg blev nedsat, og samme år blev der også fundet en ny vinder af arkitektkonkurrencen. Denne gang var det arkitekterne [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]]. Sidstnævnte havde arbejdet som assistent for [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] siden 1908 og blev sidenhen udnævnt til kgl. Bygningsinspektør.


Opførelsen tog sin begyndelse i 1921 og blev afsluttet i 1926. Den blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur er tænkt ind i en overordnet ramme, der med [[Stadion Allé|Stadion Alléen]] som stringent akse forbinder den klassicistiske [[Aarhus Idrætspark|stadionbygning]] med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke. Den afspejler derfor også tidens nyklassicistiske trend, kærligheden til den strenge symmetri, de lige linjer og akser. Den stringente akse finder sit slutpunkt i kirkens iøjnefaldende tårn, der knejser monumentalt på ryggen af den øvrige kirkebygning. Også kirkens dørparti kan med sine dimensioner siges at skrive sig ind i det overordnede monumentale udtryk, mens de rundbuede vinduespartier bløder det strenge udtryk op og tildeler kirken et forsonende skær. Arkitekterne har med kirken ønsket en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autoritativ måde. Og dommerkomiteen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om "''... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur''."
=== Et nyklassicistisk monument ===
Den middelalderlige gotik fra det tidligere forslag var nu blevet droppet til fordel for en nyklassicistisk arkitektur udført i hvide kalksten fra Faxe med lige linjer og stram symmetri. Kirkens dørparti var med sine store dimensioner med til at give bygningen et monumentalt udtryk, mens de rundbuede vinduespartier blødte det strenge udtryk lidt op. Arkitekterne ønskede med kirken at lave en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autoritativ måde. Dommerkomitéen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om ''"... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur."''


=== Kirken som en del af en større helhedsplan ===
I kirkens indre kom selve skibet til at fremstå lyst og højt, hvor farvevalget spillede på modsætningen mellem sort og hvid, ligesom der i udsmykningen i nyklassicismens ånd blev refereret til både græsk og romersk oldtid.  
Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte [[Aarhus Kommune]] i 1896 [[Marselisborg Gods]] med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]], og den kongelige bygningsinspektør, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.


Udfaldet blev en ambitiøs byplan med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Skt. Lukas Kirke ikke var en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, viste det sig, at den alligevel passede smukt ind i deres lige linjer og lange alléer.
De lige linjer gik også igen i selve kirkens placering i bybilledet, da man med [[Stadion Allé]] fra kirkens godt 34 meter høje tårn kunne trække en lige og oprindeligt uafbrudt linje stik syd indtil hovedindgangen til en anden smuk, nyklassicistisk bygning – nemlig [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadion]], der blev indviet i 1920.


Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Idéen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen|A.F. Frederiksens]] tanker om udnyttelse af den nordlige del af [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skovene]] og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand, [[Martin Frederik Lausen]], har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.
Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Idéen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen|A.F. Frederiksens]] tanker om udnyttelse af den nordlige del af [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skovene]] og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand, [[Martin Frederik Lausen]], har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.


===Kirkens indre ===
Den 11. september 1921 kunne grundstenen – en sten udtaget fra Sct. Pauls Kirke – lægges og byggeriet påbegyndes. På dette tidspunkt var Sct. Pauls Sogns indbyggertal kommet på den gode side af 25.000 og det blev derfor fra start besluttet, at så snart kryptlokalerne var klar, skulle der herfra afholdes gudstjenester. Det skete den 22. april 1923. Ved samme lejlighed kunne Skt. Lukas Sogn udskilles fra Skt. Pauls Sogn. Det nye sogn startede med 11.000 sognebørn. Ved kirkens 25-års jubilæum var dette blevet fordoblet til 22.000.
I kirkens indre fremstår selve skibet lyst og højt, og i rummets farvevalg spilles der på modsætningen mellem sort og hvidt, ligesom der med udsmykning og detaljer refereres selvbevidst til både græsk og romersk oldtid. I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt [[Anders Bové Christensen]] fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linjer, og facaden er smykket med kalksten fra Bulgarien. Enkelheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer.
 
=== Indvielse og klokkefald ===
Den 14. marts 1926 kunne der endelig holdes officiel indvielsesgudstjeneste i kirken.
 
I alt havde kirken kostet 547.718 kr. – svarende til godt 19. mio. kr. i dag. Ministeriet, der selv havde bidraget økonomisk med 200.000 kr., havde haft som et ufravigeligt krav, at kirken skulle fremstå gældfri ved indvielsen. Forud for indvielsen var der fra udvalgets side lagt et herkulesarbejde i at samle penge ind fra både private, virksomheder og organisationer.  
 
Der var dog ting, der ikke var blevet råd til i første omgang – her iblandt et orgel. Et sådan – bygget af orgelbygger Zakariassen i Viby – kunne først indvies i 1930, efter at menighedsrådet havde indsamlet de 22.000 kr. hertil. Orglet blev udskiftet i 1973.
 
Derudover fik kirken i 1940 opsat et relief over den høje hoveddør, og først i 1962 blev de 12 cirkelfelter i kirkens loft udfyldt med malerier af de 12 apostle udført af kunstner Johan Vilhelm Andersen.
 
Det monumentale kirketårn fik en dramatisk hovedrolle i 1947, da påsken skulle ringes ind. Under ringningen styrtede den store 2,6 tons tunge kirkeklokke ned. Klokken faldt 12 meter, hvor den undervejs drejede en halv omgang, før den som en tragt borede sig ned i en armeret etageadskillelse. I rummet under befandt en arbejdsmand, der i dagens anledning ringede med klokken, samt alterdegnens to sønner sig. Cementstykker og kalkpuds faldt ned over de tre, men klokken blev til alt held for både de tre og kirkens orgel hængende. Årsagen til ulykken var, at den ene bolt, som holdt klokken oppe, bristede. klokken bærer i øvrigt inskriptionen: ''"Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde".''


=== Et opsigtsvækkende klokketårn ===
I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt [[Anders Bové Christensen]] fra [[Arkitektgruppen Regnbuen]] i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linjer, og facaden er smykket med kalksten fra Bulgarien. Enkelheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer.
Kirketårnet har vakt opsigt med sin arkitektur, men har også formået at gøre opmærksom på sig selv på andre måder. Dét viste sig, da påsken blev kimet ind i 1947. Under ringningen styrtede den store tre tons tunge kirkeklokke ned. Uheldet medførte en del skriverier i dagspressen, og [[Århus Stiftstidende]] bragte en stor forsideartikel om, hvordan det lykkedes manden, der stod for ringningen, at slippe med livet i behold. Ironisk nok berettede de også at klokken bærer inskriptionen: "''Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde''". Manden, der passede klokken, har næppe været helt enig ...


Klokken har dog alle dage været opsigtsvækkende – og til tider grænsende til det larmende; under rette vejrforhold kan kirkeklokkernes kimen nydes på otte kilometers afstand.


== Galleri ==
== Galleri ==

Nuværende version fra 6. mar. 2026, 12:58

Indlæser kort...
Sankt Lukas Kirke ca. 1951. Foto: Børge Venge

Skt. Lukas KirkeSkt. Lucas Kirkeplads centralt ved Ingerslevs Boulevard er opført 1921-1926; krypten blev taget i brug i 1923 mens kirken blev indviet i 1926. Den er tegnet af arkitekt Anton Frederiksen og Kaj Gottlob i nyklassicistisk stil.

Forhistorie

Omkring forrige århundredeskifte var Aarhus bogstavelig talt ved at vokse ud over sine grænser. Det nye kvarter Frederiksbjerg blev navngivet i 1870, og dengang lå kvarteret slet ikke i Aarhus, men i Viby Kommune. Stort set alle Frederiksbjergborgerne arbejdede i Aarhus, og Aarhus Købstadskommune var ikke helt tilfredse med, at de lagde deres skattekroner i Viby. Omvendt havde man i Viby ikke megen lyst til at løfte opgaven med at sørge for anlæggelse af veje, sanitet, institutioner osv. – især ikke når det nye kvarter lå så langt væk fra det egentlige Viby. De to kommuner blev derfor i 1874 enige om at lade Frederiksbjerg indlemme i Aarhus Købstadskommune pr. 1. januar 1876. Den nye kommunegrænse kom til at ligge omkring nuværende Odensegade.

Frederiksbjerg fortsatte sin hastige vækst, og det nyindlemmede område var snart fuldt udbygget, hvorfor Viby og Aarhus blev enige om endnu engang at flytte kommunegrænsen pr. 1. januar 1899. Med til historien hører, at Aarhus i 1896 havde købt herregården Marselisborg med al dens tilhørende jord og skovområde – områder, der også lå i Viby. Denne gang holdt den nye kommunegrænse stort set helt indtil den store kommunalreform i 1970.

Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. I 1887 blev Sct. Pauls Kirke indviet, og flere forskellige uddannelsesinstitutioner fulgte hurtigt efter. Med den kraftige vækst blev Skt. Pauls Sogn hurtigt det sogn i landet (uden for København) med flest indbyggere, og det stod klart, at Frederiksbjerg måtte have endnu en kirke.

Første forslag blev skrottet

Til den kommende kirke stillede Aarhus Kommune en grund til rådighed langs den nyanlagte Ingerslevs Boulevard, en komité blev nedsat, og i 1913 blev en arkitektkonkurrence udskrevet. Vinderen blev arkitekt Holger Rasmussen fra København, der havde tegnet en kirke med røde mursten med gotisk inspirerede buede vinduer, der i sin arkitektur mindede om Domkirken. Inspirationen var ikke tilfældig, da arkitekten ønskede, at den nye kirke skulle afspejle moderkirken. Håbet var, at kirken kunne stå færdig allerede i 1916.

Sagen trak i langdrag – blandt andet på grund af 1. verdenskrigs udbrud og utilfredshed med vinderforslaget. I 1917 blev Rasmussens tegninger helt skrottet, og Rigsdagen bevilgede 6.000 kr. til en ny arkitektkonkurrence. I 1918 opfordrede ministeriet til, at komitéen blev nedlagt og sagen i stedet overtaget af menighedsrådet i Sct. Pauls Sogn, der også fik overdraget de ca. 19.000 kr. som komitéen havde indsamlet til kirkesagen. Et nyt udvalg blev nedsat, og samme år blev der også fundet en ny vinder af arkitektkonkurrencen. Denne gang var det arkitekterne Anton Frederiksen og Kaj Gottlob. Sidstnævnte havde arbejdet som assistent for Hack Kampmann siden 1908 og blev sidenhen udnævnt til kgl. Bygningsinspektør.

Et nyklassicistisk monument

Den middelalderlige gotik fra det tidligere forslag var nu blevet droppet til fordel for en nyklassicistisk arkitektur udført i hvide kalksten fra Faxe med lige linjer og stram symmetri. Kirkens dørparti var med sine store dimensioner med til at give bygningen et monumentalt udtryk, mens de rundbuede vinduespartier blødte det strenge udtryk lidt op. Arkitekterne ønskede med kirken at lave en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autoritativ måde. Dommerkomitéen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om "... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur."

I kirkens indre kom selve skibet til at fremstå lyst og højt, hvor farvevalget spillede på modsætningen mellem sort og hvid, ligesom der i udsmykningen i nyklassicismens ånd blev refereret til både græsk og romersk oldtid.

De lige linjer gik også igen i selve kirkens placering i bybilledet, da man med Stadion Allé fra kirkens godt 34 meter høje tårn kunne trække en lige og oprindeligt uafbrudt linje stik syd indtil hovedindgangen til en anden smuk, nyklassicistisk bygning – nemlig Aarhus Stadion, der blev indviet i 1920.

Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Idéen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør A.F. Frederiksens tanker om udnyttelse af den nordlige del af Marselisborg Skovene og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. AGF’s formand, Martin Frederik Lausen, har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.

Den 11. september 1921 kunne grundstenen – en sten udtaget fra Sct. Pauls Kirke – lægges og byggeriet påbegyndes. På dette tidspunkt var Sct. Pauls Sogns indbyggertal kommet på den gode side af 25.000 og det blev derfor fra start besluttet, at så snart kryptlokalerne var klar, skulle der herfra afholdes gudstjenester. Det skete den 22. april 1923. Ved samme lejlighed kunne Skt. Lukas Sogn udskilles fra Skt. Pauls Sogn. Det nye sogn startede med 11.000 sognebørn. Ved kirkens 25-års jubilæum var dette blevet fordoblet til 22.000.

Indvielse og klokkefald

Den 14. marts 1926 kunne der endelig holdes officiel indvielsesgudstjeneste i kirken.

I alt havde kirken kostet 547.718 kr. – svarende til godt 19. mio. kr. i dag. Ministeriet, der selv havde bidraget økonomisk med 200.000 kr., havde haft som et ufravigeligt krav, at kirken skulle fremstå gældfri ved indvielsen. Forud for indvielsen var der fra udvalgets side lagt et herkulesarbejde i at samle penge ind fra både private, virksomheder og organisationer.

Der var dog ting, der ikke var blevet råd til i første omgang – her iblandt et orgel. Et sådan – bygget af orgelbygger Zakariassen i Viby – kunne først indvies i 1930, efter at menighedsrådet havde indsamlet de 22.000 kr. hertil. Orglet blev udskiftet i 1973.

Derudover fik kirken i 1940 opsat et relief over den høje hoveddør, og først i 1962 blev de 12 cirkelfelter i kirkens loft udfyldt med malerier af de 12 apostle udført af kunstner Johan Vilhelm Andersen.

Det monumentale kirketårn fik en dramatisk hovedrolle i 1947, da påsken skulle ringes ind. Under ringningen styrtede den store 2,6 tons tunge kirkeklokke ned. Klokken faldt 12 meter, hvor den undervejs drejede en halv omgang, før den som en tragt borede sig ned i en armeret etageadskillelse. I rummet under befandt en arbejdsmand, der i dagens anledning ringede med klokken, samt alterdegnens to sønner sig. Cementstykker og kalkpuds faldt ned over de tre, men klokken blev til alt held for både de tre og kirkens orgel hængende. Årsagen til ulykken var, at den ene bolt, som holdt klokken oppe, bristede. klokken bærer i øvrigt inskriptionen: "Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde".

I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt Anders Bové Christensen fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linjer, og facaden er smykket med kalksten fra Bulgarien. Enkelheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer.


Galleri

Se også

Skt. Lukas Kirke på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Sct. Lukas Kirke

Litteratur og kilder

  • Arkitekten 1919.
  • Carsten Bach Nielsen, streng stil på Ingerslev, i: Antikken i Århus
  • Mogens Brandt Poulsen, Århus arkitekturguide
  • Niels Kayser Nielsen, AGF og Hack Kampmann - om byens ansigt udadtil ca. 1900-1920, i: Århus i Verden.
  • Skt. Lukas Kirke 1926-1956, udgivet af Sct. Lukas sogns menighedsråd, Frederiksbjerg Bogtrykkeri, 1956.
  • Aarhus Amtstidende, 08.04.1947, ”Var Lukas Kirkens Klokke uforsvarligt ophængt?”
  • Aarhus Amtstidende, 12.03.1951, ”Kirke i Aarhus-Sogn paa 22.000 Mennesker jubilerer”
  • Aarhus Amtstidende, 01.09.1962, ”Lukaskirken endelig udsmykke 35 aar efter indvielsen!”
  • Demokraten, 06.04.1949, ”Sct. Lukas Kirkes 3 Tons Klokke styrtede i Aftes ned gennem Kirketaarnet”
  • Demokraten, 08.04.1949, ”Klokken i Sct. Lukas Kirkes dristigt ophængt”
  • Århus Stiftstidende, 22.06.1913, ”Den nye Kirke paa Frederiksbjerg”
  • Århus Stiftstidende, 07.09.1915, ”Den nye Kirke paa Frederiksbjerg”
  • Århus Stiftstidende, 16.12.1917, ”Den nye Kirke paa Frederiksbjerg”
  • Århus Stiftstidende, 01.07.2000