Fattige i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Linje 44:

==== Forladt på grund af vold ====

[[Fil:000510741 l.jpg|350px|thumb|right|[[Bro Caféen|Bro Café]] på [[Frederiks Allé]], som Carl Lang i 1920’erne mente var et upassende arbejdssted for hans separerede hustru – medmindre hun var villig til at flytte hjem til ham igen. Fotograf Leif Thomsen, 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]

I november 1928 blev arbejdsmanden Carl Lang forladt af sin hustru på grund af vold i ægteskabet. Sammen med parrets fælles barn flyttede hustruen ind hos sine forældre og fik arbejde på [[Bro Caféen]] på [[Frederiks Allé]]. Hustruens navn fremgår ikke af Carls journal fra Fattigvæsenet.

Linje 57:

Linje 58:

==== Forladt for ugidelighed ====

[[Fil:000253138 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde.

Linje 82:

Linje 84:

==== Mistillid forringede muligheden for behandling ====

[[Fil:000492128 l.jpg|350px|thumb|right|[[Marselisborg Hospital]] ved [[Skanderborgvej]] var stedet, hvor patienter med kønssygdomme blev behandlet i Aarhus. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1937, Aarhus Stadsarkiv.]]

En kvinde, der på egen krop mærkede konsekvenserne af fordommene, var kvinden Valborg Amanda Petersen. I 1920 blev hun smittet med syfilis, mens hun arbejdede som tjenestepige hos en fabrikant i København. Efter adskillige behandlinger blev hun endelig testet negativ for syfilis, og rejste til Aarhus.

Linje 97:

Linje 100:

==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ====

[[Fil:Jacob henrik bang.jpg|350px|thumb|right|Overlæge [[Jacob Henrik Bang]] fra [[Marselisborg Hospital]], der i 1920’erne havde haft den unge Martha Lund i behandling for syfilis. Fotograf Michele Alession Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.]]

Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen.

@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 ==== Forladt på grund af vold ====
+[[Fil:000510741 l.jpg|350px|thumb|right|[[Bro Caféen|Bro Café]] på [[Frederiks Allé]], som Carl Lang i 1920’erne mente var et upassende arbejdssted for hans separerede hustru – medmindre hun var villig til at flytte hjem til ham igen. Fotograf Leif Thomsen, 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
 I november 1928 blev arbejdsmanden Carl Lang forladt af sin hustru på grund af vold i ægteskabet. Sammen med parrets fælles barn flyttede hustruen ind hos sine forældre og fik arbejde på [[Bro Caféen]] på [[Frederiks Allé]]. Hustruens navn fremgår ikke af Carls journal fra Fattigvæsenet.
@@ Linje 57: / Linje 58: @@
 ==== Forladt for ugidelighed ====
+[[Fil:000253138 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
 I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde.
@@ Linje 82: / Linje 84: @@
 ==== Mistillid forringede muligheden for behandling  ====
+[[Fil:000492128 l.jpg|350px|thumb|right|[[Marselisborg Hospital]] ved [[Skanderborgvej]] var stedet, hvor patienter med kønssygdomme blev behandlet i Aarhus. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1937, Aarhus Stadsarkiv.]]
 En kvinde, der på egen krop mærkede konsekvenserne af fordommene, var kvinden Valborg Amanda Petersen. I 1920 blev hun smittet med syfilis, mens hun arbejdede som tjenestepige hos en fabrikant i København. Efter adskillige behandlinger blev hun endelig testet negativ for syfilis, og rejste til Aarhus.
@@ Linje 97: / Linje 100: @@
 ==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ====
+[[Fil:Jacob henrik bang.jpg|350px|thumb|right|Overlæge [[Jacob Henrik Bang]] fra [[Marselisborg Hospital]], der i 1920’erne havde haft den unge Martha Lund i behandling for syfilis. Fotograf Michele Alession Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.]]
 Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne.  Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen.