Varna Pavillonen: Forskelle mellem versioner

(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 11:

=== Pavillonens baggrund ===

Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for ”[[Varna Mølle]]”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet, og herefter forfaldt møllen helt.

Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for [[Varna Mølle]]. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria|Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet, og herefter forfaldt møllen helt.

Allerede den 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde den 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd, at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]

Allerede den 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, ''"offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna"''. Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde den 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd, at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren. [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]

I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Achen]] ~~(1853-1913)~~, på den gamle møllegrund.

I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Achen]], på den gamle møllegrund.

=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===

Varna Pavillonens første vært var [[Søren Peder Nielsen (restauratør)|S.P. Nielsen]]. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten [[Louis Andersen]], og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere, ligesom publikum kunne høre digt-recitation.

Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”[[Skovbåden Turisten|Turisten]]” eller [[Skovbåden Marselisborg|"Marselisborg"]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].

Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det - ligesom i dag - populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten|Turisten]] eller [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].

I 1919 blev Nielsen afløst af [[Adolf Kragh-Hansen]], som var vært på Varna de næste 23 år. Kragh-Hansen fortsatte traditionen med underholdning af høj klasse, og Varna Pavillonen fortsatte med at være et populært udflugtsmål. I 1936 overværede ikke færre end 20.000 mennesker baunefest ved pavillonen, hvor diverse fartøjer var udstyret med fakler og lygter. Ved Varna kunne de besøgende udover forskellige orkestre også opleve blomsterfester, ~~tango-konkurrence~~, sigøjnerdrenge, tyrolere og operetter.

I 1919 blev Nielsen afløst af [[Adolf Kragh-Hansen]], som var vært på Varna de næste 23 år. Kragh-Hansen fortsatte traditionen med underholdning af høj klasse, og Varna Pavillonen fortsatte med at være et populært udflugtsmål. I 1936 overværede ikke færre end 20.000 mennesker baunefest ved pavillonen, hvor diverse fartøjer var udstyret med fakler og lygter. Ved Varna kunne de besøgende udover forskellige orkestre også opleve blomsterfester, tangokonkurrence, sigøjnerdrenge, tyrolere og operetter.

I 1942 takkede Kragh-Hansen af og blev afløst af [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] tidligere vært [[Marinus Nielsen]].

Linje 38:

Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.

Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Den kendte designer Verner Panton (1926-1998) fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

=== Se også ===

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 === Pavillonens baggrund ===
-Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for ”[[Varna Mølle]]”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet, og herefter forfaldt møllen helt.
+Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for [[Varna Mølle]]. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria|Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet, og herefter forfaldt møllen helt.
-Allerede den 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde den 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd, at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]
+Allerede den 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, ''"offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna"''. Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde den 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd, at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren. [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]
-I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Achen]] (1853-1913), på den gamle møllegrund.
+I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Achen]], på den gamle møllegrund.
 === Kvalitetsunderholdning på Varna ===
 Varna Pavillonens første vært var [[Søren Peder Nielsen (restauratør)|S.P. Nielsen]]. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten [[Louis Andersen]], og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere, ligesom publikum kunne høre digt-recitation.
-Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”[[Skovbåden Turisten|Turisten]]” eller [[Skovbåden Marselisborg|"Marselisborg"]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].
+Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det - ligesom i dag - populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten|Turisten]] eller [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].
-I 1919 blev Nielsen afløst af [[Adolf Kragh-Hansen]], som var vært på Varna de næste 23 år. Kragh-Hansen fortsatte traditionen med underholdning af høj klasse, og Varna Pavillonen fortsatte med at være et populært udflugtsmål. I 1936 overværede ikke færre end 20.000 mennesker baunefest ved pavillonen, hvor diverse fartøjer var udstyret med fakler og lygter. Ved Varna kunne de besøgende udover forskellige orkestre også opleve blomsterfester, tango-konkurrence, sigøjnerdrenge, tyrolere og operetter.
+I 1919 blev Nielsen afløst af [[Adolf Kragh-Hansen]], som var vært på Varna de næste 23 år. Kragh-Hansen fortsatte traditionen med underholdning af høj klasse, og Varna Pavillonen fortsatte med at være et populært udflugtsmål. I 1936 overværede ikke færre end 20.000 mennesker baunefest ved pavillonen, hvor diverse fartøjer var udstyret med fakler og lygter. Ved Varna kunne de besøgende udover forskellige orkestre også opleve blomsterfester, tangokonkurrence, sigøjnerdrenge, tyrolere og operetter.
 I 1942 takkede Kragh-Hansen af og blev afløst af [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] tidligere vært [[Marinus Nielsen]].
@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.
-Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.
+Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Den kendte designer Verner Panton (1926-1998) fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.
 === Se også ===