Skovvejen 63: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 59.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 63 - den grå bygning til højre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skovvejen 59.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 63 - den grå bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 63''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 63''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']] | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Ejendommen på adressen ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført i 1875 for murer [[Jens Petersen]]. Den blev opført til beboelse, mens den høje kælder blev benyttet til butik. | Ejendommen på adressen ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført i 1875 for murer [[Jens Petersen]]. Den blev opført til beboelse, mens den høje kælder blev benyttet til butik. | ||
Ejendommen har | Ejendommen har 2½ etager og er tre fag. Den er grundmuret, rødmalet og har en høj kælder. Taget er af tegl og har en kvist og en skorsten. Facadepudset er gulmalet, og ejendommen har en pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger. Den har derudover en gennemgående, pudset sålbænk på 2. etage samt flade fordakninger over og pudsede brystninger under vinduerne på 1. etage. | ||
Bygningen har oprindelige | Bygningen har oprindelige tofags vinduer med overrammer på 1. etage, nyere helglasvinduer med trækrude på 2. etage og et helglasvindue i kvist. Den har derudover et brunbejdset vindue og pladebeklædt dør med rude til den nu nedlagte kælderbutik. Indgangsparti fremstår med en nyere, hvidmalet, pladebeklædt dør. | ||
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 63 ligger på matrikel nr. 1108 og havde derfor adressen Skovvejen 101 frem til 1934. | Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 63 ligger på matrikel nr. 1108 og havde derfor adressen Skovvejen 101 frem til 1934. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
=== SAVE-registrering === | === SAVE-registrering === | ||
Skovvejen 63 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes | Skovvejen 63 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. | ||
=== Miljøbeskrivelse === | === Miljøbeskrivelse === | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 63 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 63 | ||
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 63 | * Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 63 | ||
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
* AarhusWiki, Skovvejen | * AarhusWiki, Skovvejen | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 63 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 63 | ||